Hundredvis af fly blev enten voldsomt forsinkede eller helt aflyst, da et strømsvigt i lørdags kom fuldstændig bag på British Airways.
Selskabet formåede ikke engang at få sine backupsystemer til at virke, skriver cio.com.
Som British Airways selv beskrev det, forårsagede strømsvigtet ‘et kæmpe it-nedbrud, der påvirkede alle check-in-systemer såvel som operationelle systemer’.
Præcis hvad der gik galt i forhold til strømforsyningen, vil selskabet ikke gå i detaljer med, men selskabet indrømmer, at backupsystemerne simpelthen ikke var i stand til at tage over, da nedbruddet satte ind.
Det er endnu ikke lykkedes selskabet at finde ud af, hvad der gjorde, at systemet ikke kunne sætte ind, som det skulle, og selskabet forventer ikke, at fejlen bliver fundet, før den passager-flaskehals, nedbruddet skabte, er væk.
»Til den tid vil vi igangsætte en omfattende undersøgelse af hændelsen, så noget lignende aldrig sker igen,« udtaler en talskvinde for British Airways til cio.com.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.