Stort arkitektfirma hacket: Trues til at betale løsesum
En gruppe af hackere har i sidste uge stjålet filer fra Zaha Hadid Architects, ZHA, der er et af verdens førende arkitektselskaber. Nu truer hackerne med at offentliggøre filerne på det mørke web, hvis ikke virksomheden betaler en løsesum.
Det skriver Zdnet.
Hackergruppen, som kalder sig selv for ”Light”, har selv taget kontakt til Zdnet, og har fremført bevis for, at de holder på filer, som tilhører arkitektvirksomheden. Der er tale om lønregistre, bankdokumenter, medarbejderoplysninger, livsforsikringsdetaljer, medarbejderkontrakter, email inbox dumps osv.
Ifølge hackerne, så planlægger de at offentliggøre filerne indefor de næste 24 timer, og de fortæller at virksomheden har ignoreret alle hackernes forsøg på at kommunikere. ZHA har anerkendt at angrebet er fundet sted og arbejder lige nu med politiet for at løse situationen.
Siden december 2019 er denne slags angreb blevet populære blandt forskellige eksisterende hackergrupper, men Light er en ny samling af cyberkriminelle, bekræfter de i en email til Zdnet.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.