Styrelse brugte mindst 14,4 millioner kroner ekstra på konsulenter til it-fiasko

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Posten til ekstern rådgivning blev mere end femdoblet under udviklingen af Arbejdsskadestyrelsens Proask-system, der nu risikerer at blive skrottet.

Arbejdsskadestyrelsen brugte i alt 17,9 millioner kroner på ekstern rådgivning, inden det nye sagsbehandlingssystem Proask var færdigt. Den endelige konsulentregning kan imidlertid blive endnu højere.

Da Beskæftigelsesministeriet først fremlagde budgettet for Proask i december 2008, lød posten på ekstern rådgivning på 3,5 millioner kroner. Da Arbejdsskadestyrelsen sidste gang orienterede Folketingets finansudvalg om budgettet i januar 2012, var posten altså vokset til 17,9 millioner kroner.

Efterfølgende har Arbejdsskadestyrelsen fået lavet to rapporter fra Gartner og Deloitte.

Den sidste rapport fra Deloitte anbefaler helt at droppe projektet, efter der er brugt i alt 164 millioner kroner på systemet, som i januar 2014 stadig ikke fungerede efter hensigten.

Læs også: Nyt offentligt it-system vakler: Fem gange langsommere end system fra 1991

Rapporten fra Gartner konkluderede, at det ville være muligt at udvikle videre på Proask og stadig opnå den forventede gevinst. Gartners rapport indeholdt dog ifølge et brev fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ikke en tilstrækkelig analyse til at vurdere, præcis hvad der skulle investeres i.

Det var grunden til, at Arbejdsskadestyrelsen bestilte endnu en rapport fra Deloitte, som altså fandt, at det ikke ville være muligt at få Proask til at levere en ydelse, der blot svarede til det, der var muligt med det mere end 20 år gamle sagsbehandlingssystem.

Deloitte peger ifølge Mette Frederiksens brev på en kompleks driftsarkitektur for det SOA-baserede Proask, som endvidere havde 22 forskellige grænseflader til andre it-systemer.

Læs også: Kriseramt it-system var en prøveklud og et højrisikoprojekt fra begyndelsen

Driftsproblemerne har angiveligt også vist sig undervejs i projektet. I første omgang havde Arbejdsskadestyrelsen ikke taget databasesoftwaren og tilhørende hardware med i budgettet. Det dukkede derfor op som én af de første overskridelser af budgettet med 7,4 millioner kroner.

Læs også: Vingeskudt it-projekt: Glemte software og hardware for 7,4 millioner

Senere blev posten dog nedskrevet med 4,3 millioner kroner, fordi man valgte at outsource driften. Det betød en lavere umiddelbar investering, men højere driftsomkostninger på sigt. Den budgetterede besparelse forsvandt dog undervejs i løbende justeringer af budgettet.

Udgifterne til eksterne konsulenter var i januar 2012 den største post uden for selve kontrakten med hovedleverandøren Steria. Proask-systemet blev dog først afleveret i december 2012, men finansudvalget har aldrig modtaget et afsluttende aktstykke med de samlede omkostninger, selvom Beskæftigelsesministeriet stillede det i udsigt i april 2013.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Favrholdt

Betalingen bør først falde ved afslutning/succes. No Cure No Pay. Og på nuværende tidspunkt bør alle der har været involveret få et erstatningskrav - inkl. konsulentfirmaerne der leverer rapporter som ikke evner at få projektet på ret køl. Og selvf. også de embedsmænd der har deltaget i projektmøder osv.

Klaus Mogensen

"Deloitte peger ifølge Mette Frederiksens brev på en kompleks driftsarkitektur for det SOA-baserede Proask, som endvidere havde 22 forskellige grænseflader til andre it-systemer."

SOA for SOAs skyld overalt i stakken VAR jo den hellige gral tilbage i 2008, hvor systemet blev designet. Nu ved vi så efter flere store IT skandaler at denne arkitektur sjældent kan performe. Men kan vi klandre arkitekterne fra 2008 at de fulgte den dengang nye og smarte trend?

Mogens Nørgaard

Det her er en klassiker: Gartner skrev ikke det, som ASK ønskede, i deres rapport, så ASK takkede høfligt, betalte Gartner - og bestilte en ny luderrapport fra en anden leverandør. Deloitte var åbenbart villige.

Så længe vi tillader, at offentlige dimser bruger eksterne konsulenter til at lave en uendelig række af røvdækningsrapporter for vore penge bliver det ikke bedre.

De offentlige dimser skal lære selv at undersøge og konkludere, og vi skal lære at stole på dem, undtagen i helt grelle tilfælde, hvor der er tale om kriminelle forhold.

Officielt bruger Staten en milliard eller så på luderrapporter fra McKinsey, Deloitte, Gartner, osv. Uofficielt er det nok snarere 4-5 mia. Plus den skade de forvolder og det prestigetab konsulenter lider ved at have kolleger i branchen, der er villige til at skrive præcist, hvad departementschefen ønsker af politiske årsager.

Mvh Mogens

Morten W. Jørgensen

Nu ved vi så efter flere store IT skandaler at denne arkitektur sjældent kan performe. Men kan vi klandre arkitekterne fra 2008 at de fulgte den dengang nye og smarte trend?

Ja!

Ja det mener jeg vi kan og skal. Det er vel netop det vi har arkitekter til? Hvis ikke det er arkitekters rolle er at designe systemet overordenet så det lever op til krav om blandt andet performance, så kan jeg ikke se hvilken berettigelse en arkitekt overhovedet måtte have.

Hvis en arkitekt spiller hasard med et system på baggrund af hvad de nye buzz-teknologier i branchen er, mener jeg man ville være bedre tjent med en kattalemur som arkitekt. Så ville selv personer uden teknisk indsigt vide at akitektens arbejde vitterligt kom fra en halvabe.

Mogens Nørgaard

Joken er jo, at arkitekter er tidligere programmører, der ikke længere kan kode.

Hvad jeg ser er tre ting: der er pludselig MANGE arkitekter rundt omkring, alle ønsker at blive arkitekt og de laver sjældent RIGTIGT arkitektarbejde, hvor stumper og stykker samles, testes og godkendes til et konkret projekt. I stedet ser vi "doven arkitektur", hvor beslutninger om dimsern og metoderne, der skal anvendes, tages ud fra politiske hensyn og anbefalinger fra leverandører, evt. med støtte i luderrapporter fra eksterne.

David Nielsen

Systemet er vel fint nok til formålet.... at servicere en en statsmagt (monopol, ingen konkurrence eller incitamenter til at gøre det bedre).
Borgeren er på ingen måde en prioritet i staten længere - hvilket man fx. tydeligt kan se af designet af rejsekort, nemid, mfl. - det er staten og dens folk at it-systemer laves til.

Kunne forestille mig at man med crowdsourcing, lidt konkurrence og incitament kunne optimere stort set hele staten væk i et arbejdsskadebehandlings-it-system hvis man var bare lidt kreativ og entreprenant.

martin nielsen

Keep it simple and stupid. Det bør ikke være et svært begreb at følge. Hvorfor er det man gang på gang prøver at lave et fuldt automatiseret system der skal kunne alting i verden, når det gang på gang viser sig at være en alt for stor mundfuld for det danske erhvervsliv at løfte en sådan opgave?

I stedet for et system med 22 grænseflader, hvorfor ikke starte med 3? 10? Hvorfor skal alting integreres på en gang når det resulterer i systemerne aldrig bliver gjort færdige?

Det er da et markant bedre resultat at et IT projekt reducerer arbejdsbyrden med 50%, og gør det effektivt og sikkert, i stedet for at IT projektet skal reducere arbejdsbyrden 95% og så aldrig kommer i mål.

Hvem er disse såkaldte arkitekter der ikke indser at det er langt mere realistisk i første omgang at automatisere de 7 nemme af i alt 15 trin i en arbejdsprocess?

Mogens Nørgaard

Her tror jeg også udbudsregler mv. gør det besværligt. Et udbud lyder næsten per se som noget helstøbt og færdigtænkt, der skal leveres iflg. kundens detaljerede krav. Det synes jeg strider mod idéen i enhver form for smidig udvikling :-).

Pelle Söderling

Det er for nemt blot at skyde skylden på SOA som arkitektur. Problemet er ikke SOA som arkitektur, problemet med SOA er at folk tænker med røven og klytter service-kald sammen via en gang spaghetti af SOAP XML kald eller det som er værrer og ingen forståelse har for hvad skalering vil sige.

SOA er sådanset ikke så dumt et valg igen hvis det implementeres korrekt, det sikrer netop en masse selvstændige moduler som kan lige præcis det de skal indenfor hvert sit område med en veldokumenteret snitflade og modulerne kan udvikles rimelig agilt.

Men det nytter ikke noget hvis man ikke har forståelse for hvad det er for en arkitektur man er igang med at indføre. Der er massere af fuldgruber i SOA der kan gøre det hele til en stor gang spaghetti med kald der flyver på kryds og tværs over forskellige protocoller og med versionering af snitfladerne der bliver et større og større mareridt at holde styr på.

Men i sidste ende er disse valg ligegyldige, de forkerte folk vil screwe det up uanset.
Et successfuldt projekt starter med de rette mennesker.

Morten Hattesen

Det er for nemt blot at skyde skylden på SOA som arkitektur. ...

Enig!

En ordentligt designet SOA arkitektur kan sagtens yde fint. Problemerne komer, når fallerede databasefolk designer SOA API'er som om der var database CRUD services. Det kommer aldrig til at performe, og giver alskens problemer med manglende transaktionalitet. SOA API'er skal designes på et højere (mere forretnings-helheds) niveau.

Henrik Christensen

KISS er bestemt konge. Men god arkitektur tager hensyn til også de svære aspekter såfremt de har afgørende forretningsværdi - det er ofte galt at designe for de 7 nemme ting alene fordi de næste ting måske så ikke kan bygges på det design. Men det betyder selvfølgelig ikke man skal bygge det hele i første omgang, det betyder blot man skal have gennemtænkt hvordan de afgørende ting kan løses effektivt...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder