Storbanks datacenter ramt af disknedbrud efter afprøvning af brandslukning

Nedbruddet førte til driftsforstyrrelser for hæveautomater og netbank hos ING's rumænske filialer.

En høj lyd har været skyld i et længere nedbrud i storbanken ING's afdeling i Rumænien på grund af fejl på diskene. Det skriver Vice Motherboard.

Nedbruddet betød, at kunderne i flere timer ikke kunne hæve penge i høveautomater eller benytte ING's netbank.

Læs også: Cowi mistænker høje lyde for at ødelægge harddiske

Det var en planlagt afprøvning af brandslukningsanlægget i ING's datacenter i Bukarest, der forårsagede nedbruddene.

Som Version2 tidligere har beskrevet, så kan udløsningen af slukningsanlæg med gas medføre en så voldsom lyd, at det kan beskadige diskene på det udstyr, der står i nærheden af dyserne.

Læs også: Video: Her er lyden der slår harddiske ihjel

Hos ING's datacenter er der ifølge Vice Motherboard mistanke om, at trykket i systemet kan have været for højt. Lyde på 130 decibel eller højere kan forekomme, når gassen forlader tryktankene og kommer ud gennem dyser i loftet over udstyret. Lydene kan forplante sig i diskene og forårsage, at læsehovedet kommer i kontakt med belægningen.

Det er i hvert fald den forklaring på fænomenet, som har fået flere datacentre til at udskifte dyserne til et design, der dæmper de lyde, der kan opstå.

Læs også: Brandslukningsgas gav hardwarebøvl i Interxions datacenter

Læs også: Interxion piller brandsirener ned: Ødelægger vibrationerne harddiske?

Læs også: Hovedmistænkt i mystisk harddisk-massedød: 130 dB fra brandslukningsdyse

Læs også: Lyddæmper skal forhindre harddiskdød ved brandslukning

Læs også: Usandsynlig kædereaktion blæste væg og DMI's supercomputer omkuld

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Brian Hansen

Så plejer man da vist at køre nogen interne tests på udstyret, og så stoler man ellers på det virker når ventiler og følere alle rapporter OK.
Det er alment kendt at diske står af på grund af lydtrykket, selv med lyddæmpere på dyserne.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere