Det største datalæk af sin art har her til morgen fået de tyske myndigheder til at indkalde til krisemøde. Der er nemlig lækket enorme mængder data om forbundskansler Angela Merkel og hendes politiske kolleger. samt en lang række andre fremtrædende tyske personer.
Lækket afslører ifølge de første meldinger både e-mailadresser, telefonnumre, breve, fakturaer, chathistorik og billeder. Det fortæller det tyske medie RBB24.
Blandt de lækkede oplysninger er to e-mailadresser og et faxnummer direkte til Angela Merkel selv, samt en chat fra den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, oplyser Bloomberg
Data delt på Twitter
Dataen skulle ifølge det tyske nationale cybercrimecenter være delt via en Twitter-konto, der dog i starten ikke fik meget opmærksomhed. Ifølge Bloomberg tilhører kontoen en bruger, der kalder sig 'G0d'. Kontoen menes at stamme fra Hamborg.
De tyske myndigheder forklarer, at der ikke ser ud til at have været et mønster for, hvordan dataene er fremskaffet, da de er vidt forskellige. Så på nuværende tidspunkt antager de, at der ikke har været tale om hackerangreb, men at dataene snarere er blevet foræret til personen bag den anonyme Twitter-konto.
Udover de tyske politikere er også en lang række aktivister, komikere, musikere og Youtubere ramt af datalækket.
De tyske myndigheder har ikke yderligere kommentarer til sagen lige nu.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.