Storm af besøgende tvinger hemmelig dansk Wikileaks-gruppe til at skifte server

En hemmelig støttegruppe, der står bag et dansk mirror til wikileaks.org, opgraderer serverparken efter en flodbølge af nye besøgende på wikileaks.dk.

Hjemmesiden wikileaks.dk ? et dansk 'mirror' af lækagehjemmesiden
wikileaks.org ? har på det seneste oplevet en kraftig stigning i antallet af besøgende, efter at wikileaks.org har været ramt af driftsproblemer.

Det fortæller en talsmand for wikileaks.dk til Computerworld.

»Wikileaks.dk er under kraftig omlægning i disse dage, da besøgstallet er eksploderet i forbindelse med at wikileaks.org har været nede. Dette er kommet helt bag på os, og vi er begyndt at overveje en strategi,« skriver personen, der kalder sig Lasse Sørensen, i en e-mail til Computerworld.

Ifølge it-mediet står et antal ukendte personer bag wikileaks.dk, og hjemmesiden ser ud til at være registreret anonymt med falsk eller forkert telefonnummer og en tilhørende adresse.

DoS-angreb mod wikileaks.org

Den seneste bunke af frigivne dokumenter fra wikileaks.org har blandt andet afsløret amerikanske diplomaters interne øgenavne for flere kendte, internationale politikere.

Blandt andet er den tyske kansler Angela Merkel blevet kaldt 'teflon-kansleren', mens Ruslands premierminister, Vladimir Putin, er blevet beskrevet som Europas alfahan.

Selvom afsløringerne er blevet betegnet som ligegyldige af både politikere og kommentatorer verden over, er serverne bag wikileaks.org blandt andet efterfølgende blevet udsat for to målrettede Denial-of-Service-angreb.

Det har været medvirkende årsag til den stigende interesse for de spejlede hjemmesider til wikileaks.org.

Læs også: Wikileaks er husvild på internettet: Sparket ud af Amazon og DNS-udbyder

Talspersonen oplyser i e-mailen, at holdet bag wikileaks.dk ikke er ukritisk i sit forhold til Wikileaks-projektet, men nærmere har et ambivalent forhold til organisationens metoder.

Holdet bag wikileaks.dk er nu i gang med at overflytte materialet til en ny og større server, skriver Computerworld.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakob Hansen

Ja, jeg forstår heller ikke fascinationen ved lige netop wikileaks.dk. Lige pt. er der jo mindst 507 officielle mirrors, og enhver kan jo oprette sig eget mirror ved lige at dele en konto på sin host.

  • 0
  • 0
Hanns-Jørg Rohwedder

Her er en pressemeddelelse fra det tyske piratparti: http://www.piratenpartei.de/Pressemitteilung-101205-Piratenparteien-spiegeln-Wikileaks-zur-weltweiten-Unterstuetzung-des-Whistleblowings. Alverdens piratpartier er med. For dem drejer det sig ikke kun om wikileaks, de byder virtuelt husly også til andre whistleblowere. Informations- og ytringsfriheden på højsæde...

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Det kan vel altsammen være på en usb-nøglering ?

Jeg mener at der er et par GB i alt.

Men Cablegate afsløringerne kommer i små bidder. WikiLeaks har materialet, men det bliver først frigivet efter at det har været i gennem en journalistisk behandling hos de aviser som WikiLeaks samarbejder med (bl.a. The Guardian og Der Spiegel). Hvis du kigger i nogle af de offentliggjorte telegrammer, er der en del navne som er "streget ud" (når der står XXXXXXXXXXXXXXXXX, er det ikke fordi X-tasten sad fast på tastaturet).

Indtil videre er der offentliggjort omkring 1/250 af den samlede mængde telegrammer, så medmindre tempoet sættes op kommer vil til at høre om Cablegate i de næste par år!!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere