Storbritannien vil komme fake news og online-mobning til livs med nye internetlove

Illustration: nicotombo / Bigstockphoto.com
Britiske myndigheder vil med nye love få virksomheder til at tage større ansvar for oplevelsen og sikkerheden på deres hjemmesider.

Den britiske regering arbejder på at få introduceret nye love for færden på internettet, hvor virksomheder og især sociale medier kan risikere bødestraf eller at få deres indhold blokeret ved manglende evne til at modarbejde fake news og chikane på deres egne hjemmesider og platforme.

Ambitionen er at gøre Storbritannien til et af de sikreste steder i verden at være online.

Det skriver Newscientist.com

Virksomheder skal yde en mere aktiv indsats overfor indhold på deres hjemmesider, der kan være til skade for folk, der benytter platformen. Hjemmesider med mulighed for bruger-genereret indhold skal udover modarbejdet af misinformation og chikane også i højere grad arbejde for at fjerne voldeligt indhold.

Det er især børn og unges sikkerhed, som den britiske regering ønsker at vise hensyn til.

Britiske myndigheder foreslår, at uafhængige regulatorer skal have mulighed for at udstede bøder og blokere indhold til hjemmesider, der ikke er i stand til at modarbejde skadeligt indhold tilstrækkeligt. Men kritikere fra tænketanken the Institute of Economic Affairs advarer om, at for aggressive indgreb og reguleringer i virksomhedernes indhold potentielt kan føre til statslig censur.

»Denne slags tiltag bliver altid retfærdiggjort som gode, venlige og værdifulde mål, men i sidste ende giver det statslige regulatorer magten til at bestemme, hvad der kan og ikke kan blive vist på internettet,« siger Victoria Hewson fra tænketanken the Institute of Economic Affairs.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Frithiof Jensen

Man kunne tänke sig at er ligger nogle dybere motiver end samfundets "ve og vel" bag den meget stärke bekymring for "statslig censur" når bekymringen udtrykkes af en "Think Tank" som ikke oplyser hvem der betaler den og som i övrigt er dybt involvereret i at promovere Brexit!

https://thebrexitsyndicate.com

https://www.theguardian.com/commentisfree/2018/jul/18/dark-money-democra...

Misinformation, Chikane og Fake News er sådan set et af 'batterierne' i Brexit-bevägelsen, så, der er en hel forretningmodel der er truet her ...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize