Stort sagsanlæg mod Instagram: Facebook risikerer bøde på 500 milliarder dollars

Instagram har ifølge et nyt sagsanlæg indsamlet biometriske data fra uvidende brugere. Selskabet risikerer nu en bøde på om mod en halv billion dollars.

Instagram, der er ejet af Facebook, er i et gruppesøgsmål blevet anklaget for at have samlet biometriske data fra brugere og bruge dem på tværs af virksomhedens platforme, uden brugernes kendskab. Ifølge loven kan sådan en overtrædelse koste
Facebook op mod 5000 dollars per forseelse, og da der er tale om omkring 100 millioner involverede brugere, kan regningen løbe op i 500 milliarder dollars.

Det skriver Business Insider.

Læs også: Facebook skal betale milliarder i forlig i omstridt sag om ansigtsgenkendelse

Den ulovlige indsamling af data har ifølge Bloomberg Quint ført til sagsanlægget 'Whalen versus Facebook', hvori Kelly Whalen, der beskriver sig selv som almen bruger af Instagram, hævder, at Instagram overtræder Illinois’ privacy-lov. Loven foreskriver, at det er forbudt at indsamle biometriske data, uden at brugerne ved det.

Facebook: ’Indholdsløse anklager’

Ifølge Facebook-talsperson Stephanie Otway er der ingen hold i anklagerne, da Instagram ikke bruger ansigtsgenkendelsesteknologi på samme måde, som Facebook gør det. Hun mener derfor, at anklagerne er indholdsløse.

Læs også: Kontroversielt AI-firma trækkes i retten for at stjæle biometriske data

Sidste måned fik Facebook et rap over nallerne, da selvsamme Illinois-lovgivning fik dem til at foreslå et forlig, hvor selskabet skal betale 650 millioner dollars. Facebook blev i den sag sagsøgt for at bruge et ’ansigts-tagging’-værktøj, der ifølge anklagerne blev brugt på brugere uden deres viden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
 
#8 Christian Nobel

https://denstoredanske.lex.dk/billion

Hvoraf også fremgår:

"I USA og England bruges billion i betydningen en milliard, dvs. 10^9, og trillion om en billion."

Men Business Insider skriver jo lige præcist:

"Instagram could face up up to $500 billion in fines in class-action lawsuit alleging it illegally harvested biometric data"

Så i denne situation så passer Version2's overskrift faktisk, men det må nok anses for et lykketræf.

  • 4
  • 0
#9 Jens D Madsen

Det er vel egentligt ret ligegyldigt, om Instagram anvender ansigtsgenkendelse eller ej. Hvis der kan føres bevis for, at de har indsamlet biometriske data uden brugernes viden, har Facebook et problem.

Hvis man har givet et billede af sig selv til facebook, så har facebook rettighederne til at gemme og bruge billedet, indtil man sletter sin facebook konto. Opsamlingen af billeder, har brugeren således givet fuld tilladelse til.

Det kan diskuteres om brugeren også har givet tilladelse til elektronisk at behandle billeder, f.eks. at komprimere eller omsætte billedformaterne.

Omsætning mellem billedformater, kan i visse tilfælde medføre analysering af billeder, som gør dem egnet for biometriske søgninger. De samme metoder, som bruges til effektive komprimeringer af billeder, kan også gøre billederne anvendelige for søgning.

Grænsen mellem at opsamle billeder, og konvertere billedernes formater til andre formter end brugeren har tilladt, og anden elektronisk behandling af billederne, samt at opsamle biometrisk materiale, er således meget lille.

Facebook burde ikke have tilladelse til, at ændre billedformaterne til andre end dem brugeren har tilladt, og hvis der kan søges i billeder, bør brugeren også give lov til dette først, uden det gøres som default.

  • 1
  • 4
#10 Albert Nielsen

Hvis man har givet et billede af sig selv til facebook, så har facebook rettighederne til at gemme og bruge billedet, indtil man sletter sin facebook konto. Det kan diskuteres om brugeren også har givet tilladelse til elektronisk at behandle billeder, f.eks. at komprimere eller omsætte billedformaterne.

Hvis det kan diskuteres, så er man jo i gang med en diskussion om at Facebook har ret til at redigere billeder som de lyster og dermed har ret til at kombinere folks ansigter med porno- og voldsbilleder.

Man tvivler på, at Facebook har fri og hæmningsløs dispositionsret til fotos. Derimod har FB ret til at vise det originale billede overalt på FB.

  • 5
  • 1
#11 Kjeld Flarup Christensen

Hvis der kan føres bevis for, at de har indsamlet biometriske data uden brugernes viden

Hvad er biometriske data? Et billede?

Jeg ser frem til at se et bevis for at brugerne har uploaded billeder uden deres egen viden!

Omsætning mellem billedformater, kan i visse tilfælde medføre analysering af billeder, som gør dem egnet for biometriske søgninger.

Det er blot et spørgsmål om anvendelse.

Er det der vi skal ud, så kan hele Googles søgemaskine og komme under anklage. Er der nogen som har givet Google lov at crawle deres hjemmeside for at kunne indexere den. Og Google kan også søge billeder.

Nu er der så over 20 års præcedens for at crawle web sider og indexere dem. Hvis der kom en ny tjeneste i dag, som baserede sig på en helt ny teknik nemlig at crawle web sider og indexere dem i en søge maskine. Ville det så være en privatlivskrænkelse?

  • 0
  • 2
#12 Thomas Toft

Det er at "bruge dem på tværs af virksomhedens platforme, uden brugernes kendskab" der er problemet. Hvis jeg ligger et billede på Version2.dk så har Ing.dk ikke ret til at bruge det. At ligge et billede på Instagram giver ikke Facebook ret til data, kun Instagram, og ja der er altså forskel uanset ejerskab.

  • 3
  • 0
#13 Peter Vive

I har snuppet overskriften fra de andre nyhedsmedier uden selv lige at læse beregningen fra retssagen igennem.

Facebook kommer ikke i nærheden af at skulle betalle "500 milliarder dollars". Det ville antage at de blev erklæret skyldige i at indsamle data på alle deres brugere, hvilket ikke er det sagsanlægget ligger op til.

Der lægges op til at brugere specifikt fra Illinois har oplevet dette. Derfor ville bøden skulle laves ud fra dette.

Den nuværende beregning siger $1000 - $5000 pr. "violation". Dette har de så ganget med alle Facebooks globale brugere, og fået en overskrift.

Dette skulle i stedet MAKSIMALT ganges med alle brugere fra Illinois, og så ville beløbet pludselig være et "drop in the bucket" for Facebook.

Selv hvis vi overdrev og sagde at det ville blive en $5000 bøde pr. violation, og at det gjaldt for alle Illinois indbyggere (12,67 millioner) - så ender bøden kun på ca. 63 milliarder dollars. Og det er MEGET højt sat

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere