Styrelse lukker dyr tvangs-telefonbog efter kritik

Digitaliseringsstyrelsen har besluttet at lukke den Fællesoffentlige Adressedatabase (FOA) efter massiv kritik. Borgerne skal i stedet bruge de enkelte myndigheders hjemmeside, hvis de vil have kontaktoplysninger på offentligt ansatte.

Digitaliseringsstyrelsen lukker den stærkt kritiserede Fællesoffentlige Adressedatabase (FOA). Den har indtil nu fungeret som en online telefonbog for staten, men den er samtidig blevet kritiseret for at være overflødig, fordi man hurtigere og nemmere kan finde kontaktoplysninger på diverse myndigheders egen hjemmeside.

Digitaliseringsstyrelsen omtaler selv lukningen på deres hjemmeside.

Læs også: Dokumentation: Så håbløs er søgning i FOA-databasen

Lukningen betyder også, at de myndigheder, der har været en del af bogen, nu slipper for at betale til FOA. Den offentlige telefonbog blev oprettet i 2006, men siden da har der, som Version2 har dokumenteret i en række artikler, været store problemer med at holde kontaktoplysningerne ajour.

De mange kontaktoplysninger skal borgerne nu i stedet kunne finde på enten myndighedernes egne hjemmeside eller ved hjælp af Borger.dk, skriver Digitaliseringsstyrelsen videre i deres pressemeddelelse.

Læs også: Styrelse sløser selv med tvangs-telefonbog på nettet

FOA blev i januar 2012 lagt delvist i graven af Digitaliseringsstyrelsen selv, men alligevel sendte styrelsen kort før sommerferien et udbud på gaden, der åbnede op for to års yderligere udvikling af telefonbogen. Men den udvikling bliver med dagens melding stoppet.

Dokumentation: Så håbløs er søgning i FOA-databasen

Alt i alt koster det 5,2 millioner kroner om året at holde adressebogen kørende, hvoraf 2,1 millioner går til den tekniske drift. Samtlige myndigheder har tidligere været tvunget til at betale et beløb mellem 981 og 194.571 kroner om året til driften af FOA, afhængig af deres størrelse. Den udgiftspost kan de nu vinke farvel til.

Læs også: Statslig 'annoncehaj' kører videre - dyr telefonbog bliver ikke lukket

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Tørnes Hansen

5,2 mio. kr, hvoraf 2,1 mio. kr er til drift.

Kan det ikke gøres meget smartere, og billigere? Jeg mener fuldautomatiseret, (så meget som det er muligt).

Det kunne ske decentralt af IT service for det sted. Jeg er på glatis her (jeg gætter): Men det ser ud som SIP ( https://en.wikipedia.org/wiki/Session_Initiation_Protocol ) har noget hvor man kunne trække data ud fra - via software, forstås.

Så rent teknisk burde man kunne man bruge et JSON eller XML formateret dokument med oplysninger.

Man burde så decentralt kunne indsamle informationer fra f.eks. et IP telefoni-systems informationer fuldautomatisk, som afleveres i føromtalte JSON eller XML format i et dokument.

Derefter sender opdateringsprogrammet en opdaterings URL med dokumentet som POST data til FOA websitet, hvilket får FOA til at opdatere sig selv med de nye oplysninger.

  • 0
  • 0
Lars Tørnes Hansen

Nogle gange er 1. implementering ikke lige detman ønskede sig og nu da FOA bliver lukket ned som den er nu kunne man måske bruge erfaringen fra 1. implementering til at lave en ny og bedre.

Her er et ekstra indspark til hvordan sådan noget kunne laves:

En anden ting man kunne overveje, hvis man ville forsøge sig med en en ny FOA er at lave apps, der virker som en kontaktbog. Sådan en app kan både bruges af borgere og ansatte i det offentlige.

Visse oplysninger vil man måske kryptere, så det kræver en krypteringsnøgle at få adgang til oplysningen (tænkt: f.eks. vil ældrepleje personale nok ikke ønske at blive ringet op af hvem som helst døgnet rundt på deres arbejdsmobil).

Programmer til desktop brug for de mest udbredte styresystemer (Windows, Mac OS X, og Linux, Apropos Linux: Jeg ved at der bruges Ubuntu et sted i sundhedssystemet.)

Til sidst: HTML+CSS+JavaScript widgets der kan indsættes på en webside. De widgets bruger også FOA webservicen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere