Stort datacenter i Østfrankrig brænder ned: Millioner af hjemmesider påvirket
Et datacenter i den franske by Strasbourg, brød i går i brand, og det har påvirket op mod 3,6 millioner hjemmesider, blandt andet nyhedssider, webbutikker og myndigheds-sider.
Det skriver Reuters.
Man ved endnu ikke, hvad der startede branden ved OVHcloud, hvor ét af de fire datacentre brændte helt ned, og et andet blev beskadiget. Efter ulykken har OVHcloud, Europas største leverandør af cloudtjenester, fortalt kunder, at man skal aktiverer sine planer for katastrofegenopretning. Over 100 brandfolk forsøgte at slukke ilden og redde datacenteret.
Ifølge Mike Prettejohn, direktør for netværkssikkerhedsvirksomheden Netcraft, er næsten to procent af hjemmesider med den franske .fr-domænetilføjelse påvirket.
I Rusland mærker man også branden, som har givet befolkningen problemer med at tilgå Google og Youtube, ifølge landets myndigheder, skriver BBC.
Meldingen kommer dagen efter, Rusland er begyndt at gøre Twitter langsommere, fordi det sociale medier er populært blandt tilhængere af den Putin-kritiske Alexei Navalny, som blev fængslet i januar i år.
