Stort billetnedbrud hos DSB - alle platforme ramt

Skal du med toget, er togpersonalet din eneste mulighed for at købe billet. Hjemmeside, apps og billetautomater er nede.

Et større nedbrud har ramt DSB's billetsystemer.

DSB oplyser fredag klokken 13.45 på sin hjemmeside, at det hverken er muligt at købe billetter på DSB.dk, i DSB App, billetautomater og billetsalg på stationerne.

Hvis man ikke har Rejsekort, Pendlerkort eller klippekort, henviser DSB til, at man køber sin billet hos togpersonalet i Intercity- og regionaltog.

Skal man med S-toget, slipper man for en bøde, men bliver opkrævet normal billetpris hvis S-togsrevisorerne beder om at "se gyldig rejsehjemmel."

»I hovedstadsområdet rejser langt de fleste kunder, der kører med S-tog, på Rejsekort, Pendlerkort eller klippekort,« lyder det dog fra DSB.

Version2 afventer en kommentar fra DSB

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere