Annoncørerne flygter fra Facebook i øjeblikket, hvor flere store virksomheder lægger et pres på det sociale medie for at få dem til at sikre mere mod hadudtalelser på deres platforme.
Det skriver DR.
Over 240 virksomheder har fjernet sine reklamer fra siden efter borgerrettighedsgruppen National Association for the Advancement of Colored People (NAACP) lancerede en kampagne d. 17. juni i år, som har til formål at stoppe stoppe anoncering på Facebook for at få virksomheden til at taget et større socialt ansvar.
Selvom amerikanske virksomheder som Coca Cola og Microsoft stopper deres reklamering, så er danske virksomheder passive, fortæller Mikael Jørgensen, administrerende direktør i det danske reklamebureau & Co:
»Der tales rigtig meget om det i vores industri og især blandt nogle af vores rigtig store kunder. Og deri ligger jo også, at man skal have en eller anden holdning til det på et tidspunkt. Men mere konkret er det ikke.«
Der er heller ikke udsigter til, at danske virksomheder gør noget mere konkret, mener Gry Høngsmark Knudsen, der er forskningschef på SDU’s Institut for Marketing & Management. Hun fortæller, at det ikke ville passe ind i danske virksomheders kultur at tage sådan en form for socialt ansvar – at lægge et pres på en anden virksomhed. Det kan også virke lidt som et kommunikationsstunt, uddyber hun, fordi boykottet måske ikke har så stor indflydelse på virksomhedens hverdag og personalepolitik.