Stort nyt it-system til håndtering af kontanthjælp er nu tre år forsinket

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Det har vist sig mere komplekst end som så for Netcompany at udvikle et nyt system til håndtering af kontanthjælp.

Det fællleskommunale it-selskab Kombit udskyder leveringen af det nye it-projekt Kommunernes Ydelsessystem (KY) til 300 millioner kroner.

KY-systemet var oprindeligt planlagt til at blive lanceret i 2017, men nu er udrulningen udskudt til andet kvartal 2020, hvor de første kommuner modtager løsningen.

»Den nye tidsplan skyldes primært kompleksiteten i den tilhørende lovgivning, ændringer af denne og forskelligartet kommunal sagsbehandling på området,« skriver Kombit i et nyhedsbrev.

Formålet med Kommunernes Ydelsessystem er at udvikle en fælleskommunal it-understøttelse af kontanthjælpsområdet som afløser for kommunernes brug af KMD Aktiv og BIS-Y.

Blandt målsætningerne med projektet er korrekte og rettidige udbetalinger af ydelser på kontanthjælpsområdet.

Desuden skal systemet sikre kommunerne mindst 25 procent lavere gennemsnitlige it-udgifter sammenlignet med de tidligere KMD-systemer.

Endelig skal systemet sikre automatisering og beslutningsunderstøttelse i sagsbehandlingen af kontanthjælp.

Netcompany udvikler ifølge ITWatch systemet som underleverandør til EG, efter at EG i 2017 måtte opgive at udvikle systemet alene.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Heisterberg

Det kunne være interessant at få belyst realia; ovenfor citeres:
»Den nye tidsplan skyldes primært kompleksiteten i den tilhørende lovgivning, ændringer af denne og forskelligartet kommunal sagsbehandling på området,«

Hvori består kompleksiteten ?
- skal systemerne vælge og vrage mellem regler baseret på komplekse parametre ?
- skal systemet benytte et regelsæt baseret på input ?
For det nye opkrævningssystem fra Skat er oplyst, at udviklingen har medført regelforenkling - er det det som mangler her ?

Forskelligartet kommunal sagsbehandling ?
Hvis Folketinget har besluttet at lave eet nyt system, så skal det ikke passe til kommunernes skæve tæer i træskoene, så skal kommunerne indføre det nye system med påkrævede lokale ændringer til sagsbehandlingen.

Hvem har andet end retoriske svar ?

Knud Larsen

Skar fortsr slet ikke, hvad der skal til så det er nok løgn:
Skat snyder borgerne direkte
Har ikke styr på borgernes regnskab - det er rent fup med EFI/PSRM/KOBRA

• Grundkontoen er stadig totalt forvirrende - og udsendes i øvrigt ikke til borgeren.
• Det er fortsat årsopgørelsen borgeren alene må henholde sig til, som det eneste retvisende
• Under Skattemappen er der detaljerede oplysninger om indbetalte skatter - disse oplysninger stemmer ikke med grundkontoen- og der blandes flere år pr skatteår - og frivillige indbetalinger medtages ikke
• Restancer=påståede kan stadig posteres tilfældigt uden at borgeren får noget at vide og 4 år tilbage i tid
• Det er stadig helt umuligt, at kontrollere Skat’s tilskrivning af renter, der fortsat sker efter 2 regler Kildeskattelovens §62 og strafrenter.
• Frivillige skatteindbetalinger bogføres aldrig - hvis Skat husker dem, medtages de kun i selve den tilhørende kalenderårs opgørelse uden nogensinde at give rentekompensation og på den måde ofte forkert i forhold til borgerens ønske om dækning af udestående
• Skat ændrer helt uden regler ved de faktiske indbetalinger - uden lov medhold!
• De to renter og udeladelse af frivillige indbetalinger gør det umuligt at lave et retvisende renteberegning
• B-skatteydere diskrimineres på det groveste i forhold til A-skatteydere. Beregningerne er rent fiktive.
• Link: http://skat-uret.dk/ret/2019-skats-fup-og-svindel-med-din-konto.aspx
Se nu godt efter når den nye opgørelse kommer om ikke så længe, dog ikke til B-skatteydere.

Lars Pedersen

Borgerløn er vel den ultimative regelforenkling. Alle får det samme. Men det har moralske og økonomiske problemer.

Lige nu kan vores lovkatalog vel sammenlignes med en kæmpe corpolit.
Generationer af politikere har efterladt lag på lag af regler ovenpå deres forgængeres.

Knud Larsen

Har vi allerede med betingelser ikke alle får det bare. Men det skal ikke tilbagebetales, som det skulle før 2000 ca.
Jeg har eksempler på at det blev fradraget i invalidepensionen, der var mindre. Der skulle rettelig have været invalidepension noget før. Så klientne havde reelt ingne indkomst i tre år, så vilkårligt og tilfældigt kan social adm fungere? Jeg tror ikke det havde noget at gøre med Britta.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize