Styrelse: It til erhvervsskoler har været for kompliceret til private

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
‘Historiske årsager’ bag it-tvang på erhvervsskoler – men en opblødning er på vej.

Gymnasierne kan i dag vælge mellem to privatudviklede it-systemer, når de skal indberette studieadministrative data til Undervisningsministeriet – data, der danner grundlag for udbetalingen af taxameterkroner.

De skoler, der tilbyder erhvervsuddannelse (EUD), skal derimod anvende systemet Easy, som Styrelsen for It og Læring (STIL) har betalt for udviklingen af og ejer.

Ifølge vicedirektør i STIL Aino Olsen ligger der historiske årsager bag de forskellige krav til, hvilken it der må og skal anvendes på landets ungdomsuddannelser:

»Den primære begrundelse har været, at EUD-området er mere komplekst at understøtte it-mæssigt,« siger hun – et argument, der dog afvises af forsker i konkurrenceret lektor Grith Skovgaard Ølykke, CBS:

»Det må du jo spørge markedet om. Man kan ikke vide, om der er flere private leverandører, der gerne vil forsøge sig med udviklingsopgaven,« siger hun.

På kant med EU

Ifølge hende kan offentlig betalt udvikling og ejerskab af produkter være på kant med EU-retten. Det skyldes, at sådanne forhold kan udelukke private leverandører fra markedet – og føre til højere pris og dårligere innovation.

I kommende EU-lovgivning bliver området endvidere strammet, så det også alene ved rammeaftaler med private leverandører bliver ulovligt med bindende tilmelding.

Størstedelen af landets almene gymnasier anvender systemet Lectio, som virksomheden Macom står bag. Her lægger direktør Martin Holbøll ikke skjul på, at man også gerne vil ind på markedet for erhvervsuddannelser, og han er umiddelbart også fortrøstningsfuld i forhold til, hvorvidt Macom kan løfte den tekniske side af sagen:

»Det er klart, at det kigger vi på. Som vi plejer at sige: Hvis STIL kan finde ud af det, så er det ikke særligt svært.«

Macom undersøger allerede nu, hvordan selskabet kunne samarbejde med flere erhvervsskoler i forhold til at udvikle Lectio, så det også kan administrere erhvervsuddannelserne.

»Vi er helt afhængige af at samarbejde med dem, der har domænekendskabet. De skoleansatte må forklare os deres processer,« siger Martin Holbøll.

Og der er faktisk politisk fokus på at øge konkurrencen. En kommende markedsgørelse er sat til at finde sted sommeren 2016. Her er det meningen at fjerne kravet om, at indberetninger fra erhvervsuddannelserne skal ske via systemet Easy.

»Vi ændrer på det nu i erkendelse af, at det giver god mening at ensarte områderne. Og at der er aktører på markedet, der kan udvikle systemer til skolerne,« siger Aino Olsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henning Wangerin

Det var dog det tåbeligste argument for at der ikke skal være flere aktører på markedet jeg længe har hørt.

Det kan i mine øjne kun bunde i en af to ting:
- at der styrelsen heller ikke har et overblik over hvad der skal indberettes. Og det må jo så betyde at der mangler dokumentation på deres system.
- at lovgivningen også her er alt for kompleks, men det skal da ikke forhindre andre i at forsøge sig med at gennemskue det.

Morten Mathiasen

Det er fint at skabe konkurrence på området, men det er jo ikke muligt med nuværende krav til systemanvendelse. For at gøre det muligt at skabe konkurrence på området må ministeriet definere en fælles åben protokol, som aktørerne på markedet kan anvende til deres elektroniske indberetning af data. Om skolerne så vælger at fastholde eksisterende systemer eller bringe nye systemer i anvendelse må bero på skolernes vurdering af hvor deres behov bliver indfriet bedst og billigst.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder