Stor fødselsdagsopdatering rammer Windows 10 til august

Illustration:
Microsoft frigiver en stor opdatering af Windows 10 den 2. august, som blandt andet omfatter ændringer af startmenuen og flere muligheder med sikkerhedsfunktionen Windows Hello.

Det er for længst slut med 'Service Packs' til nye udgaver af Windows, men alligevel er der en opdatering til Windows 10 på vej, som nok tidligere ville have været stor nok til at blive betegnet som en Service Pack.

Microsoft frigiver nemlig den 'anniversary update', som har været testet i de seneste par måneder, den 2. august.

Det skriver blandt andre Petri.com og ZDNet.

Opdateringen kommer således cirka ét år efter lanceringen af Windows 10, og Microsoft ser ud til at holde fast i, at tilbuddet om gratis opgradering fra Windows 7 eller Windows 8 udløber samtidig med ét-års-fødselsdagen. Til gengæld er Windows 10 ifølge Microsoft nu udbredt til 350 millioner enheder.

Læs også: Microsoft ændrer omstridt boks med tilbud om opgradering til Windows 10

Med opdateringen kommer flere justeringer af startmenuen i Windows 10, som i forhold til Windows 8.1 kom mere til at ligne noget, der mindede om den klassiske Windows-startmenu fra tidligere udgaver.

Edge-browseren får også som lovet mulighed for browserudvidelser i stil med Chrome og Firefox.

Gears of War på både Xbox og Windows 10-pc

På spilsiden bliver det nu muligt at spille eksempelvis Gears of War 4 på både Xbox One og en Windows 10-pc, hvis man har købt spillet til den ene platform. Det forudsætter dog, at spillet understøtter Microsofts 'Play Anywhere'.

Windows Hello, der er en sikkerhedsfunktion, der giver mulighed for login ved hjælp af biometri, så som ansigtsgenkendelse, bliver nu også tilgængelig for applikationer, som altså kan bruge Windows Hello til autentifikation af brugeren.

Det indbyggede antivirusprogram Windows Defender får desuden mulighed for at planlægge scanninger på en måde, der minder mere om det, der kendes fra de øvrige antivirusløsninger, hvis man ønsker det.

Endelig vil det også være muligt for Enterprise-brugere at benytte kryptering ned på filniveau med Windows Enterprise Data Protection.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

"Endelig vil det også være muligt for Enterprise-brugere at benytte kryptering ned på filniveau med Windows Enterprise Data Protectin"

Der er vel ingen firmaer med en ordenligt sikkerheds strategi, som vil lægge sin data i et system, som der er bagdøre til. Og hvor NSA helt sikker læser med.
Så kan man da være sikkert på at miste ordre , viden og tilbud, hvis man konkurere mod et støre amrikanske firma. Hvordan skal de ellers kunne retfærdiggøre, brug af så mange penge på industrispionage.

  • 2
  • 6
Michael Eriksen

Og hvor NSA helt sikker læser med.
Så kan man da være sikkert på at miste ordre , viden og tilbud, hvis man konkurere mod et støre amrikanske firma. Hvordan skal de ellers kunne retfærdiggøre, brug af så mange penge på industrispionage.

Europakommissionen har har udarbejdet en lang rapport om NSA involvering i industrispionage - her i blandt de velkendte (?) sager om Airbus (til fordel for Boeing) og VW/Lopez (til fordel for GM).

http://cryptome.org/echelon-ep-fin.htm

De utålmodige kan springe til "10.7. Published cases".

Hvordan Bent Jensen kan få (pt) fem thumbs down for at sige det indlysende og veldokumenterede, er decideret underligt.

  • 1
  • 0
Bent Jensen

Hvordan Bent Jensen kan få (pt) fem thumbs down for at sige det indlysende og veldokumenterede, er decideret underligt.


Der findes mange fanboy af den ene eller andet slags også på version2, som nok har lidt autisme og ikke kan se ud over deres egen fagområdet. Og som samtidigt tror på alt hvad man som myndighed fortæller dem. Hvis de samtidigt arbejder med og sælger de her ting, så bliver de ramt på deres pengepung eller erhver, hvis man fravælger de ting som de kan finde ud af.
Måske har de svært ved at forklare chefen deres valg, eller føler sig forfuldt på andre ting.eller måder,

Men jeg forstår det ikke, måske samme gener som Søren Pind ?

  • 0
  • 0
Jesper Ravn

Der er vel ingen firmaer med en ordenligt sikkerheds strategi, som vil lægge sin data i et system, som der er bagdøre til. Og hvor NSA helt sikker læser med.
Så kan man da være sikkert på at miste ordre , viden og tilbud, hvis man konkurere mod et støre amrikanske firma.

Bent, virksomheder vælger cloud løsninger, fordi de ikke ønsker, at vedligeholde tonsvis af lokale IT services.

I forhold til NSA, hvad er så forskellen på at køre alle dine services lokalt vs i cloud?
Hvis NSA udser dit firma, som næste mål i forhold til informations tyveri, så er det vel game over lige meget hvad.

Angående bagdøre, så må virksomhederne heller ikke benytte hardware (netværk/computere/servere), da der også er bagdøre i dem.

Så firmaerne må nu igen tilbage til papir og pen, samt kuglerammen.

  • 0
  • 0
Michael Eriksen

Hvis NSA udser dit firma, som næste mål i forhold til informations tyveri, så er det vel game over lige meget hvad.

Det er klart at det kan få hamle om med. Men der er meget langt fra at bare at rulle rundt på ryggen og stikke alle poter i vejret ved at bruge Microsoft, Google, Amazon etc. og lade NSA have helt fri adgang.

Passer man selv på sine ting kan NSA da stadig knække enhver adgang, men selv NSA har begrænsede ressourcer og plukker de lavest hængende frugter først. Det har kostet NSA en større formue at knække VW/Lopez sagen. Den slags har de ikke råd til mange af.

  • 0
  • 0
Jesper Ravn

Det er klart at det kan få hamle om med. Men der er meget langt fra at bare at rulle rundt på ryggen og stikke alle poter i vejret ved at bruge Microsoft, Google, Amazon etc. og lade NSA have helt fri adgang.

Det er en risiko vurdering de enkelte virksomheder må tage stilling til.
Det handler dog ikke om at være ligeglad eller give op.

Det handler om at drive sin virksomhed effektivt og fleksibelt, samt at kunne opretholde sin konkurrence evne.
En større virksomhed med afdelinger i mange lande har ikke råd eller tid til at vedligeholde og udrulle hardware og standard IT services (DC’ere, Exchange, Filservers, backup m.m.) ud til de enkelte afdelinger.

Og igen, hvad med de bagdøre der er i hardwaren. Hvad skal virksomhederne gøre her?

  • 0
  • 0
Bent Jensen

Og findes billigt også i opensource løsning til hardware firewall.
Så er det bare brug af fjernadgang, noget som også er meget nemmere at supportere og vedligeholde end mange andre "købte" løsninger, hvor man helt sikkert IKKE har styr på sikkerheden.
Men udover hvad spørgsmålet om hvad ens data er værd, også for andre.
Så kommer sprøgsmålet om overholdese af den nye personlov, her skal man ikke bare explicit regne med "business as usual", selv med en ny,ny,ny afløser for Safe Habor, da en enkelt retsag kan lukke adgang til de dejligt, billige og nemme løsninger i skyen.
Hvis man ikke tager de ting med ind i beregningerne, og kun køre efter det billigste, og nemeste lige nu, så kan denne manglende rettidige omhu give nogen knubs om 1 år eller 2.

  • 0
  • 0
Jesper Ravn

Bent, hold nu op med det pjat. VPN hjælper heller ikke på latency, samt at man får en fed single point of failure til HQ, hvis HQ er nede eller har service vinduer m.m.

Afløseren for Safe Habor har som jeg læser de,t ikke noget at gøre med EU persondatalov, som træder i kraft i 2018.
EU-U.S Privacy Shield, er den aftale, der skal afløse Safe Habor og det er forsat noget rod. Selv vores eget datatilsyn har svært ved at gennemskue og forholde sig til dette. Indtil denne aftale er på plads gælder den eksisterende ”EU Model Clauses”, som bla. Microsoft er underlagt som databehandler.

Noget andet rod, er de amerikanske firmaer, der i dag servicere staten og kommunerne.
Det er firmaer som CSC, IBM og KMD. Deres hosting og services må så også skulle afvikles.

Man kan ikke forvente at virksomhederne skal indstille deres målsætninger og afvente ovenstående cirkus.

  • 0
  • 0
Jesper Ravn

Det kan du have ret i.
Det er efterhånden svært at forvente, at især store firmaer skulle overholde lovene og betale skat.

Det gælder især også de mindre virksomheder, som typisk kører alle deres IT services i cloud.
Det er f.eks. Office 365, CRM, økonomisystemer, fil og backup services.

Så længe cloud udbyderen har signet af på EU-standardkontrakt, så kan virksomheden/dataansvarlig, fuldt lovligt benytte deres services.

Det irske datatilsyn har så fremlagt en sag for den irske højesteret omkring lovligheden af overførsler af persondata fra EU til USA, som EU-standardkontrakter p.t blåstempler.

Denne sag er kommet på foranledning af personen Maximillian Schrems, der har klaget over, at hans Facebook oplysninger bliver overført fra Irland til USA.
Det fik Den tidligere Safe Harbor aftale til at falde og Facebook benytter nu EU-standardkontrakter.

Den irske højesteret vil så fremlægge sagen for EU domstolen. Hvornår det sker er forsat uvist.
Ligeledes er det uvist hvad der skal ske, når udfaldet af dommen kommer.

Så det hele er ikke så sort/hvidt, som du prøver at gøre det til.

  • 0
  • 0
Bent Jensen

Så det hele er ikke så sort/hvidt, som du prøver at gøre det til.


Det synes jeg nu ikke gør, serfølgelige så glæder det andre love for normale personer, i forhold til store firma eller VIP'er, i forhold til straffelov og skatte.

https://www.version2.dk/comment/336246#

Desuden så synes jeg det er lidt dumt ikke at have tænkt på en plan B, når man ved at det tager nogen tid at udføre og planlægge en sådan.
Desuden kan jeg ikke se, at VPN ikke er den bedste løsning, måske ikke billigst og nemmeste. Hvis der ikke er hul hjem til firma, så er det sikkert heller ikke til skyen.
Så oppe tid server placeret på et eller 2 centre, er nok lige så høj som i skyen. Det er så også sikkert og nemmer at beskytte sig mod aflytning med denne modtode. Når man ved at en god VPN kryptering ikke er brudt af NAS. Samt sikkert mange andre fordele. Vil så vælge en backup med krypteret data i skyen, da det er en nemt, billigt og sikkert løsning.

Men jeg ville ikke lade slå til, og tro at mine data er så kedlige og uinteressante at ingen vil kikke med. Eller tro på der laves en ny Safe Habor løsning, der ikke bliver skudt ned igen.

  • 0
  • 0
Jesper Ravn

Med hensyn til plan B, så har Microsoft bygget to nye datacenter i Tyskland.

Microsoft Cloud in Germany
https://blogs.technet.microsoft.com/ralfwi/2015/12/08/microsoft-cloud-in...

Citat:
Data exchange between those two datacenters (or better start talking of regions instead of datacenters, so Germany Central and Germany Northeast) is handled by a dedicated network line leased from a German provider, just to make sure that no data is accidently routed outside of Germany. There is no additional replication or backup to other datacenters (ah, sorry, I mean regions), even the AAD is only replicated between those two German datacenters.

Services som Azure, Azure AAD , Office 365, CRM, køres lige nu i preview.
Databehandler vil her være et datterselskab under Deutsche Telekom.
Det betyder at anmodninger om dataadgang skal gå igennem de tyske myndigheder.
Denne model kan i fremtiden danne presedens for andre amerikanske cloud udbydere som Google og Amazon.

Angående VPN, så er det på ingen måde et godt alternativt til cloud services. Kort fortalt.
VPN og Citrix/RDS er den måde vi altid har gjort det, når vi skulle forbinde eksterne afdelinger til moder firmaet (HQ). Men det giver nedenstående udfordringer, som cloud services i højre grad løser.

Tonsvis af IT services lokalt som er ufleksibelt, dyrt, tidskrævende og ressourcekrævende.

Kræver 24x7 support på tværs af tidszoner.

Konstante support sager omkring latency problemer og at det hele kører langsomt eller hakker.

Endeløse opgraderinger af apps og services på din Citrix/RDS farm.

Single point of failure. Hvis moder firmaet (HQ) er nede, er alle nede.
Det kan så løses ved at lave et redundant datacenter, som igen er ufleksibelt, dyrt, tidskrævende og ressourcekrævende.

For større eksterne afdelinger kræver det stadigvæk, at du udruller hardware og IT service lokalt.

Hvis du bare en gang har skulle vedligeholde hardware og IT services for lokal afdelinger i forskellige tidszone. Så ved du bare det er op ad bakke af tusind grunde.

Intet af ovenstående giver mening eller værdi i forhold til virksomhedens kerne kompetencer og ydelser.

  • 0
  • 0
Jesper Ravn

Hvilken praktisk erfaring baserer du det udsagn på? Min siger at du tager fejl :)

Ved at have arbejdet med IT infrastruktur i mange år.
Læs også mit sidste svar til Bent. Her vil du kunne se nogle af de centrale problematikker der er forbundet ved at køre det hele lokalt.
Her er cloud i dag en mere effektiv og fleksibel måde, at binde den globale IT infrastruktur sammen.
Hvor mener du jeg tager fejl og hvilke af dine erfaringer siger det modsatte?

  • 0
  • 0
Brian Hansen

Ok, hvorfor ikke?
Samtidig fortæller du heller ikke, hvorfor du mener jeg tager fejl?


Det er en dårlig forretning i mere end én hensigt.
Både rent økonomisk og iht. udflytning af viden i virksomheden.
Har man lidt specielle systemer også er det endnu værre, når outsourcing partner XYZ skifter medarbejderne ud og de nye skal læres op igen. Så kan man lige så godt få en lærling ind selv på den pågældende lokation, det gør også noget for lokalområdet :)

  • 0
  • 0
Jesper Ravn

Ok. Så tror jeg du har misforstået mig.
Jeg snakker ikke om traditionel outsourcing hos en drift-partner.
Jeg snakker om cloud services som f.eks. Office 365 og Azure.
Her spiller IT-afd. stadigvæk en central rolle med hensyn til design og drift.
Men det hele bliver mere fleksibelt og effektivt, fordi man bla fjerner mange af de tunge backend drift-opgaver i form af vedligehold af hardware/backup/opgraderinger/opdateringer/sikkerhed/overvågning og meget mere.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere