Støvsugerrobotten Roomba har mappet dit hjem - nu skal dataen sælges

Selskabet bag Roomba-støvsugeren går efter at sælge kort over kunders hjem til en af de store tech-giganter.

Støvsugerrobotten Roomba bruger både kameraer, laser- og infrarød-sensorer til at bygge et kort over det hjem, som robotten støvsuger rent efter bedste evne.

Nu skal den data sættes på markedet, afslører iRobots CEO i et interview med Reuters.

Læs også: Tjen i omegnen af 1.500 kroner på dine private data

“Der er et komplet økosystem af things og tjenester, som det intelligente hjem kan levere, når du har et detaljeret kort over hjemmet, som brugeren har givet lov til at dele,” siger Colin Angle til nyhedsbureaet.

Guy Hoffman, der er professor i robotics ved Cornell University, kalder over for Reuters den type data “et stort gennembrud” for det intelligent hjem.

Læs også: Far truede mor med pistol: Google Home ringede til politiet

Data kan nemlig fortælle mere om robotstøvsugerens ejer end hvor beskidt gulvet er. Men et komplet kort over hjemmet kan IoT-enheder operere bedre, lyder begrundelsen.

Lydsystemer kan tage højde for akustik, lamper kan tage højde for vinduer og aircondition kan tage højde for luftstrømme i hjemmet.

Læs også: Amerikanske politikere vil lade internetudbydere sælge historik: Aktivist varsler nu offensivt modangreb

Men det kræver altså et klik på ‘Agree’ fra kunderne. Og Colin Angle forventer, at kunderne vil give iRobot lov til at sælge data for at få adgang til ‘det intelligente hjems funktioner’.

Selskabet plan er at få en aftale i hus med Amazon, Google eller Apple om adgang til støvsugerdata.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Tobias Nordahl

Ja. Spørgsmålet er, hvor godt det bliver gemt væk.

Står det midt i teksten, eller pænt i toppen som et resumé? Gør man måske som hos WhatsApp eller Twitter, der gemmer menupunktet om deling af data ganske langt væk (Hvis der er en app med til deres nyeste maskiner?).

... Eller bliver brugeren tvunget til at acceptere, eller alternativt lade støvsugeren stå i hjørnet, indtil man vælger at trykke "Godkend"? Nej nej.. ;-)

Mogens Lysemose

Jeg er netop blevet tvunget til sådan et klik af de offentlige myndigheder på www.mitsygefravær.dk: under trusler om ikke at kunne få sygedagpengerefusion blev jeg tvunget til at læse og acceptere websitets betingelser for overhovedet at slippe videre til der hvor jeg med digital signatur skulle bekræfte arbejdsgivers oplysninger om min sygedag. Gæt om jeg læste deres betingelser her i min ferie!

Gert Agerholm

Der burde indføres lovgivninger om at til skal tilvælges og ikke fravælges. Det bør være ulovligt at videregive data med mindre der er et synligt "Ja, data må sælges" felt.

Måske EU skulle kigge på det i stedet for så mange andre ting.

Jeg ved så udmærket at store firmaer, så som Oracle med deres Java ignorerer disse ting. Men så skulle man kunne lave en samlet klagesag, som de givet vis ville tabe. Det kunne måske sætte ting lidt mere i respekt.

Henrik Madsen

Er efterhånden ret gammel men den går nu alligevel tit på nettet... Når den et færdig med at støvsuge da.

Nå men det er vel ikke så galt at de mapper dit hus og sælger det, du har vel ikke noget at skjule alligevel og hvis du har så er det jo godt at myndighederne og de store firmaer holder øje med dig :)

Log ind eller Opret konto for at kommentere