Storbritannien begraver udviklingen af deres nuværende corona-app, og skifter ligesom Danmark til en løsning, der baserer sig på den teknologi som Google og Apple har stillet til rådighed. Det skriver BBC.
Dermed slutter Storbritannien sig til en gruppe af lande, som Danmark også tilhører, der benytter løsningen fra Google og Apple.
Læs også: Smittestop-appen er landet
Begrundelsen for skiftet er, at Storbritannien løb ind i de samme problemer som flere andre lande. Det var blandt andet adgangen til Bluetooh på Apple-enheder, der stod i vejen..
To dårlige løsninger
Det britiske sundhedsvæsen NHS har brugt den seneste måned på at teste begge løsninger. Selvom Storbritanniens corona-app nu kommer til at virke på Iphones, er det ikke alle, som er glade for resultaterne af NHS' undersøgelser. Faktisk tror Baronesse Dido Harding, som leder Storbritanniens 'Test and Trace' program, slet ikke på at app-løsningen fungerer.
»Det vi har fået ud af den omfattende test af de to løsninger, er at demonstrere at ingen af dem virker godt nok til at afgøre om vi skal isolere os selv. Det gælder i hele også for resten af verden,« siger hun.
Storbritanniens app vil udkomme til efteråret.