Digitalisering rammer skævt: Danmark har en rådden NemID-banan

Under halvdelen af danskerne har aktiveret deres NemID til kommunikation med det offentlige. Endnu værre ser det ud i Udkantsdanmark, hvor det kun er hver tredje person.

Hver anden borger i Danmark kan ikke logge på offentlige tjenester som borger.dk og Skat med NemID. Kun 47 procent af alle danskere har nemlig aktiveret den særlige del af NemID med navnet OCES, der ud over netbank også giver adgang til det offentliges online-tjenester.

Men tallet dækker over store regionale forskelle. I det mest NemID-begejstrede postnummer er andelen af borgere med OCES-NemID således mere end dobbelt så højt som i det dårligst digitaliserede postnummer. Det viser statistik, Version2 har indsamlet, sammenkørt og visualiseret på et interaktivt kort.

Se kortet: Danmarkskort over aktiverede NemID

Generelt klarer Udkantsdanmark sig dårligt i forhold til bykommunerne. Version2's kort over NemID-udbredelsen viser klart en rådden NemID-banan, der strækker sig ned langs Vestjylland, hen over Sønderjylland, Sydhavsøerne og Lolland-Falster, mens storbyerne alle ligger i den bedste fjerdedel af postnumrene.

Særligt slemt står det til i Øster Assels - en landsby på det sydlige Mors i Limfjorden. Her har under en tredjedel af postdistriktets indbyggere et papkort fra DanID, der er aktiveret til kommunikation med det offentlige.

Det er allerede til næste år, første fase af statens digitaliseringsstrategi skal realiseres. Derfor kunne det tænkes, at det bliver en kamp at få landets værst digitaliserede områder med på NemID-toget. Men det afviser videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K):

»Jeg er meget fortrøstningsfuld. Der er i dag mere end 3 millioner, der har NemID (3,3 millioner har NemID aktiveret til netbank, red.). Vi har nået mere end 3 millioner på et år, så 4 millioner inden udgangen af næste år er bestemt realistisk,« siger Charlotte Sahl-Madsen til Version2.

NemID ikke kun for byborgere

Tallene viser, at bykommunerne har det svært, men det skyldes ikke, at NemID er for byborgere, mener Charlotte Sahl-Madsen:

»I byerne er man længst fremme med udrulningen af NemID. Det kan have noget at gøre med alderssammensætningen. Der er flere it-vante unge i byerne, og dermed er de de første, der har fået en digital signatur. Men NemID er en fantastisk mulighed for borgerne, også selvom man bor langt fra byerne,« siger Charlotte Sahl-Madsen til Version2.

Men hvordan når man så dem, der bor i Udkantsdanmark og ikke har NemID? Ifølge Charlotte Sahl-Madsen er det vigtigt at sikre, at ingen falder uden for. Det betyder, at man altid skal have muligheden for at få hjælp på Borgerservice - også selvom resten af Danmark er digitaliseret. Og så spiller muligheden for at få hjælp på Borgerservice, biblioteker og i netværk også ind:

»Der er nogle danskere, der ikke er så it-vante. Det er ikke det samme som, at de ikke har muligheden for at være it-kyndige. Men der er nogen uanset hvad, der skal have hjælp til den digitale kommunikation. Det er derfor det er så vigtigt, at vi målretter informationen til dem.«

Frastødende ordvalg

Yildiz Akdogan er Socialdemokraternes it-ordfører. Hun har længe talt om, at vi i Danmark risikerer at få et digitalt a- og b-hold ved at tvangsdigitalisere. Men ifølge Charlotte Sahl-Madsen er det noget sludder:

»Det er frastødende og nedladende at tale om danskerne som værende digitale analfabeter. Danskerne ligger helt i front med it-kompetencer, næsten uanset hvem vi sammenligner os med,« siger Charlotte Sahl-Madsen til Version2 og fortsætter:

»Når det er sagt, så er der selvfølgelig nogen, der føler sig utrygge ved det her. De skal have en introduktion til det, og det er vigtigt, at der er den mulighed. Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for medbetjening i Borgerservice og på bibliotekerne, og at der eksempelvis er netværk som for Ældresagen og 3F, der arbejder for at hjælpe de ældre med at komme i gang med det digitale.«

##Sådan har vi gjortKortet er lavet med værktøjet [Fusion Tables](http://www.google.com/fusiontables/) fra Google, og er baseret på talmateriale fra [DanID](http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_49304/ImageVaultHandler.aspx) over antallet af aktiverede NemID. Postnumre med mindre end 5 aktiverede NemID fremgår ikke af listen.Statistik over antallet af personer pr. postnummer kommer fra [Danmarks Statistik](http://dst.dk), og er opgjort pr. 1. januar 2011. Statistikken tæller alle, der har bopæl i Danmark, og som er registreret på en adresse i CPR-registret. Det vil sige, at også børn og unge tæller med i statistikken. I statistikken er nogle postnumre lagt sammen – for eksempel i indre København.Data er visualiseret ved hjælp af Creative Commons geo-data fra [Microformats.dk](http://www.microformats.dk/2008/03/25/datas%C3%A6t-med-danske-postnumre-klar-til-dit-mashup-helt-kvit-og-frit/).
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Benny Allan Andersen

[quote] Ifølge Charlotte Sahl-Madsen er det vigtigt at sikre, at ingen falder uden for. Det betyder, at man altid skal have muligheden for at få hjælp på borgerservice[quote]

De vil tvinge os til at købe en komputer med Microsoft Windows installeret. Mon bistandhjælpen rækker så langt. Hvis fogeden kommer, er komputeren det første han beslaglægger, og hvordan kommer man så i kontakt med det offentlige i fremtiden.

  • 5
  • 8
Keld Simonsen

NemID har jo mødt meget kritik - og har store problemer både med sikkerheden og brugervenligheden. En meget stor andel af Version2's læsere - der må formodes at være ganske IT-kyndige - finder NemID problematisk. Og der har været over 1 million brugerhenvendelser for support til NemID. Så jeg forstår godt at Udkantsdanmark ikke vil på.

NemID er iøvrigt et monopol. Man kan nærmest ikke få en netbankløsning uden NemID, så hvis man ikke er tilfreds med sikkerheden i NemID kan man ikke have netbank i Danmark.

For de offentlige løsninger er der heldigvis alternative netløsninger til NemID. Det må man håbe fortsætter, for de personer og virksomheder der ikke vil gå så meget på kompromis med sikkerheden.

  • 11
  • 4
Andreas Bach Aaen

Jeg gør alt hvad jeg kan for at undgå NemIDs OCES løsning, så længe de centralt opbevarer min private nøgle.
NenID løsningen til banker er ok - det er stort set branchen der har valgt den model Jyske Bank har kørt med i årevis.
DanID må komme ud af busken og levere en løsning med decentral nøgle generering og opbevaring til OCES delen.
Jeg vil have et system, som jeg kan bruge uden at skulle stole 100% på DanID.
Med den nuværende løsning, så kan DanID hvis de vil tage lån i mit hus i mit navn. Det er ikke godt nok, at de siger, at det vil de ikke. De skal artikteturmæssigt gøre det umuligt for dem selv.

Det vil være fedt, at se det samme Danmarkskort med hvor mange der har NemID uden "vi har din private nøgle OCES".

  • 9
  • 0
Jens Madsen

Jeg gør alt hvad jeg kan for at undgå NemIDs OCES løsning, så længe de centralt opbevarer min private nøgle. NenID løsningen til banker er ok - det er stort set branchen der har valgt den model Jyske Bank har kørt med i årevis. DanID må komme ud af busken og levere en løsning med decentral nøgle generering og opbevaring til OCES delen. Jeg vil have et system, som jeg kan bruge uden at skulle stole 100% på DanID. Med den nuværende løsning, så kan DanID hvis de vil tage lån i mit hus i mit navn. Det er ikke godt nok, at de siger, at det vil de ikke. De skal artikteturmæssigt gøre det umuligt for dem selv.

Det vil være fedt, at se det samme Danmarkskort med hvor mange der har NemID uden "vi har din private nøgle OCES".

Det kunne være fint, hvis man tilbød en hardware-dongle løsning, til dem som ikke er tilfreds med NEM-ID's sikkerhed.

På mange måder, mener jeg dog, at NEM-ID er meget sikker - mere sikker, end det tidligere system. Det er korrekt, at den centralt opbevarede nøgle er et problem, men det giver ikke umiddelbart et sikkerhedsmæssigt problem. Den gamle løsning, hvor nøglen var placeret på ens personlige PC, var meget mere usikker.

Jeg havde desuden gerne set, at man havde opdelt systemet i sikkerhedszoner, således at der kræves forskellige nøgler, afhængigt af sikkkerhedsklassen. Skal således ændres noget kritisk, vil kræves særlige nøgler på nøglekortet. Også ved overførsel af beløb, kan det tildeles forskellige sikkerhedsklasser - f.eks. småbeløb, og store beløb. Bruges en nøgle, til et lille beløb, så vil den pågældende nøgle, aldrig kunne bruges til et stort beløb, eller til noget, der kræver større sikkerhed, end det nøglen er lavet til.

I en bygning, med farlige kemikalier, vil det også være uacceptabelt, med en og samme nøgle til alt - uanset, om det er farligt område, eller ikke. Man vil altid bruge særlige nøgler, hvor der er noget farligt, eller hvor der er noget dyrt. Sådan er det ikke med NEM-ID. Bare éen nøgle til alt - så hvis nogen stjæler den, og misbruger den, ved at f.eks. lave en "falsk" bankside, så kan de i princippet bruge koderne du indtaster, til alt muligt.

En hardware løsning, vil være den ultimative løsning. Men deles NEM-ID systemet, op i nøglekatagorier, så der findes forskellige sikkerhedsklasser på nøgleskemaet, så vil man kunne vælge, at kun bruge nøglerne til en sikkerhedsklasse, og det vil ikke være muligt at misbruge ubegrænset. Man kunne også forbedre NEM-ID systemet, ved at man kan få sat grænser for brugen af ens NEM-ID, f.eks. ved at man kan gå ind og opsætte til hvad den må bruges, og f.eks. også beløbsstørrelse den må bruges per gang, eller per dag.

  • 2
  • 3
Niels Müller Larsen

Kan vi ikke bare konstatere, at det er ren TVANG, at mange af os har NemID. Jeg kan fx ikke få lønsedler at se på anden vis. Det er en stenalderløsning med det papkort. Den eneste trøst er jo, at det er nede så ofte ;-(

  • 6
  • 1
Steen Bundgaard

og så lige
Det er vigtigt at være opmærksom på at der ikke er noget lovgrundlag for NemID. ALT hviler på frivillige aftaler og det samtykke som du afgiver til DanID A/S ved oprettelsen af NemID. NemID er ikke reguleret af lov om elektroniske signaturer (hvor der f.eks. er en forbud om at nøglecentre opbevarer borgernes private nøgler). Alene af den grund kan man ikke tvinge borgerne til at bruge NemID blot ved administrative beslutninger

  • 5
  • 0
Keld Sørensen

»Det er frastødende og nedladende at tale om danskerne som værende digitale analfabeter. Danskerne ligger helt i front med it-kompetencer, næsten uanset hvem vi sammenligner os med,«

iflg en undersøgelse fra IT-styrelsen fra 2009 eller 2010 har op til ca. 40% aldrig selv siddet ved en pc ... så, HELT i front er vi vel ikke !

Sikkerheden er STADIG ikke i orden, derfor bruger jeg det ikke - heller ikke til banken - jeg "kommer" stort set ikke i banken mere - det er for bøvlet !

GlemID og lav andet !

  • 1
  • 1
Jan Gundtofte-Bruun

NemID er ikke reguleret af lov om elektroniske signaturer (hvor der f.eks. er en forbud om at nøglecentre opbevarer borgernes private nøgler).


Hvordan kan dette punkt I SIG SELV ikke være nok til at få enhver politiker til at stemme nej til hele systemet? Hvordan kan vi have en lov om signaturer, og et statsfinancieret signatur-monopol som ikke er dækket af denne lov? Danmarks IT er i sandhed verdensførende...

  • 9
  • 0
Finni Syndergaard

Kunne modstanden være at man skal bruge et produkt fra et privat firma for at komme ind på borgerservice?
Vi er i forvejen syltet godt ind i bankerne.
Og Banken og borgerservice har intet med hinanden at gøre.
Jeg tror det vil gøre en stor forskel med et seperat
login til borgerservice.

MVH

  • 3
  • 0
Lise Eva Agerbo Kramer

Jeg var først imod at bruge denne løsning grundet min mistro til sikkerheden, indtil jeg blev tvunget af banken. Siden måtte jeg også anvende samme på enkelte offentlige sider. Men det skuffer mig utroligt, udkantsdanmark igen skal stå for skud. Jeg underviser for Ældresagen i IT for ældre netop i Udkantsdanmark. Her taler vi om ældre der i 9 ud af 10 tilfælde aldrig har brugt en PC.

Hvordan forklarer man en kursist, hvad en fil er? En e-mail? Hvorfor de nu bliver tvunget til at købe en PC? Hvad er Nem-ID i grunden og hvad skal det bruges til? Det nytter ikke at strø om sig med engelske ord, eller tale "computersk". Her skal tales på godt dansk, gives eksempler kursisterne kan relatere til (Den ældste er 82 den yngste 60). Selv jeg er den yngste underviser, men har dog været så privilligeret jeg fik undervisning allerede i min grønne ungdom. Mange af disse ældre,hovedsageligt kvinder, har været hjemegående husmødre, fabriksarbejdere osv.

Jeg beder alle der sidder og laver nye smarte systemer, brugerflader osv. om at have ovenstående in mente. Ældresagen gør et enormt stykke arbejde på dette felt. Men det kræver sin M/K at undervise, så foreslag til en ordbog for ældre jeg selv er ved at lave, modtages gerne.

  • 6
  • 1
Jørgen Risum

Jeg har lidt svært ved at se hvordan 9%, 3%, 3% og 21% kan være 4 lige store grupper. Det er ikke kvartiler eller også mangler der en definition. Mon ikke der er område de er dækket med mere end 68%?? og mindre end 32%
Jørgen

  • 1
  • 0
Jakob Engbæk

Det kunne være interessant med en sammenligning mellem brug af NemID i almindelighed og NemID med kommunikation med det offentlige. Artiklen har kun fokus på NemID med OCES og udbredelsen af dette, der kunne være at en række borgere ikke havde brug for dette, da de ikke har brug for at kommunikere med det offentlige på den måde, og at de straks kunne aktiverer OCES til deres NemID, hvis de fandt det nødvendigt.

Det er en fin overskrift, men indholdet af artiklen understøtter ikke påstanden uden en opgørelse over brug af NemID generelt.

  • 0
  • 0
Peter Madsen

Hvad er det dog for en intervalinddeling? Der er en ret lige fordeling over landet - med tendens til større procent i de større byer - men når man presser hele verden ned i 4 kategorier - bliver det grupper med meget lille intervalbredde. Elelr sagt på en andne måde: Konklusionen kulle ligeså godt være: Knap halvdelen af danskeerne har taget Nem id til sig - spredningen på landsdele er lille - kun ganske få postnumre skiller sig ud fra "nogen og fyrre procent".

  • 0
  • 1
Rene Lauridsen

"Men NemID er en fantastisk mulighed for borgerne, også selvom man bor langt fra byerne,« siger Charlotte Sahl-Madsen til Version2."

tja jeg har nu aldrig opfattet det som en mulighed, mere som en politisk beslutning, man ikke kan fravælge. jeg har tænkt mig at undgå denne "fantastiske mulighed" så længe jeg overhovedet kan. og jeg betragter mig som nogenlunde kompetent på en pc, da det er mit arbejde....

  • 1
  • 0
Andreas Bach Aaen

En søgning efter dette gav mig ikke noget særligt. Der har vist nok været mulighed for, at man kunne få den gamle TDC digital signatur, men den kan man jo ikke bruge overalt.
TDCs digital signatur var en ægte digital signatur, mens DanIDs løgning blot er en login løsning. Fint nok for mit til min bank, men ikke til mere personlige oplysninger så som patientjournaler fra sygehuset.

  • 0
  • 0
Lise Eva Agerbo Kramer

Alt efter hvor man bor i landet. I storbyerne er en stabil internetløsning altid tilstede og endda til en hæderlig pris. I bagkantsdanmark, er man selv nødt til at finde den mest stabile internetudbyder i netop dét område man bor i. Her varierer priserne en del, det samme gør stabiliteten. De 3 største udbydere på markedet, dækker ikke engang hele Danmark med stabilt internet. For mit vedkommende endte det med en mobil løsning, da området hvor jeg bor ligger i et signalmæssigt sort hul, hvor selv årstiderne er afgørende for signalet. Kablerne er de gamle kobberkabler, ikke engang her kan udbyderne levere stabilt internet. Så tror da for hulan Danmark er en skæv banan, hvad brugen af Nem-ID angår.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Efter de seneste centraliseringer er offentligt service jo noget som stort set kun findes i de større byer.

Kunne det ikke tænkes at det simpelthen afspejler det offentlige serviceniveau i de forskellige områder ?
Hvorfor anskaffe en NemID med OCES, når man ikke har noget at bruge den til ?

  • 0
  • 0
Bent Løschenkohl

Jeg er begejstret bruger af nemID, tænk, at man i sin sommerferie kan gå ind på Rønne bibliotek og tinglyse en hushandel.
Hverdagen kom så på Røsnæs, med en forbindelse på 323 kB, der kommer og går. Hvordan tror I det er, at flytte sit folkeregister, når svartider er flere minutter og man ikke kan stole på resultatet?
Jeg tror, at kortet nærmere afspejler IT-dækningen, og når den er så dårlig i mange områder skal man ikke diskutere om folk gider bruge det.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere