Stoltenberg: Nato-lande klar til offensive cyberangreb - Danmark melder sig klar i år
Natos generalsekretær, norske Jens Stoltenberg, vil i dag, torsdag, i London tale om cyberforsvar, hvor han ifølge norske NTB forventes at give en stærk advarsel om de farer i cyberspace, som de allierede står overfor.
Ifølge et resume af talen, som pressen har fået på forhånd, vil Stoltenberg slå fast, at Nato-allierede er klar til at bruge cybervåben offensivt - og ikke kun som en forsvarsreaktion på et angreb.
»Det tager kun ét klik at sende en computervirus rundt i verden, men det kræver en global indsats at forhindre det i at udløse kaos,« siger han.
Spørgsmålet er, om udmeldingen markerer et nybrud. Ganske vist slog generalsekretær Wolfgang Renner, som leder det nye cybercenter i Nato, Cyber Operations Center (CYOC), i november fast, at Nato ikke vil udøve offensive cyberoperationer som en alliance. Men alliancen vil dog stå for en koordinerende rolle, hvis et Nato-medlemsland indleder et cyberangreb som suveræn stat.
»Det står fast, at Nato ikke vil udføre offensive cyberspace-operationer,« sagde generalsekretær Wolfgang Renner ifølge mediet Breakingdefence, den tyske luftvåbenchef, der leder CYOC, på en konference i denne uge.
»Vi vil dog koordinere suveræne cyberspace-operationer fra allierede, der vil deltage.«
Ikke som organisation - men dog som medlemsland
Og i et Nato fact-sheet »NATO Cyber Defence« (PDF) fra februar i år fremgår det, at Nato som organisation ikke har nogle planer om at udvikle egne offensive cybervåben.
»NATO as an organisation has no plans to develop its own offensive cyber capabilities,« står der i udgivelsen.
Men det fremgår samtidig, at Nato-medlemslande har mulighed for at stille cybervåben til rådighed for Nato-operationer og missioner.
Danmark har angrebsambitioner
Det danske forsvarsministerium har i dette dokument (PDF), dateret februar 2019, meldt ud, at Danmark fra udgangen af i år vil have færdigudviklet militære cyberangrebsvåben, der kan anvendes til Nato-operationer og -missioner, dog stadig i form af våben under suveræn kontrol, hvilket i praksis vil sige den danske forsvarschef.
»A contribution to NATO with offensive cyber effects means that Denmark delivers an effect to a target in a NATO area of Operation using cyber capabilities (weapons),« fremgår det.
I skrivelsen står der endvidere:
»The Danish military capability for operations in cyberspace is planned to be fully operational by the end of 2019.«
Herhjemme gav det desuden stor medieomtale ,da formand for Folketingets Forsvarsudvalg Naser Khader (K) i oktober i DR blæste til offensive cyberangreb. Alt for længe har den danske strategi mod cyberangreb handlet om at værne sig mod de netværk og grupper, som angriber danske institutioner og virksomheder, mente han.
»Vi skal hacke dem, som hacker os. Vi ved faktisk, hvem det er, som forsøger at hacke os. Det er eksempelvis en gruppe, som hedder Fancy Bear, der er tæt forbundet med den russiske militære efterretningstjeneste. Det var dem, som hackede sig ind på det amerikanske valg. Man kunne i første omgang hacke deres base,« sagde Naser Khader til DR.
Cyberangreb kan underminere demokratiet
Jens Stoltenberg understreger alvorligheden af cyberangreb ved at udtale, at angreb af den art kan »skade vores økonomier, underminere vores demokratier og lamme vores militære kapaciteter«.
Han vil ifølge NTB invitere nationale sikkerhedsrådgivere til et møde i Natos hovedkontor i næste uge for at diskutere de nye trusler. Det er første gang, Nato holder et sådant møde.
I december vil cyberforsvaret også være en 'høj prioritet' på Natos topmøde i London.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
