Stor AI-satsning på danske sygehuse: Finansministeren afviser at vente på Dataetisk Råd

Illustration: joystd77/BigStock
Kommuner og regioner er netop nu i opstartsfasen med en række AI-projekter i blandt andet sundhedssektoren. Dataetisk Råd har endnu ikke leveret anbefalinger på området, men finansministeren afviser at vente på dem.

Kommuner og regioner skal ikke vente på anbefalinger fra Dataetisk Råd, inden de slipper kunstig intelligens løs i den danske sundhedssektor.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) i et svar til Folketingets finansudvalg.

Regeringen, KL og Danske Regioner blev i forbindelse med økonomiaftalerne for 2020 enige om at iværksætte 15 såkaldte ‘signaturprojekter’ med kunstig intelligens i både regioner og kommuner – blandt andet på sundhedsområdet.

Dataetisk Råd har imidlertid endnu ikke leveret anbefalinger på området, og derfor har finansudvalget spurgt Nicolai Wammen, om man vil vente med at sætte gang i de mange AI-projekter, der netop nu er i opstartsfasen.

Men det er der ikke behov for, lyder det fra finansministeren, der påpeger, at man vil inddrage Dataetisk Råd på et senere tidspunkt.

»Erfaringerne fra projekterne skal bidrage til debatten om, hvordan vi bruger nye teknologier som kunstig intelligens på en fornuftig måde, herunder erfaringer med de etiske problemstillinger, som kan opstå ved brugen af kunstig intelligens på bl.a. sundhedsområdet,« hedder det i svaret fra Nicolai Wammen:

»Derfor har regeringen, KL og Danske Regioner stillet som krav til projekterne, at de arbejder med og forholder sig til relevante etiske aspekter, samt at projekterne har fokus på at understøtte det sundhedsfaglige personales arbejde. Ligeledes er parterne enige om, at Dataetisk Råd skal inddrages, når der foreligger konkrete erfaringer og problemstillinger fra projekterne. Regeringen ønsker derfor at fastholde, at projekterne igangsættes i efteråret 2019, som det blev aftalt med KL og Danske Regioner i økonomiaftalerne (...).«

Projekter over hele landet

De mange projekter skal modtage støtte fra ‘investeringsfonden for nye teknologier og digitale velfærdsløsninger’, der blev etableret af den forrige regering, og i første omgang modtager de 67 millioner kroner i støtte i perioden 2019 til 2022.

Projekterne er forankret i kommuner og regioner, og på den regionale del er der tale om otte forskellige forsøg med AI i sundhedssektoren.

På Rigshospitalet vil man blandt andet bruge kunstig intelligens i tilrettelæggelsen af behandlingsstrategier for kræftpatienter, mens man i Region Nord vil forudse sygdomsforværring blandt KOL-patienter.

På den kommunale side ligger en stor del af projekterne på beskæftigelsesområdet, og i Frederiksberg Kommune vil man for eksempel bruge kunstig intelligens til at sikre ‘korrekt og ensartet sagsbehandling ved spørgsmål om sanktionering af ledige borgere’.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (34)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Heisterberg

Rigtigt og etisk anvendelse af AI er en indlysende god ide.

Hvis AI kan behandle patientens "data" og fremkomme med en diagnose og et behandlingsforslag, som læger derefter nikker til - så kan det kun bære godt.

Hvis AI modsætningsvis siger "ingen sygdom", og behandling derfor fravælges, så er sagen helt anderledes - for det kan jo være en fejl.
Ikke at læger er fejlfrie, men den situation er bedre forstået og accepteret.

Så rigtigt anvendt, med sikkerhedsnet i begge udfald, så kan det kun være et fremskridt.
Og så er det jo absolut muligt, at AI kan bære bedre til at gennemskue difuse symptomer - som ofte ikke kan diagnostiseres idag, eller blot diagnostiseres (for) sent.

  • 4
  • 5
Bjarne Nielsen

Hvis AI kan behandle patientens "data" og fremkomme med en diagnose og et behandlingsforslag, som læger derefter nikker til - så kan det kun bære godt.

Og hvad nu hvis det ikke bruges til "diagnose og et behandlingsforslag", men f.eks. til:

  • Intelligent rehabilitering og målrettet tilbud til borgere (Aalborg Kommune)
  • Korrekt og ensartet sagsbehandling ved spørgsmål om sanktionering af ledige borgere (Frederiksberg Kommune)
  • Målrettede beskæftigelsesindsatser til ledige borgere (Odense Kommune)
  • Bedre match mellem ledige borgere og virksomheder (Københavns Kommune)

(eksemplerne er taget fra artiklens faktaboks ... find selv flere)

Hvis man kender lidt til området, så er ord som "intelligent", "korrekt" og "ensartet" det, som vist andre steder kalder for "anprisning". Der er som udgangspunkt ingen grund til at tro, at det bliver bedre ved at man automatiserer det, men det bliver med garanti mindre fleksibelt og mere ugennemskueligt. Og dyrt.

  • 11
  • 0
Niels Madsen

"Siden hvornår er sygehusdrift blevet lagt ind under finansministeriets ressortområde?"

Det skete i forbindelse med at et hold dansk sælgertyper som helst ville betragtes som videnskabsmænd tog på en rejse til det forjættede land, hvor de deltog i et kursus hos en religiøs sekt som kaldte sig et universitet. Efter således at være blevet lærde drog sælgerne nu tilbage til Danmark, hvor de sprang ud som modige og forstyrrende tricktyve, og fik derefter overbevist ledende politikere om at såfremt disse vil hjælpe med at stjæle borgernes data så ville landet flyde i mælk og honning, og alle ville leve evigt.

  • 18
  • 0
Jan Robin Stenmo

Forankringen hos finansministeriet er måske en indikation af hvilke hensyn og prioriteringer som skal være gældende for projekterne. Det bliver måske ikke så meget "patienten i centrum" som det bliver "budgettet i centrum".

  • 11
  • 0
Claus Wøbbe

Super med gang i AI!
Men desværre er det beton-systemagtigt at projekterne forankres i "system-Danmark" - kommuner og regioner. Det vil være stærkt hæmmende for innovation. Der tænkes ikke én eneste innovativ tanke i disse systembevarende organisationer. Det kunne være herligt med en mere fri gennemførsel af projekterne, hvor det tillades at tænke i nye måder at levere offentlige ydelser til borgerne på.

  • 1
  • 10
Louise Klint

Ja, jeg synes også, at dette er en udmærket indikator på, hvor vigtig
dataetik er for regeringen.
Immanent dette, Dataetiske Råd.

https://www.berlingske.dk/virksomheder/digital-ansvarlighed-skal-vaere-e...
Det var hurtigt, at den dagsorden røg. Måske skulle Dataetisk Råd bare nedlægge sig selv hurtigst muligt? Det ville give medlemmerne mulighed for at bevare deres værdighed.

... Og integritet.

Måske navnlig hvis jeg hed Jonas Christoffersen, Birgitte Arent Eiriksson eller Anette Høyrup, tror jeg, at jeg ville tage benene på nakken i en fart. Før sædet i dette råd skader dig mere, end du har chance for at bidrage med. Så er det sagt.
https://www.justitsministeriet.dk/ministeriet/raad/dataetisk-raad

  • 8
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Vi bliver kuppet, solgt, udnyttet, ædt med hud og hår af overvågningskapitalister og deres håndlangere i vores magtelite. Vi er ikke andet end stemmekvæg og kanonføde for den herskende digi-klasses ragen yderligere magt og midler til sig.

Menneskeretten til privatliv er administrativt ophævet, og deponeret i diverse ministerlommer. Vore privatliv er nu officielt underlagt totalitært tænkende ministres ministerbeføjelser. Vi er reducerede til ting, studieobjekter, guldgruber for verdens rigeste og Danmarks mest ambitiøse/grådige/skruppelløse.

Vi eksisterer ikke mere som andet end forsøgsdyr under dataherremænds mikroskoper. Vi er slaver, livegne, offerlam.

Og så skal vi oven i købet betale for et totalt nytteløst og latterligt såkaldt "DataUetisk Råd" - udnyttelsen af os vil ingen ende tage.

Jeg vil have at vide, hvor mange møder, middage og rejser det offentlige holder med tech-giganter og overvågningskapitalister.

Forbrydere! Kannibaler! Vampyrer! Magtmisbrugere!

Fnys!

  • 5
  • 3
Christian Nobel

Anne-Marie, som udgangspunkt er jeg enig i dine synspunkter, men hvis jeg må komme med et godt råd, så bør du skrue ned for Egon Olsen retorikken - ikke kun for egen skyld, da du let kan risikere at folk mister respekten for dine synspunkter i andre sammenhænge, men faktisk også for os andre, som også er meget bekymrede over hvad der sker.

For der er en stor risiko for at dine ord bliver taget til sig af "modstanderne", vendt 180° og benyttet til udskamning og latterliggørelse.

Så det er ikke fordi jeg skal lege selvbestaltet moderator, men beder dig bare om at overveje om ikke retorikken nogen gange medfører at du gør os alle en bjørnetjeneste.

Mvh
Christian.

  • 8
  • 0
Christian Nobel

Måske navnlig hvis jeg hed Jonas Christoffersen, Birgitte Arent Eiriksson eller Anette Høyrup, tror jeg, at jeg ville tage benene på nakken i en fart. Før sædet i dette råd skader dig mere, end du har chance for at bidrage med. Så er det sagt.

Man kan bare være frygtelig bange for at de nu er fanget som marionetter i et spil de ikke selv kan kantrollere.

For hvis de forlader rodet, og smækker med døren, hvor lang tid går der så før de får en "kammeratlig" samtale om at det vist er på tide med et karriereskift?

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for råd, Christain Nobel - jeg vil tænke over det, men jeg ved ikke, om jeg kan overholde det - det er så groft, hvad der sker i øjeblikket. Det er helt uudholdeligt, og det er altså sådan, jeg efterhånden ser de ansvarlige på dette område. I mine øjne er det umuligt at tale stille og roligt til dem med argumenter, for argumenter, der går på f.eks. retten til privatliv, gør simpelthen ikke indtryk. Det er min overbevisning, at de virkeligt er fuldstændigt ligeglade, for de har magten, de har et enormt økonomiske bagland, og vi har ingen magt - kun rettigheder, som der bliver trådt på.

Så hvordan taler man til folk, der bevidst tramper på andres rettigheder, og som har magt til at blive ved med det? Jeg ved det simpelthen ikke.

  • 5
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Man kan bare være frygtelig bange for at de nu er fanget som marionetter i et spil de ikke selv kan kantrollere.

For hvis de forlader rodet, og smækker med døren, hvor lang tid går der så før de får en "kammeratlig" samtale om at det vist er på tide med et karriereskift?


Ja, man kan godt frygte, at de nu er gidsler. De er sikkert gået ind med de bedste intentioner - men er det nu "Ingen vej ud"?

Hvis så i det mindste møderne blev transmiteret, så vi andre kunne høre, hvad diskussionerne går på. Men jeg vil blive meget forbavset, hvis det ikke er fortrolighedsbelagt - hvilket i givet fald er tragikomisk, at den megen snak om transparens taget i betragtning.

Hvad kommer vores eget privatlivs skæbne os ved? Ikke en dyt - verdens datakøbmænd har flere rettigheder til vores privatliv, end vi selv har.

  • 4
  • 0
Niels Madsen

Om hensigter er gode er vel en smagssag, men man må vel antage at medlemmerne har læst opgavebeskrivelsen inden at de sagde ja tak. Og hvis de har det, så tror nok at det må have stået klart for dem at de ikke ville få den mindste indflydelse på hvad der skulle ske med vores data, og at deres egentlige opgave ville være at at forsikre borgerne om at de trygt kunne aflevere deres privatliv til deres ejere, og derved undgå at det skulle blive nødvendigt at tage hårdere midler i brug, som kunne have andre uønskede bivirkninger for ejerkredsen.

Jeg synes at rådets formands afvisning af Version2's ønske om at høre rådets generelle betragtninger om rettigheder i forhold til persondata og AI taler sit tydelige sprog, da de dermed selv begrænser sig langt ud over de begrænsninger som kommisoriet pålægger dem.

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Til jer, der reagerer negativt på min sprogbrug omkring overvågningskapitalisternes indtog i toppen af vores samfund - Hvor langt kan I være med?

Forbrydere! Kannibaler! Vampyrer! Magtmisbrugere!
Fnys!


Det er åbenbart for meget. Vil "Forbrydere! Magtmisbrugere!" være OK? Hvor kan vi finde et fælles ståsted om, hvad der er ok at sige?

Min pointe er, at udviklingen efter min opfattelse, er langt ude over blot meningsforskelle, som kan debatteres - det er jo vores privatliv, der handles med, dvs. at det er vores allermest private ejendomsret, som andre mod vores vilje og tilladelse har taget magten over og handler med, mod vores vilje. Det er ikke et spørgsmål om forskellige synspunkter, som skal respekteres, og som så kan diskuteres, men om overtrædelse af andres grundlæggende rettigheder - og dermed en forbrydelse. Det er overgreb.

Opnår vi noget ved ikke at turde sætte de rette ord på handlingerne, men i stedet lege med på noget "Der er forskellige legale synspunkter, og det må vi så debattere pænt og ordentligt" - vel vidende, at det er en tom debat, da vi ingen lyttende modpart har at diskutere med - kun spin og lobbyister, der er betalt for at holde os fra døren med vore irriterende krav om at få vore rettigheder respekteret?

Der er ingen debat - kun skindebat for at skjule, hvad der virkeligt foregår. Jo mere vi gør modstand og debatterer, jo mere rykker de virkelige beslutningstagere bare ind i skyggerne, hvorfra de tromler videre. Der er ingen måde at få dem til at lytte på. Det er ikke en mulig udgang på sagen, at de lader sig overbevise, og begynder at respektere, at det er vores privaliv, de har stjålet. Det kommer ikke til at ske, selv om de lader som om, der er en debat. De har besluttet fremtiden, og vi skal bare holdes fra døren.

Jeg tænker, at selv om der sikkert er tale om flinke, pæne mennesker, så bliver vi på nuværende tidspunkt nødt til at se realiteterne i øjenene, og kalde dem det, de er. Og de magthavende på dette område er ikke længere legale modparter i en demokratisk debat, som man kan diskutere med - de overtræder jo menneskerettighederne.

Min sprogbrug ligger ikke langt fra Zuboffs, som tænker og skriver i samme baner. Går hun også for langt?

Sandheden må frem, hvis vi skal have en chance. Så må vi tage den derfra, og håbe, at der trods alt er nogen af de "skyldige", som begynder at tænke over, hvad det egentligt er, de er i gang med.

Så hvor langt kan folk være med rent sprogligt? Hvad må vi sige? Hvordan viser vi rent sprogligt, hvor rasende vi er over at blive trampet på og udnyttet på denne måde? At vi ikke bare er uenige, irriterede, gnavne - men virkeligt, virkeligt vrede?

Zuboff har givet os et begrebsapparat. Hvor meget af det må vi bruge?

  • 3
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

... som åbenbart er kommet til at love mere, end han kan holde:
https://finans.dk/erhverv/ECE11765528/ibms-supercomputer-watson-skulle-h...

Åh, hvor er jeg skuffet...... ;-(

Måske er de bedre til det i Horsens?
https://www.version2.dk/artikel/saadan-kommer-horsens-bedrageri-algoritm...

Interessant udtalelse fra Leo Innovation Lab i artiklen:
"Med IBM Watson betaler man for at aflevere sine data, og det er ikke noget for os,«"

Det har jo så desværre været noget for Region Hovedstaden, som også skulle være datagrise for Watson for et par år siden... De fik også kolde fødder, men desværre for sent, da det havde kostet millioner..

  • 3
  • 0
Bjarne Nielsen

Zuboff har givet os et begrebsapparat. Hvor meget af det må vi bruge?

Jeg er ikke færdig endnu, men jeg har altså ikke mødt nogle vampyrer eller kannibaler :-).

Det er sandt at Zuboff har givet os et begrebsapperat, men dels bruger hun mange sider på at bygge det op, dels er det meget tung læsning (alle hendes ord betyder noget, og engang imellem betyder noterne også noget), og man skal være opmærksom hele vejen (hun siger det ofte kun een gang, og misser man pointen, så vil man nemt længere nede komme til at stå med "arh, kan det nu også passe"-følelse).

Vi kan ikke forudsætte alment kendskab til Zuboff. Vi kan end ikke forvente kendskab til de mere grundlæggende dele af begrebsapperatet. Men vi kan være med til at formidle det ... lidt af gangen, og i de sammenhænge, hvor det giver mening.

Og selvom hendes værk bestemt er skelsættende og på mange måder uomgåeligt, så bør det ikke stå alene.

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

jeg har altså ikke mødt nogle vampyrer eller kannibaler :-).


Jeg kan ikke huske, om hun har brugt præcist de ord - der er 700 sider - men det er i hvert fald tæt på, og det er det billede, hendes bog har efterladt i mig. Den er billedskabende, og det er så lidt forskelligt, præcist hvilke billeder, der dukker op i ens sind. Og hun bruger i hvert fald som overskrift og vigtig erkendelse udtrykket "Et kup fra oven ". At kuppe demokratiet er en forbrydelse.

Et citat fra bogen:
"Overvågningskapitalismen er dukkeføreren, der sætter sin vilje igennem med det allestedsnærværende digitale apparatur som medie. Jeg døber hermed apparaturet "Big Other: Det er den sansende, computerformidlende, opkoblede marionetdukke, der gengiver, monitorerer, computerbehandler og påvirker menneskelig adfærd. Den Store Anden kombinerer disse måder at vide og handle på til at erhverve sig altomfattende midler til adfærdspåvirkning uden fortilfælde. Overvågningskapitalismens økonomiske logik styres gennem Den Store Andens enorme muligheder for at frembringe instrumentær magt og erstatter dermed tilpasning af sjæle med tilpasning af adfærd."

Et af hendes kapitler hedder: "Overvågningskapitalismens udvikling: Kidnap, inddæm, konkurrer"! Kidnapning er en forbrydelse - også når det gælder demokrati og privatliv.

Et andet: "De skal danse"! Det handler om, hvordan tech- og dataindustrien benytter sig af "herding" for at få os til at danse efter deres pibe: "Vi er ved at lære at skrive musikken, og derefter lader vi musikken få dem til at danse" forklarer en softwareudvikler i et sådant foretagende." "Som den overordnede datalog hos en højtberømmet uddannelsesvirksomhed i Silicon Valley forklarede mig: "Conditioning i stor skala er en grundbestandel i den nye videnskab om massivt manipuleret menneskelig adfærd" (s. 349)

Når man har læst bogen - selv første gang - kan man ikke være i tvivl: Det er forbrydelser mod menneskeheden, der beskrives!

Hun nuancerer og uddyber selvfølgelig - kommer med utallige eksempler og analyser. Men du har ret, hendes bog er ikke nem. Sproget er ikke som sådan svært, men netop, som du siger, utroligt indholdsmættet, og der er utroligt mange nye begreber at holde styr på. Så i første omgang - indtil hendes begreber er blevet fortroligt materiale at læne sig op ad, så er i hvert fald jeg nødt til at kondensere hendes pointer til, at vi udsættes for forbrydelser, og at vi er oppe imod kræfter, som ikke kan håndteres med sædvanlig demokratisk i god tone dialog. Vi har ikke en chance, hvis vi hopper på kravet om, at det må vi nu diskutere pænt og ordentligt - for i mens vi diskuterer pænt, kører lavinen i det skjulte hen over hovederne på os, indtil vi er begravede så dybt, at der ingen vej ud er. Vi er nødt til at råbe højt, inden vi ligger under 5 meter datasne.

  • 1
  • 1
Bjarne Nielsen

Når man har læst bogen - selv første gang - kan man ikke være i tvivl: Det er forbrydelser mod menneskeheden, der beskrives!

...som når Amnesty jfr. en anden nylig artikel her på sitet siger:

Ifølge organisationen udgør de to tech-giganters forretningsmodel »en systemisk trussel mod en lang række rettigheder« såsom retten til privatliv, ytringsfrihed og ligestilling.

(https://www.version2.dk/artikel/amnesty-facebook-googles-overvaagning-mi...)

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Ifølge organisationen udgør de to tech-giganters forretningsmodel »en systemisk trussel mod en lang række rettigheder« såsom retten til privatliv, ytringsfrihed og ligestilling.


Ja, netop.

Fra spot-on debatindlæg på Altinget:
"De færreste har indset, hvad Edward Snowden gentagne gange har påpeget: Problemet er ikke datasikkerhed, problemet er dataophobning.
Hvorfor? Fordi både internettet selv, IoT (Internet of Things) og millioner af skjulte algoritmer nu gør alle netværk så nært forbundne, at ingen jordisk kraft længere kan beskytte datasamlinger, hverken imod uønsket indtrængen eller imod personhenførbarhed.
Uanset, hvad Digitaliseringsstyrelsen og KL bilder sig selv og andre ind, er data nu omkringflydende personprofiler. Hvis nogen hævder det modsatte, skyldes det utilstrækkelig indsigt i teknologierne.
Og netop personprofiler er det attraktive for alle de mange virksomheder, der kappes om at bestyre vores data og få adgang til dem."

https://www.altinget.dk/digital/artikel/taenketank-danske-politikere-gaa...

Ja, nogen har opdaget faren. Men fra samme Altinget-debatside:
https://www.altinget.dk/digital/artikel/ny-digital-infrastruktur-allered...

Ud over privatlivsfaren så udpiner og røver disse projekter jo vores fælles velfærd. De penge, vi bruger på tåbelig digitalisering, kan ikke bruges på kernevelfærd og andre samfundsprojekter. Og ingen tror jo på, at prisen stopper der.

Og se bare hvor fodslæbende vor regering er ift. at tage sikkerhden alvorligt: "Frivillighedens vej". Hvorfor? Det kan da kun være fordi, pengene går forud for rigets og borgernes sikkerhed.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/dansk-it-sikkerhed-er-hullet-som-en-si...

Men at det overhovedet er nødvendigt at indføre en sådan lovgivning siger jo alt om, hvor forkert en vej vi som samfund er på vej ind på. Forsikringer redder kun økonomien - de redder ikke samfundets fungeren, når først katastrofen er sket. I mine øjne er der tale om forbryderisk skalten og valten med vores fælles samfund.

Og se her:
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/facebook-giver-penge-til-skoler-...
Facebook køber sig ind i undervisningssystemt i Odense:
"Susanne Crawley Larsen, børn- og ungerådmand i Odense Kommune for Radikale Venstre, erkender, at Facebook kan have interesser i samarbejdet, men mener dog, at kommunen har sikret sig en god aftale.
- Jeg er ikke blind for, at de kan have nogle interesser i at indgå et samarbejde med en kommune, og derfor skal vi jo også være dygtige til at vælge vores samarbejdspartnere og være dygtige til at definere betingelserne for samarbejdet, siger hun."

Så de ved udmærket, at dette er farligt. Alligevel vælger de at slippe ræven ind i hønsegården, i det de naivt tror, at de kan tøjle facebook, i stedet for at facebook tøjler dem.

Facebook siger:
"Carsten Sørensen slår fast, at børnene ikke er i Facebooks målgruppe, og at formålet ikke er at sælge Facebooks navn til den næste generation. Men han erkender dog, at virksomheden kan få noget positivt ud af partnerskabet.
- Den strategi, som Odense Kommune har lagt, er meget op ad den agenda, vi kører med i vores virksomhed og vores formål, siger Carsten Sørensen."

Ja, vi skal danse!
https://www.youtube.com/watch?v=7NuesIA_EK4

  • 6
  • 1
Louise Klint

Dataetisk Råd er oprindeligt Brian Mikkelsens råd.

Det er fostret i Erhvervsministeriet og lanceret af ham, som minister:
12.03.18: https://www.version2.dk/artikel/ekspertudvalg-skal-udtaenke-nationale-re...
https://em.dk/nyhedsarkiv/2018/marts/regeringen-nedsaetter-ekspertgruppe...
(^^ ”Ambitionen med arbejdet om dataetik er blandt andet at gøre ansvarlig dataanvendelse til en konkurrencefordel for danske virksomheder”).
13.03.18: https://www.version2.dk/artikel/her-udvalget-skal-udforme-danmarks-retni...

Først som et ekspertudvalg, siden som det nuværende, fuldført af efterfølgeren,
Rasmus Jarlov.
Med et par gengangere, i rådet, fra den oprindelige ekspertgruppe:
22.11.18: https://politiken.dk/viden/Tech/art6857860/Ekspertgruppe-afleverer-anbef...
https://politiken.dk/viden/Tech/art6860296/Syltekrukke-eller-en-helt-ny-...
04.02.19: https://politiken.dk/viden/Tech/art7016126/Kritikere-frygter-dataetik-er...
03.04.19: https://em.dk/nyhedsarkiv/2019/april/regeringen-udpeger-medlemmer-til-da...

Så vidt jeg kan se, er Dataetisk Råd ikke længere repræsenteret – eller har en særskilt side – hos Erhvervsministeriet, selvom det er deres råd.
https://em.dk/soegeresultater/?query=dataetisk%20r%C3%A5d

Men det findes hos Justitsministeriet (hvorfor?) og Digitaliseringsstyrelsen.
https://www.justitsministeriet.dk/ministeriet/raad/dataetisk-raad
https://digst.dk/data/dataetisk-raad/

  • 2
  • 0
Louise Klint

Er der nogle af jer, der har fundet Bekymringspostkassen?

Altså den ”postkasse”, eller sandsynligvis mailadresse, som formanden for Dataetisk Råd, Johan Busse, fortalte V2, at der skulle være oprettet
”under Dataetisk Råd”.
En postkasse, som borgere kan skrive til,
hvis vi har bekymringer i denne henseende.
06.11.19: https://www.version2.dk/artikel/nyt-dataetisk-raad-har-ingen-svar-paa-sp...

Jeg kan ikke finde den.

Måske er det bare mig, men, så vidt jeg kan se, har Dataetisk Råd ikke deres egen hjemmeside, men hører hjemme dels under Digitaliseringsstyrelsen og dels Justitsministeriet.
https://digst.dk/data/dataetisk-raad/

Er Bekymringspostkassen mon bare den mailadresse,
der står som ”kontakt”, nederst her?
http://www.justitsministeriet.dk/ministeriet/raad/dataetisk-raad

Det kan jo også være kontakt om alt muligt andet, presse, osv.
Jeg er i tvivl.

  • 3
  • 0
Louise Klint

Ja, det er derfor, det måske kniber lidt med den folkelige appel og inddragelse.
I de dataetiske dilemmaer og problemstillinger, som Dataetisk Råd
er sat til at tænke over, formidle og inddrage befolkningen i.

Når man ikke engang kan finde frem til denne ”Bekymringspostkasse”.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere