Stor Nokia-analyse: DDoS-angreb er steget med op til 50 procent under corona

Illustration: tashatuvango/Bigstock
Analysen viser også, at størstedelen af angrebene kommer fra mindre end 50 hosting-virksomheder.

Antallet af DDoS-angreb er steget markant de sidste 15 måneder, og på nuværende tidspunkt er trafikken steget med mellem 40 og 50 procent sammenlignet med niveauet før corona-epidemien.

Det skriver Nokia i en pressemeddelelse, efter en analyse af DDoS-trafikken foretaget med Nokias overvågningsværktøj Deepfield.

Stigningen hænger ifølge Nokia sammen med, at det er blevet lettere at købe DDoS-angreb, og udviklingen bekymrer den finske virksomhed.

»De store DDoS-angreb kan resultere i skader, der koster hundredetusinder eller endda millioner af dollars i produktions- og driftstab,« skriver Nokia i pressemeddelelsen.

Analysen viser desuden, at majoriteten af de globale DDoS-angreb kommer fra mindre end 50 hosting-virksomheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere