Strømsvigt efterlader midtjysk EPJ i totalnedbrud

Samtlige hospitaler i Region Midtjylland måtte i mange timer undvære adgang til de elektroniske patientjournaler. Nødstrømmen fejlede, da bystrømmen gik.

Læger og sygeplejersker på hospitalerne i Region Midtjylland måtte klokken 18 lørdag finde papir og blyant frem. Regionens EPJ-system gik nemlig helt ned og var utilgængeligt indtil klokken halv to natten til søndag. Det skriver it-mediet Computerworld.

Og selvom EPJ-systemet kom i gang natten til søndag, var det først natten til mandag, at hele systemet var klar til brug. Hele søndag kunne personalet således ikke bruge EPJ-systemet til at registrere indlæggelser og udskrivning af patienter, henvisninger eller elektroniske recepter.

Problemerne opstod, da store dele af Holsterbro by blev ramt af strømsvigt, herunder regionens datacenter, hvor EPJ-systemet bliver drevet. Den nødgenerator, der så burde tænde for dieselmotoren og levere strøm i stedet, viste sig ikke at virke, og så var der kun batteristrømmen fra datacentrets UPS tilbage. Et forsøg på at skifte til et backup-system, som bliver drevet fra et helt andet datacenter i Skejby ved Aarhus, mislykkedes også.

Batterierne kunne levere strøm i 27 minutter, men det var lige nøjagtigt for kort tid, for bystrømmen var afbrudt i 31 minutter.

Med fire minutter helt uden strøm lukkede alting ned, og det tog sin tid at få det hele startet igen. Alene core-switchene i datacentret tog det 3,5 timer at få startet, og derefter gav også EPJ-serverne problemer.

Regionens sundhedsdirektør Ole Thomsen kalder i en intern besked til de ansatte nedbruddet for 'helt uacceptabelt'.

Det er i øvrigt ikke første gang, Region Midtjyllands EPJ-systemer er i knæ. I februar 2013 var det en Websphere-opdatering, der lagde systemerne ned.

Læs også: Websphere-opdatering og langsomme pc'er bag midtjysk EPJ-bøvl

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Klavs Klavsen

Normalt så TESTER man sine nødgeneratorer månedligt.. f.ex. ved at fremprovokere en fejl på bystrømmen på en delmængde af de ting eller - ved at pille det hele på et opportunt tidspunkt..

Tester man ikke, virker det ikke :)

De har de så forhåbentligt lært nu.

  • 2
  • 0
Anders Christensen

Er det artiklen som ikke er formuleret helt korrekt, eller er der kun en nødgenerator ?

Selv vi har 2 nødgeneratorer, og der kræves blot en. Og vi har da 1 (2) gange været lykkelige for det.

Den første gang var backup generatoren frakoblet kortvarrigt grundet service, og der gik strømmen, men den primære virkede helt efter planen.

Anden gang startede den primære, men grunden en fejl leverede den ikke nok strøm, og der tog backup generatoren over kort efter.

Så det undre mig at vi kan have noget så kritisk, også blot EN generator...

  • 2
  • 0
Jan Heisterberg

I disse "bilagstider" ville det da være rart at vide om / hvornår hvilke afprøvninger har fundet sted.

Det er en god journalist-opgave.

Og kan afprøvning ikke - let - oplyses, så er det da i sig selv alarmerende.

Endelig, da de 27 minutter på batteri nærmede sig, hvorfor blev der så ikke lavet en blødere, planlagt nedlukning ? - eller stirrede man sig blind på, at det går nok over ..... inden ....

  • 0
  • 0
Andreas Hviid

I slut 70'erne til midt i 80'erne, blev der fra tid til anden grint af min far om vinteren, når han fremdrog 'det magiske værktøj'... Så meget desto mere frydefuldt var det for min far og undertegnede, når de selvsamme personer stod i den samme situation... Uden 'det magiske værktøj'... Det var vinter, bilen var en Renault 4, batteriet var dødt og 'det magiske værktøj' var... Tadaaah: Et håndsving!!!

Det er klart at man ikke kan starte en 16,4 l v8 Scania eller ligende med et håndsving, men en lille motor, simpel nok til at blive repareret med det store bacho-sæt, der kan levere startstrøm til den store, ville måske ikke være af vejen... Afsted til det næste stumpemarked...

  • 1
  • 0
Claus Jacobsen

Der er rigtigt mange ting der kan gå galt og ja - eftersom datacenteret i Holstebro er pænt stort, så kræves der også en pæn stor nødgenerator, så ja håndsving virker nok ikke lige her, og jeg er nok ret sikker på at der ikke var økonomi til køb af en 2. generator(i den størrelse er de sg ikke helt billige) En af de bedre er jo at man også kan glemme at komme benzin/diesel på generatoren :-) Den er altid sjov at skulle finde en synder til. Men der skal ikke herske nogen tvivl om at man i de store virksomheder nok efterhånden bør tænke en lille smule mere i retning af måden netflix arbejder på med deres stresstests. De har jo DR, HA og jeg kæmpe clustre kørende, et ordentligt design ville jo betyde de kunne tage og pille tingene fra hinanden styk for styk uden at det skulle kunne mærkes.

Jeg er dog også nok sikker på at Regionerne har rimeligt travlt med at servicere deres brugere, og de har jo også fået besked på at skære ind til benet. Det er en ret stor applikationsstack og en pæn sjat mennesker der skal laves services til.

  • 0
  • 0
Jan Heisterberg

Selv store dieselmotorer kan vist startes med trykluft - det har man gjort med skibsmotorer i mange år.

Trykluft kan (måske) opbevares på trykflasker i længere tid. Og hvis disse er læk, så kan tryk pumpes med en mindre dieselmotor, som kan startes med håndtag og svinghjul.

Så hvis ikke andet, så kan en lille motor pumpe trykluft til en større motor, som kan trække en 200 eller 400 kW generator, som kan elstarte den STORE motor. Behøver ikke tage mere en 10 minutter.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere