Stort datalæk i EU-parlamentet: Data og kodeord på 1200 ansatte afsløret

Illustration: Bigstock
Passwords og jobbeskrivelser er blandt de data, der er fundet i en database over EU-Parlamentets største politiske gruppe.

Information fra over 1200 medarbejdere og medlemmer i EU-Parlamentet er blevet afsløret i en hændelse, der er blevet kaldt et stort brud på datasikkerheden.

Data inkluderer blandt andet brugeroplysninger fra valgte embedsmænd og medarbejdere. Det skriver Politico.

Derudover er der 15.000 andre brugere fra ansatte, der arbejder med EU-anliggender.

Læs også: Firma hacket under hjemmearbejde: 1,1 millioner gameres data lækket

Der er ifølge parlamentets vicepræsident for it-sikkerhed tale om en ’kæmpe mængde data’, der inkluderer sensitiv information og krypterede passwords.

Alle dataene kommer fra ’europarl.eu’-domænet, der er drevet af parlamentet selv, men dataene er hostet andetsteds.

Én politisk gruppe ramt

Det er ifølge vicepræsidenten en af EU-Parlamentets politiske grupper, der er ramt af databruddet. Hvilken en vil han dog ikke afsløre.

Politico skriver, at man har talt med kilder, der har fortalt, at der er tale om European People’s Party, EPP, der er den største politiske gruppe i parlamentet.

Det bliver tilføjet, at der er tale om en uddateret database, der indeholder informationer om brugere, der var tilmeldt den gamle hjemmeside tilbage i 2018. En ny side blev lanceret i 2019.

Læs også: Europa-Parlamentet vil have ensrettet opladning af mobilenheder

Den nye server og nuværende database er altså ikke blevet lækket.

Bruddet blev opdaget af et indisk cybersikkerhedsvirksomhed fredag, som havde fundet filer, der indeholder data som passwords, jobbeskrivelser og anden personlig information via en internetportal, der er en del af parlamentets domæne og bliver brugt af embedsmænd.Stort

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere