Wikileaks: CIA har for nyligt mistet det meste af sit cyberarsenal

Whistleblower-tjenesten Wikileaks har netop frigivet dokumenter, der angiveligt beskriver omfattende cyberaktiviteter under CIA.

CIA har angiveligt mistet størstedelen af sit cyberarsenal for nyligt.

Det oplyser Wikileaks i en pressemeddelelse udsendt i forbindelse med et læk af tusindvis af dokumenter, som ifølge whistleblower-tjenesten vedrører cyberaktiviteter under den amerikanske efterretningstjeneste.

»For nyligt mistede CIA kontrollen med størstedelen af dets hacker-arsenal, herunder malware, virusser, trojanere, våbengjorte (eng. weaponized) 'zero day' exploits, malware remote control-systemer og tilhørende dokumentation,« står der i pressemeddelelsen.

Hele cyber-samlingen skulle ifølge Wikileaks udgøre hundrede millioner af kodelinjer. Angrebs-arsenalet er ifølge Wikileaks blevet cirkuleret på uautoriseret vis blandt tidligere hackere under den amerikanske regering og blandt entreprenører.

En aktør i en af disse kategorier har ifølge Wikileaks leveret en del af arsenalet til whistleblower-tjenesten.

Kilden skulle ifølge Wikileaks have ønsket at rejse en offentlig debat, blandt andet i forhold til, hvorvidt CIA's hacking-formåen overstiger efterretningstjenestens mandat.

»Kilden ønsker at starte en offentlige debat i forhold til sikkerheden, skabelsen, brugen, spredningen og den demokratiske kontrol med cybervåben,« fremgår det desuden af Wikileaks’ pressemeddelelse.

8.761 dokumenter - 'Year Zero'

I forbindelse med nyheden om det tabte cyberarsenal har Wikileaks frigivet tusindvis af dokumenter, der angiveligt vedrører den amerikanske efterretningstjenestes cyberaktiviter.

Der er tale om 8.761 dokumenter, som Wikileaks kalder 'Year Zero'. Det er første del af flere læk om CIA, som Wikileaks skulle være på vej med.

'Year Zero' omfatter ifølge whistleblower-tjenesten filer, der stammer fra et isoleret netværk med høj sikkerhed hos CIA's Center for Cyber Intelligence i Langley i den amerikanske delstat Virginia. Perioden som de tusindvis af dokumenter dækker skulle være 2013 til 2016.

De 8.761 dokumenter i 'Year Zero'-lækket er ifølge Wikileaks fordelt på 7.818 websider og 943 vedhæftede filer, som skulle stamme fra et groupware-system kaldet Confluence.

Version2 følger sagen.

Artiklens indhold samt overskrift er opdateret, så det tydeligere fremgår, at det er Wikileaks, der er afsender på informationerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Hansen

Jeg kan godt lide den her. En afdeling hvis formål er at give andre skylden for deres hack.

The CIA's Remote Devices Branch's UMBRAGE group collects and maintains a substantial library of attack techniques 'stolen' from malware produced in other states including the Russian Federation.

With UMBRAGE and related projects the CIA cannot only increase its total number of attack types but also misdirect attribution by leaving behind the "fingerprints" of the groups that the attack techniques were stolen from.

  • 12
  • 0
Jens Peder Kristensen

Jeg synes det er sørgeligt at vi altid hetser "vennerne" i form af NSA og CIA, men aldrig får ret meget info om russerne, kineserne, tyrkerne, ægypterne og mange af de andre halvdiktaturer. Det er sørgeligt, at wikileaks egentlig primært underminerer vores egen sikkerhed. Det er så fint at argumentere for vigtigheden af den offentlige debat, men samtidigt glemmer man de langt større problemer hos mange af de øvrige lande.

  • 12
  • 7
Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg synes det er sørgeligt at vi altid hetser "vennerne" i form af NSA og CIA, men aldrig får ret meget info om russerne, kineserne, tyrkerne, ægypterne

  1. Antag at de har samme muligheder som CIA.

  2. Du glemte Israels Mossad, der formodentlig er med i top-tre på verdensranglisten.

  3. Læser du nogensinde Russiske, Kinesiske, Tyriske eller Ægyptiske hjemmesider? Eller ville du første opdage det når det var en verdenssensation ?

  • 12
  • 2
Peter Hansen
  • 5
  • 1
Tom Paamand

Jeg synes det er sørgeligt at vi altid hetser "vennerne" i form af NSA og CIA, men aldrig får ret meget info om russerne

What? Medierne kører da totalt i selvsving over russernes angivelig hack af USA og diverse andre nationer mm (hvorved de i øvrigt forærer Putin en ufortjent propagandasejr). Så der er masser af leaks om dem også, husk fx afsløringen af en påstået statskontrolleret troldefabrik for Fake News i St. Petersborg. Samt ikke mindst Obamas modangreb, der skulle dokumentere hvor rig Putin var - endnu et selvmål. Diverse antirussiske hackere fra Ukraine lækker info og dokumenter i en lind strøm, men manglen på russisktalende journalister i de vestlige medier giver generelt et stærkt forvrænget indtryk.

  • 7
  • 1
Simon Rigét

@Jens
Selvom jeg tror jeg forstår din overordnede tanke, noget ala "På trods af problemer, er den vestlige kultur på mange måder, nok alligevel den bedste vi har, og bør derfor styrke sin evne til at overleve kulturernes evolution"

Jeg synes dog din præmis er forkert:
Massive indbrud i IT og overvågning af befolkning, bevidst svækkelse af vores IT infrastruktur og krænkelse af borgernes privatliv giver os IKKE i længden et bedre og sikrere samfund.

Vi fyldes med skræk for terror, som argument for alle disse vanvittige tiltag.
Men terror er langt fra den største sikkerhedstrussel for borgerne i vesten, og der er andre og mere etiske måder at efterforske og forhindre terror på.

Det er ved at blive en helt almindeligt accepteret livsløgn, at vi er nødt til at ofre borgerrettigheder, tilkæmpet gennem århundrede, for at kunne overleve muslimsk terror og små diktatorers udvidelsestrag. Men det bliver det ikke sandt af.

  • 10
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize