Store offentlige og private muskler går sammen i kampen mod ransomware

3. maj 2021 kl. 10:44
Store offentlige og private muskler går sammen i kampen mod ransomware
Illustration: vchal, BigStock.
En specielenhed af private og offentlige organisationer i USA offentliggjorde i sidste uge en rapport, der skal styrke beredskabet mod en stigende ransomware-trussel. Større samarbejde på tværs af landegrænser og flere beredskabsplaner er vejen frem, konkludere rapporten.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et stort internationalt partnerskab mellem offentlige og private organisationer offentliggjorde i sidste uge en rapport, der skal danne grundlaget for, hvordan lande kan modstå en stigende ransomware-trussel.

Det skriver Wired.

Den specielle enhed mod ransomware blev formet i december sidste år og består blandt andet af Amazon Web Services, Cisco, Microsoft, FBI, Homeland Security’s cybersikkerhedsagentur og Storbritanniens nationale kriminalagentur.

I rapporten har gruppen samlet anbefalinger fra sikkerhedsvirksomheder, forskere, NGO’er og mange andre om, hvordan man tackler ransomware-truslen. I hovedtræk skal offentlige og private virksomheder skærpe cyberforsvaret, udvikle beredskabsplaner, styrke og udvide internationale politisamarbejder og regulere kryptovalutaer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Chris Painter, tidligere medlem af USA’s justitsministerium og Det Hvide Hus’ sikkerhedsdirektør, der har bidraget til rapporten som præsident for Global Forum for Cyber Expertise Foundation, er der ikke nok fokus på ransomware-truslen:

»Vi bliver nødt til at begynde at behandle denne udfordring som et kerneproblem for den nationale og økonomiske sikkerhed og ikke som små underordnede udfordringer. Jeg håber på, at vi er på vej derhen, men det har altid været en hård kamp for os i cyberverdenen at prøve at rette folks opmærksomhed mod disse virkelig store problemer,« siger han til Wired.

Selvom flere ser et stort potentiale i samarbejdet mellem det den offentlige og private sektor, så sætter man spørgsmålstegn ved, om rapportens anbefalinger kommer til at ændre noget i praksis. Enheden anbefaler at nedsætte en arbejdsgruppe og andre ransomware-enheder, som skal holde øje med og reagere på trusselsudviklingen.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger