Stor Windows 10 opdatering skal gøre Universal Apps til alvor

Microsoft tester lige nu den næste store opdatering af Windows 10, som formentligt vil udkomme lige før sommerferien.

Med Windows 10 er der ikke noget, der hedder Service Packs. Derimod skal Windows 10 løbende have tilføjet nye funktioner. Men der er alligevel store klumper i opdateringsstrømmen under opsejling, og den næste vil formentligt lande lige inden sommerferien. Det skriver Winbeta.

Microsoft tester lige nu den opdatering, der har det interne kodenavn Redstone, og som ser ud til at blive splittet op i to bidder. Den første halvdel er angiveligt planlagt til at blive frigivet i juni, mens anden halvdel nok først kommer i 2017.

Den første del af Redstone vil indeholde en opgradering af understøttelsen af Microsofts nye Universal Apps-platform. Universal Apps er applikationer, som er kompatible med distribution og opdatering gennem Windows Store. Og de skal også kunne gøres tilgængelige på Xbox One.

Samtidig skal de to brobygningsprojekter for apps udviklet til iOS, Islandwood, og for apps skrevet til den klassiske Win32-platform.

Grænsen mellem Windows 10 på pc og Xbox One bliver udvisket

Universal Apps skal kunne køre på alle de platforme, hvor Windows 10 kan køre, og Microsoft vil eksempelvis også have de helt store spiltitler til at benytte platformen, så grænsen mellem Windows 10 på pc'en og Xbox One bliver udvisket.

Redstone-opdateringen vil ifølge Winbeta også udbygge Continuum, som er muligheden for at bruge sin Windows 10 smartphone som en pc. Det skal blandt andet gøres muligt at sende sms'er og bruge andre telefonfunktioner fra Windows-desktoppen, når telefonen er docket med Continuum.

Der kommer formentligt også en afklaring på den splittelse, der lige nu er i Windows 10, hvor der både findes en ny app med Indstillinger for styresystemet side om side med det gamle Kontrolpanel. Microsoft vil udfase resterne af den gamle Windows-brugerflade i takt med, at de nye udgaver bliver klar.

Hvad der kommer i anden halvdel i 2017 er endnu uklart, ud over at funktioner, der ikke når med i første omgang, bliver udskudt til næste etape.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (6)

Johnnie Hougaard Nielsen

Fra The Guardian:
Microsoft wants to monopolise games development on PC. We must fight it

The specific problem here is that Microsoft’s shiny new “Universal Windows Platform” is locked down, and by default it’s impossible to download UWP apps from the websites of publishers and developers, to install them, update them, and conduct commerce in them outside of the Windows Store.

Utilfredsheden fra Tim Sweeney (medstifter af Epic Games) går altså på at kun udviklere som er "inde i varmen" hos Microsoft kan tilbyde apps (med de nye features) til kunder, og at Microsoft derved kan høste en stor del af deres omsætning.

Når Windows markedet gennem sin levetid har været baseret på muligheden for salg uden mellemmand, ligner det her noget af det som sidst førte til stor modstand mod Windows RT - at udviklerne ikke ønsker et Apple-lignende førergreb, der lader Microsoft blive kejser over markedet.

Bent Jensen

Har ikke en MS konto tilknyttet min PC konto. og det bliver aldrig tilfældet, efter den bare tog et tilrældigt billede fra mn gamle Hotmail konto og lade på som mit login foto. Da jeg ved en fejl gav den tilladelse til at knytte konti sammen, da jeg skulle hente et program.
Har slet IKKE et kredit kort tilknyttet, efter SONY blev hacket første gang, har jeg ikke tiltro til at andre kan holde styr på selv meget vigtige oplysninger som kreditkort. Slet ikke Amrikanske firmaer eller nogen som tjenere penge på at sprede og misbruge den infromation.

Så hvor jeg skal betale de spil ved jeg ikke ?

Men nu er det ikke et problem, de spil man gider betale for, har nok ikke tænkt sig at betale extra MS skat, så der bliver nok andre muligheder. Så value så rigtigt med steam, at få det flyttet over på en anden platform, inden den synker brænden i havet, og lægger sig ved siden af Nokia.

Så den nye MS direktør har ret, men om skibet kan nå at vendes er fortideligt at sige.Men at MS forsat vil forbløde er rigtigt.
Kom lige til at se på mit køb af MS Action pack, måske får man lidt billigt Cloud service til test, men alle de andre programer man "får" gratis med undtagelse af Visio bruger jeg ikke til noget, alle mine PC køre med untagelse af spil PC på Ubuntu versioner. Deres OneDrive bruger jeg slet ikke, og vil efter deres sidste stund med lager plads ikke kune sælge eller anbefale det til nogen.

Gert Agerholm

På mobil siden er det rigtigt at Apple har hånd om det hele, men på computersiden har Apple ikke nogen som helst fast hånd om tingene, du kan hente hvad som helst fra en vilkårlig side og installere det. Det eneste du skal gøre er at bekræfte at du virkelig vil installere det. Worst case er at du skal i sikkerheden bekræfte at du virkelig vil installere det selv om det er fra en ukendt leverandør.

Hvis du ser bort fra mobil platformen IOS og ser på OSx, så har Apple slet ikke noget greb om tingene. De har deres egen App Store, men man er på ingenmåder låst til den. Jeg læser det som om det faktisk er det Microsoft er ved at gøre, så de går faktisk MEGET længere end Apple.

Jimmi Thøgersen

Utilfredsheden fra Tim Sweeney (medstifter af Epic Games) går altså på at kun udviklere som er "inde i varmen" hos Microsoft kan tilbyde apps (med de nye features) til kunder, og at Microsoft derved kan høste en stor del af deres omsætning.

Det er nok værd i dén sammenhæng at nævne, at Sweeney tager fejl - og at han allerede få timer efter sit indlæg i Guardian delvist trak kritikken tilbage - for derefter at udstille egen forbløffende uvidenhed om emnet i efterfølgende diskussion på twitter.

Han fastholder, at denne åbenhed "åbenbart er planlagt til fremtiden". Men faktum er, at UWP-applikationer sagtens kan distribueres uden om Windows Store - på lige linje med enhver anden installationsfil, kan de pakkes med en exe-bootstrap; at denne distributionsform er tilladt by default siden efterår 2015 (før da var det en indstilling, noget mindre "gemt" end Googles tilsvarende, som i forvejen ikke er svær at finde); og at begge dele har været velkendt i månedsvis. Sweeney's kritik er nu udelukkende baseret på en tvivlsom fremtidsvision, hvor Microsoft pludselig dropper Win32-API'en totalt og skrotter samtlige de tredjeparts (og førsteparts)-applikationer som Windows-brugerne reelt anvender.

Hvis det blev tilfældet, ville der slet ikke være brug for at Sweeney skrev vrede artikler - så ville vreden være rimeligt håndgribelig. Så lige i dette tilfælde tror jeg det er værd at vente til den tvivlsomme dommedagsprofeti faktisk har bare én indikation af at den bliver til virkelighed.

Uanset at Sweeney angiveligt har kommunikeret med Microsoft om UWP i halvandet år, ser det ud til at "åbenheden" er gået hans næse forbi indtil nu. Det er så åbenbart også gået hans næse forbi, at netop Apple - som han har et fint (for at sige det mildt) samarbejde med på iOS - har en langt mere lukket platform. Og at han direkte har kritiseret Google for at være for åbne mht. Android (nu er kritikken så, at de ikke er åbne nok...).

Ja, Apple har aldrig foregivet at være åbne, så lukketheden er (åbenbart) ikke noget problem. Men bemærkelsesværdigt at æblet brillerer ved sit totale fravær i Sweeney's indlæg om lukkede platforme, mens Google og Android nævnes flere gange...

Johnnie Hougaard Nielsen

Jeg læser det som om det faktisk er det Microsoft er ved at gøre, så de går faktisk MEGET længere end Apple.

Med "Apple-lignende" mente jeg netop iOS platformen som analog omkring at være "kejser over markedet", hvor det kan være fatalt at falde i unåde.

Der er nu anden gang Microsoft synes at dyrke en vision om at flytte Windows software markeder til deres butik, men en "moms" som en vej til at score en stor del af omsætningen. Hvis det lykkedes, kan der jo også give mange penge i kassen, ikke mindst fra der spil marked, som for privatkunderne er hvor pengene ligger.

Johnnie Hougaard Nielsen

Sweeney's kritik er nu udelukkende baseret på en tvivlsom fremtidsvision, hvor ...

Så vidt jeg har forstået problematikken, går den også på at UWP apps ikke har det fulde API uden en Microsoft firma konto, som kan lukkes af Microsoft hvis de ikke synes at udvikleren fortjener at have den. En individuel konto giver ikke en udvikler samme muligheder i en app.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer