Styrelse efterlyser format-piloter

It- og Telestyrelsen efterlyser nu interesserede myndigheder, der vil deltage i pilotprojekt om anvendelsen af åbne dokumentstandarder.

Der skal nu konkrete erfaringer på bordet i diskusionen omkring abvendelsen af åbne dokumentformater i det offentlige.

Derfor jagter It- og Telestyrelsen ny offentlige myndigheder, der er villige til at tage formaterne til sig og prøve dem af.

»Vi vil gerne have institutioner til at afprøve situationen med de to dokumentformater, så vi kan lave en vejledning, som kan være til glæde for de institutioner, der skal igang fra det nye år,« siger projektleder i It- og Telestyrelsen Søren Klostergaard.

Han håber at få de første aftaler med interesserede institutioner eller myndigheder allerede inden sommerferien og hvis det går efter planen kan forsøget blive evalueret i løbet af efteråret.

Endnu er der ikke indgået nogen aftaler om at være pilot på et format-projekt, og Søren Klostergaard vil heller ikke oplyse, hvor mange institutioner, som styrelsen er i kontakt med omkring pilotforsøgene. Deadline for tilmeldinger til forsøget var den 7. maj, men Søren Klostergaard oplyser, at styrelsen stadig er interesseret i at høre fra mulige institutioner.

»Vi kalder det et studie og et pilotforsøg og vil samle de erfaringer der allerede er gjort både herhjemme og i udlandet. Men også at få det afprøvet i praksis, men det er et komplekst område,« siger han.

Der er som udgangspunkt ikke sat penge af til projektet, så institutioner eller myndigheder skal ikke regne med at få dækket eventuelle ekstraomkostninger, for som Søren Klostergaard gør opmærksom på, så er det en øvelse som institutionerne under alle omstændigheder skal igang men efter årsskiftet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Leif Lodahl

Okay, men der er noget i Videnskabsministerens logik jeg ikke helt forstå: Vi står overfor en beslutning som tydeligvis kommer til at koste rigtig mange penge. Til gengæld er der mulighed for, på sigt, at spare eller tjene en hulens masse penge. Det er vel det vi i gamle dage, kalde en investering, ikke ?

Godt så.

Inden vi foretager denne investering, skal vi lave en analyse, som kan vise om det viser sig at blive en GOD investering.

"Nej" siger Ministeren: "Der er som udgangspunkt ikke sat penge af til projektet...".

Resultatet bliver sansynligvis, at ingen melder sig. Hvorfor skal den enkelte institution lægge penge ud fra de i forvejen slunkne budgetter ?
Så ender det med at der bliver udpeget nogen som skal være prøvekaniner mod deres egen vilje. Tror I lige at motivationen bliver en positiv faktor ?
Nej vel.

Og det endelige resultat ender med at blive negativt og misvisende.

Med venlig hilsen
Leif Lodahl

Kristian Larsen

SUN, Novell og/eller IBM kunne jo også se det som en god sag at gå ind i?

IBM kunne jo bruge en af deres offentlige domino kunder og hjælpe dem over på version 8 og bruge de indbyggede værktøjer i henholdsvis workplace og lotus notes klienten.

Derudover kunne man forestille sig der var puljer at søge fra, det kræver så at institutionen gør det sure arbejde med at finde og søge disse hemmelige penge.

En fond til It udvikling i udd. institutioner var der kun brugt 1/10 fra - siger lidt om hvor mange der kender de puljer og hvor nemt det er at søge fra disse.... :(

Log ind eller Opret konto for at kommentere