Store hjemmesider nede efter problemer hos cloud-udbyder

Illustration: Simon Väth
Besøgende blev i går mødt med beskeden »Error 503 Service Unavailable«, når de forsøgte at tilgå hjemmesiderne for blandt andet Spotify og Hulu.

Hjemmesider til store internationale virksomheder var i går nede efter et problem hos den amerikanske cloud-udbyder Fastly.

Det skriver DR.

Omkring middagstid blev besøgende mødt med beskeden »Error 503 Service Unavailable«, når de forsøgte at tilgå hjemmesiderne for streamingtjenesterne Spotify, Hulu og Amazon, Ifølge Downdetecter, der viser når sider er nede. Den britiske regerings hjemmeside og flere store medier var også påvirket.

Læs også: Nedbrud for betalingskort og Mobilepay ramte hele landet

Fastly har selv erkendt problemet og skriver, at man har rettet fejlen, men man har ikke oplyst, hvad årsagen er. Ifølge Jens Monrad, trusselschef hos FireEye, tyder det hurtige fiks på, at det er en intern process, som er gået galt.

»Men det er interessant at se, hvor afhængige vi er af relativt få centrale knudepunkter,« tilføjer han til DR.

Hjemmesiderne var oppe at køre igen efter omkring en time.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Tobias Skytte

Meningen med internettet var at det skulle være decentralt så det kunne overleve strategiske (atom)angreb. Med den stigende centralisering oplever vi så det modsatte. En håndfuld målrettede missiler og 80% af verdens websider/services er nede.

Vi ser det samme med indholdet. I 90'erne lavede Gud og hver mand sin egen hjemmeside i ren HTML og evt lidt javascript, med webring links i bunden så man kunne finde den næste site med indhold i samme genre. Det var mangfoldigt og interessant. Nu nøjes de fleste med at oprette en generisk og steril Facebook side, som i øvrigt prompte kan lukkes ned for hvis en hvis Zuckerberg syntes man er kommet på afveje. Sørgeligt.

  • 9
  • 2
#4 Steffen Sølling

Jaja, når selveste Satoshi Nakamoto siger det....

Jeg ved ikke om du er sarkastisk eller ej, men for mig er der ingen tvivl om at han er Satoshi eller som minimum hovedparten af Satoshi. CSW har en kæmpe viden om Bitcoin teknologien og tilgrænsende områder.

Eksempelvis sagde han i 2015 som den første i verden offentligt at Bitcoin er Turing complete:

Bitcoin Investor Conference - Las Vegas, NV Oct. 29 - 30, 2015 All-Star Panel: Ed Moy, Joseph Vaughn Perling, Trace Mayer, Nick Szabo, Dr. Craig Wright (varer 1 time og 15 minutter): https://www.youtube.com/watch?v=LdvQTwjVmrE

En kortere udgave af All-Star Panel der koncentrerer sig om Craigh Wrights del (varer 20 minutter): https://www.youtube.com/watch?v=xIZWVu6XsO4

I dag kan det på Bitcoin SV konstateres at han talte sandt. På https://diffcoin.com/bsv-is-now-turing-complete-xiaohui-liu-scrypt-io/ kan du se et interview med en der har bygget et high level language mm oven på BSV.

  • 0
  • 0
#5 Peter Stricker

Jeg ved ikke om du er sarkastisk eller ej

Det var ment sarkastisk, men ikke på den måde, du tolkede det.

Uanset hvor smart og befriende det kan være, så bliver det jo ikke mainstream blot fordi Craig White siger det.

Hvis Fastly ikke vil røre det med en ildtang, så vil vi muligvis stadig se store nedbrud det ikke imødekommes af CW's opfindelse indtil Fastly udkonkurreres af udbydere der tager teknologien til sig. Det er muligt, at den dag snart kommer hvor Fastly tager det til sig eller de forsvinder fra markedet, men det er absolut ikke givet at den bedste teknologi vinder.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere