Stoler du ikke på din computer? Open source-bærbar på vej

7 kommentarer.  Hop til debatten
Stoler du ikke på din computer? Open source-bærbar på vej
Illustration: Bunnie Studios.
En bærbar computer med open source-hardware er lige nu i støbeskeen, så man kan sikre sig mod NSA-spionage. Indtil da kan man følge opskriften og bygge sin egen.
20. januar 2014 kl. 16:08
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Siden Edward Snowden fik NSA-afsløringerne til at rulle i verdens medier, har der været et stigende fokus på open source. Open source-styresystemer og webbrowsere stiger i popularitet - tanken om at kunne tjekke en kildekode for bagdøre og andre suspekte elementer er tiltalende. Men nu bliver det måske også snart muligt at købe en bærbar computer bygget med med open source-hardware. Det skriver Wired.

Projektet går under navnet Novena, og det er meningen, at man skal kunne tjekke al hardwaren efter i detaljer, hvis man bliver mistænksom.

»Alt på printpladen er placeret med min egen hånd. Hvis du ser noget suspekt i hardwaren, så kan du slå det op på den tilhørende plantegning og se, om der er noget at være nervøs for,« siger Bunnie Huang, der er en af mændene bag Novena, til Wired.

Der er dog ikke tale om verdens kraftigste maskine. Novena har 4 gigabyte RAM og en ARM-processor, så der er tale om specifikationer, der ligner noget fra en smartphone i den pæne ende. Men til gengæld er der masser af gennemsigtighed. Skærm, tastatur, harddisk og strømforsyning er dog købt færdigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der arbejdes lige nu på et crowdfunding-projekt for at få Novena i salg, men indtil da kan man finde opskriften her og bygge sin egen.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
21. januar 2014 kl. 08:26

Folk med sølvpapirshatte, har det fint med backup i skyen ved NAS, har ikke noget at skjule for regering, men måske for familie, venner og bekende, så her er Snowden's afsøringer faktisk farligere, da NSA jo nok holder det for sig selv :-)

Men vil selvfølge gerne slippe for den overvågning som for lang tid siden er gået over gevind, og lige som data log i Danmark ikke fanger nogen Teorister, men som jo er den grund som er brugt for at vi skal acceptere denne indbrud i vores privatsfære.

Men tror ikke dette er løsningen, da de data man bruger og gemmer jo i dag typisk befinder sig i skyen. Så vil jeg mene en løsning med nem lokal kryptering, ved hjælp af open source kode kunne være en meget bedre løsning. Hvem har en løsning til det, til noget der virker under android telefon/tablet, linux desktop, windows, og som er nemt at gå til for alle. Så de data som google, microsoft og Amazon opbevare for os, er kryptere, det vil også hindre en snagen og link til søgninger, som man har i forvejen ?

OFF TROP, lette efter en billig print holder, da jeg er ved at lodde en LIMA radio, men har åbenbart ledt efter noget forkert, eller noget andet for langt tid siden, så de link og løsninger som jeg får, ligner noget jeg allerede har ledt efter. Så sig ikke at det er farligt at de ved alt om dig, din søgningen bliver også væsentligt indskrænket. :-( Nogen hjælp :-)

7
21. januar 2014 kl. 09:29

Folk med sølvpapirshatte, har det fint med backup i skyen ved NAS, har ikke noget at skjule for regering, men måske for familie, venner og bekende, så her er Snowden's afsøringer faktisk farligere, da NSA jo nok holder det for sig selv :-)

Jeg tror du underfortolker "varetagelse af amerikanske interesser".

Dette kunne jo også være at sikre en amerikansk kapitalfond maximalt udbytte af sin investering i et dansk selskab som sælger livsforsikringer, sygeforsikringer, eller låner penge ud.

K

4
20. januar 2014 kl. 22:52

men jeg gider sgu ikke lave så meget selv. :)

3
20. januar 2014 kl. 21:15

Når man nu alligevel er i gang, hvorfor så ikke vælge en Open Source CPU til maskinen? :-)

1
20. januar 2014 kl. 16:33

Giver det overhovedet mening, hvis man ikke også har tænkt sig at bygge den selv ud fra råstofferne?

2
20. januar 2014 kl. 17:26

Der er ikke mange ting der er helt sort/hvide i det her spørgsmål.

Alene det at de fravælger PC arkitekturen med hele dens BIOS/ACPI hejs er et meget stort fremskridt i troværdighed.

Så ja, det kan betale sig.