Stop postklynkeriet - breve er fortid og dovenskab
Jeg er nødt til at tage bladet fra munden. Eller måske rettere brevet. I den verserende diskussion af milliardunderskuddet i PostNord. Og ikke mindst de mange læserbreve og indlæg på f.eks. Facebook, hvor borgere himler op om, at postvæsnets nedtur er politikernes egen skyld, når portoen på almindelige breve er på 25 kroner, og posten ikke engang bliver bragt ud dagligt.
For mig er der tale om rendyrket Morten Korch-idyllisering af fortiden. Jeg savner ikke dengang, man var nødt til at stå i kø på posthuset op til flere gange om ugen med sine girokort for at få dem betalt. Eller for den sags skyld det samme tidsspilde i banken, fordi en check skulle indløses eller penge hæves. Eller hvad med tinglysningskontoret, som kun lå ét sted i byen med minimale åbningstider – jeg savner det ikke.
Ligesom NemID bliver e-Boks skældt ud for at være en af hovedsynderne bag postens problemer – og politikerne beskyldes for at være de skånselsløse ’bagmænd’.
Jeg kan kun sige: Jeg elsker e-Boks. Ikke mere skal grimme ringbind fylde mine reoler, ikke længere hober bunkerne sig op med tilsendte breve indeholdende kedelige oversigter, udskrifter, meddelelser og regelændringer – og hvor jeg med et støn en kedelig regnvejrssøndag møjsommeligt går i gang med at sætte det hele i ringbind. Som oftest til ingen verdens nytte, for kun yderst sjældent fik jeg brug for disse dokumenter igen. Spild af tid. Og plads.
Jeg elsker også NemID. Jeg kan godkende aftaler, overføre penge, signere skøder eller kontrakter og en masse andre ting på et splitsekund - pligtopgaver, som før åd halve og hele dage (eller i hvert fald timer) af mit liv for at blive ordnet, fordi jeg skulle møde op personligt på et eller anden dødssygt offentligt kontor, hvor der lugtede af gammelt linoleum.
Og for at være hudløst ærlig: Når nogen sender mig et brev i dag, så opfatter jeg det som discount. Som noget, der absolut ikke haster. Jeg tømmer højst min brevkasse en gang om ugen og lader gladeligt breve ligge på køkkenbordet et par dage, inden jeg åbner dem. Jeg opfatter ikke et brev som vigtigt. Sender man et brev til mig, så skal man bestemt ikke regne med, at det – i modsætning til en e-mail – bliver læst hurtigt.
Dybest set opfatter jeg det som dovenskab fra afsenderen, når de sender et brev. Se dog at få digitaliseret jeres systemer, og send mig en e-mail eller en SMS. Som f.eks. Brunata, der forleden varslede med en på forhånd fastlagt dato, at en servicetekniker skulle komme forbi og se på mine varmemålere. Jeg åbnede først brevet, efter at datoen var passeret. Sorry, Brunata – send en mail næste gang.
Eller endnu værre: Da Dong for nogle måneder siden sendte mig en check på et beløb, jeg skulle have tilbage. Jeg blev rasende. Magen til strandhugst af min tid, fordi I ikke gad overføre pengene til min konto. Min lykke, at checken nu er helt udfaset.
Jeg gider simpelthen ikke breve og papirdokumenter. Send mig en e-mail, eller læg jeres meddelelser i min e-Boks.
Så nedlæg gerne Posten for min skyld. Det er KODAK om igen. Tiden er vokset fra jer. Jo, der er borgere, som ikke er gået online, men Digitaliseringsstyrelsens undersøgelser viser, at de er stadigt færre. Jo, der skal findes en ordning til dem, der ikke kan åbne e-Boks, ligesom der skal for dem, som ikke kan eller vil anvende NemID. Lad hjemmehjælperne tage breve med ud. Eller overlad det til en af de mange andre aktører, som fint håndterer forsendelser.
Jeg er ikke imod et statsligt selskab, men jeg romantiserer ikke over røde jakker og røde postkasser. Jeg har det fint med, at GLS leverer pakker og breve til mig.
Så er der julekortet. Dette af nogle højt besungne julekort i foret kuvert, skrevet i hånden på tykke kort med fine motiver. Jovist, det er hyggeligt. Men for mig er det den personlige hilsen, nyt om ve og vel, der er substansen, ikke crepe-for og tykt papir.
Og jo, der er måske et problem, når vi skal sende diverse prøver af fysiologisk art frem til undersøgelse for f.eks. salmonella. Men de mange timer, jeg har sparet ved digitaliseringen, spenderer jeg gerne på at tage til et laboratorium, lægehus eller hospital de få gange i løbet af livet, hvor sådanne prøver skal hurtigt frem.
Det er vel også værd at huske på, at breve kræver belastende ressourcer: kemikalier i tryksværte, papir i kilometervis, CO2-belastning i tonsvis, partikelforurening til hostende overflod og ulidelig larm, når posttog og lastbiler tonser af sted på skinner og veje. Hvor er klima- og ressourcebekymringen henne i debatten om PostNord?
Den virkelige katastrofe er, at der på grund af en elendig ledelse i PostNord (og hos politikerne) er spildt milliarder, som kunne være brugt på at forbedre den kollektive trafik - en anden offentlig infrastruktur, som i langt højere grad trænger - end at holde fast i postbude i røde jakker til kaffedrikning, hvor hyggeligt det end sikkert er for nogle.
Personligt kunne jeg sagtens leve med at hente de få breve, som er tilbage (med f.eks. et nyt Dankort) - og som jeg allerede gør med pakker - i den lokale Irma eller Brugs. Her kan jeg oven i købet slå en sludder af med den lokale ekspedient. Men først og fremmest burde de fleste brevsendere se at få digitaliseret deres systemer. Send mig en mail. Jeg gider ikke breve.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
