Store it-systemer i Skat kan lukke efter nytår – men hvilke?

Illustration: Henning Mølsted
Skatteminister Morten Bødskov meldte for nylig ud, at man kan blive nødt til at trække stikket på store it-systemer i skatteforvaltningen i 2020, hvis der ikke findes et milliardbeløb meget hurtigt. Ministeren vil dog ikke konkretisere, hvilke systemer det drejer sig om.

Der mangler penge i skatteforvaltningen, og hvis der ikke findes et milliardbeløb på den kommende finanslov, vil der allerede fra næste år mangle penge til drift af it-systemerne på skatteområdet.

Sådan lød meldingen fra skatteminister Morten Bødskov (S) i et interview med Berlingske i august måned.

DigiTech har siden spurgt Skatteministeriet, hvilke konkrete it-systemer man forestiller sig at trække stikket på efter nytår, men ifølge ministeriet ligger der tilsyneladende ikke en analyse af, hvilke konkrete systemer der vil lukke, bag ministerens udmelding.

»Alene frem mod næste år falder bevillingerne på skatteområdet med 650 mio. kroner. Det er en hovedprioritet for regeringen at få gennemført de store og vigtige it-udviklingsprojekter, der er sat i søen. Det kan imidlertid kun ske, hvis vi finder et milliardbeløb her og nu,« lyder det i et skriftligt svar fra ministeren.

Blandt de udviklingsprojekter, ministeren refererer til, er blandt andet EFI-afløseren PSRM (Public Sector Revenue Management), der oprindelig blev meldt klar til brug tilbage i marts måned, men stadig stort set ikke er i aktion.

Dette er en forkortet version af en artikel oprindeligt bragt hos DigiTech. I den oprindelige artikel kan du læse, om nogle af udfordringerne med det nye inddrivelsessystem PSRM, som vil blive implementeret det nye toldkodeks fra EU (EUTK), og hvordan hullet i budgettet næppe kan komme bag på skatteministeren

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere