Stoltenberg: Nato-lande klar til offensive cyberangreb - Danmark melder sig klar i år

Illustration: Belish, BigStock
Danmark bliver i år klar til offensive cyberangreb, melder Forsvarsministeriet. Nato understreger, at organisationen som sådan ikke vil udvikle egne cybervåben. Men man vil gerne koordinere og integrere cyberangreb fra Nato-medlemslande.

Natos generalsekretær, norske Jens Stoltenberg, vil i dag, torsdag, i London tale om cyberforsvar, hvor han ifølge norske NTB forventes at give en stærk advarsel om de farer i cyberspace, som de allierede står overfor.

Ifølge et resume af talen, som pressen har fået på forhånd, vil Stoltenberg slå fast, at Nato-allierede er klar til at bruge cybervåben offensivt - og ikke kun som en forsvarsreaktion på et angreb.

»Det tager kun ét klik at sende en computervirus rundt i verden, men det kræver en global indsats at forhindre det i at udløse kaos,« siger han.

Spørgsmålet er, om udmeldingen markerer et nybrud. Ganske vist slog generalsekretær Wolfgang Renner, som leder det nye cybercenter i Nato, Cyber ​​Operations Center (CYOC), i november fast, at Nato ikke vil udøve offensive cyberoperationer som en alliance. Men alliancen vil dog stå for en koordinerende rolle, hvis et ​​Nato-medlemsland indleder et cyberangreb som suveræn stat.

»Det står fast, at Nato ikke vil udføre offensive cyberspace-operationer,« sagde generalsekretær Wolfgang Renner ifølge mediet Breakingdefence, den tyske luftvåbenchef, der leder CYOC, på en konference i denne uge.

»Vi vil dog koordinere suveræne cyberspace-operationer fra allierede, der vil deltage.«

Ikke som organisation - men dog som medlemsland

Og i et Nato fact-sheet »NATO Cyber Defence« (PDF) fra februar i år fremgår det, at Nato som organisation ikke har nogle planer om at udvikle egne offensive cybervåben.

»NATO as an organisation has no plans to develop its own offensive cyber capabilities,« står der i udgivelsen.

Men det fremgår samtidig, at Nato-medlemslande har mulighed for at stille cybervåben til rådighed for Nato-operationer og missioner.

Danmark har angrebsambitioner

Det danske forsvarsministerium har i dette dokument (PDF), dateret februar 2019, meldt ud, at Danmark fra udgangen af i år vil have færdigudviklet militære cyberangrebsvåben, der kan anvendes til Nato-operationer og -missioner, dog stadig i form af våben under suveræn kontrol, hvilket i praksis vil sige den danske forsvarschef.

»A contribution to NATO with offensive cyber effects means that Denmark delivers an effect to a target in a NATO area of Operation using cyber capabilities (weapons),« fremgår det.

I skrivelsen står der endvidere:

»The Danish military capability for operations in cyberspace is planned to be fully operational by the end of 2019.«

Herhjemme gav det desuden stor medieomtale ,da formand for Folketingets Forsvarsudvalg Naser Khader (K) i oktober i DR blæste til offensive cyberangreb. Alt for længe har den danske strategi mod cyberangreb handlet om at værne sig mod de netværk og grupper, som angriber danske institutioner og virksomheder, mente han.

»Vi skal hacke dem, som hacker os. Vi ved faktisk, hvem det er, som forsøger at hacke os. Det er eksempelvis en gruppe, som hedder Fancy Bear, der er tæt forbundet med den russiske militære efterretningstjeneste. Det var dem, som hackede sig ind på det amerikanske valg. Man kunne i første omgang hacke deres base,« sagde Naser Khader til DR.

Cyberangreb kan underminere demokratiet

Jens Stoltenberg understreger alvorligheden af cyberangreb ved at udtale, at angreb af den art kan »skade vores økonomier, underminere vores demokratier og lamme vores militære kapaciteter«.

Han vil ifølge NTB invitere nationale sikkerhedsrådgivere til et møde i Natos hovedkontor i næste uge for at diskutere de nye trusler. Det er første gang, Nato holder et sådant møde.

I december vil cyberforsvaret også være en 'høj prioritet' på Natos topmøde i London.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
John Foley

Danmark bruger ligesom mange andre lande rigtigt mange penge og invisterer markant i opbygning af offensive cyberangrebsvåben. Men ikke mange ved det. Våbene og kapaciteten udvikles af danske og internationale virksomheder i tæt samrabejde med Forsvarets Efterretningstjenste og Center for Cybersikkerhed, og klargøres til brug i bl.a. det militære våbenarsenal. Men hvad kapaciteten skal bestå af eller hvordan det skal bruges kan man ikke få indsigt i - det jo hemmeligt. Folketinget skal i henhold til lovgivningen ind over ved evt. beslutning om brug af angrebskapaciteten. Det er dog illusorisk og naivt at tro på at det vil ske. Det er der slet ikke tid til i en given situation, hvor der skal handles her og nu. Derfor vil et et agressivt brug af de udviklede cyberangrebsvåben blive iværksat bag lukkede døre og uden demokratisk kontrol - også i en såkaldt fredstid. Husk på at cyberkrigen allerede er igang og foregår i skrivende stund.
Demokartiet og Folketingets involvering og accept vil ikke finde sted og det militære etablissement, herunder FE og CFCS, vil på egen hånd igansætte angreb og dermed kunne udløse uforudsigelige reaktioner og få katastrofale konsekvenser, som ikke engang fantasien sætter begrænsninger for. Og politikerne forstårintet eller fatter ikke en brøkdel af hvad de har sagt ja til. Det overlades til det militære etablissement.
Brug af cyberangrebsvåben er et "tveægget sværd", der vil åbne op for Pandoras æske og som ingen kan forudse konsekvenserne af, næsten ligesom bruge af atomvåben.

  • 6
  • 1
Christian Nobel

Det tager kun ét klik at sende en computervirus rundt i verden, men det kræver en global indsats at forhindre det i at udløse kaos

Ja og der er ikke nogen af de cyberkrigsliderlige som har fattet at det klik kan være som en squashbold, som bouncer tilbage når den rammer væggen - var der nogen der sagde Stuxnet.

Det er en uhyggelig dum kamikazesti at begynde at betræde.

Jens Stoltenberg understreger alvorligheden af cyberangreb ved at udtale, at angreb af den art kan »skade vores økonomier, underminere vores demokratier og lamme vores militære kapaciteter«.

Ud fra devisen at så skal vi bare starte et våbenkapløb.

Måske det er på tide at få alt hvad der hedder forsyning mv. langt væk fra internettet, og så få splittet internettet op i to dele - der oprindelige anarkistiske internet for privatindivider, og så et separat netværk hvor skæg og blå briller industrien kan lave tissemandskonkurrencer.

  • 3
  • 1
Christian Nobel

Brug af cyberangrebsvåben er et "tveægget sværd", der vil åbne op for Pandoras æske og som ingen kan forudse konsekvenserne af, næsten ligesom bruge af atomvåben.

Måske værre endnu, nemlig at ingen kan overskue konsekvensen af biologisk krigsførelse - dette her er en elektronisk udgave af 12 monkeys, som kan gå grueligt galt

Egentlig tror jeg ikke vi skal være specielt bange for klimatruslen, for den galopperende ulighed og galningene hos efterretningsvæsnerne skal nok få kål på os allesammen før vandet er steget den første meter.

  • 2
  • 1
Yoel Caspersen Blogger

Ud fra devisen at så skal vi bare starte et våbenkapløb.

Et våbenkapløb kan være nødvendigt, hvis man vil bevare en magtbalance. Appeasement-politik har aldrig virket, og der er ingen grund til, det skulle være anderledes på cyberområdet.

Det er dog til gengæld yderst farligt, hvis Danmark går med i cyberangreb mod lande, der har kapacitet til at slå igen - modsat Afghanistan, Irak og Libyen vil fjenden meget hurtigt kunne flytte konflikten over i vores lejr.

Så en massiv oprustning af cyberangrebskapaciteten, kombineret med en meget tilbageholdende brug af denne og en sideløbende proces, hvor man arbejder intensivt på at forbedre sikkerheden i vores infrastruktur må være vejen frem.

Det sidste er dog et problem, der kommer til at tage meget lang tid at løse. Vi kan ikke stole på hardwaren i vores IT- og teleinfrastruktur pga. NSA, så det er udelukket at blive uvenner med USA. Til gengæld kan vi gøre en hel del på softwareområdet, men det er et langt og sejt træk, og der er ingen simple, tekniske løsninger her.

  • 5
  • 2
Hans Nielsen

Et våbenkapløb kan være nødvendigt, hvis man vil bevare en magtbalance.


Er det, tåbeligt tankegang som leder til våbenkapløb.

Hvad er forskellen på, at man kan dræbe alle fjenner 10 eller 100 gange. Eller bare lidt omkring en gang, er du rede til at gå i krig, og offre hele befolkningen, alt infrastruktur, miljø, samfund og civilization , dig selv inkusiv ?

Ud over at det med 100 gange så mange våben, er en større sansynlighed for at noget går galt ved en fejl.

  • 1
  • 2
Ditlev Petersen

Andre kan jo mene, at magtbalancen repræsenterer en stor uretfærdighed. Altså det er jo ikke de fattige eller de fattige(-re) lande, der ønsker magtbalancer opretholdt.

Den bedste måde at vinde en krig er ved ikke at udkæmpe den. Og den sikreste måde til at undgå en krig er at fjerne årsagerne - i god tid.

  • 3
  • 1
Christian Nobel
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere