Stjålne Uber-konti er populære på det mørke net

Kriminelle oplever stor succes med at anvende Uber-informationer til at stjæle småbeløb.

Køretjenesten Uber er blevet en global succes til stor frustration for taxaselskaber. Ubers app tilbyder en funktionalitet, der går ud over taxaselskabernes service, og er alligevel let tilgængelig for nye brugere. Appen er desværre også, ifølge sikkerhedsvirksomheden Trend Micro, let anvendelig for kriminelle. Det forklarer de i et interview med Ritzau Fokus.

Et stort antal Uber-konti er til salg på det mørke net og heriblandt også danske konti. Det skyldes ikke en fejl i Ubers sikkerhed, men derimod, at det ofte er muligt for hackere at finde brugernes kodeord for derefter at lænse dem for små fiktive køreture.

Læs også: Heftigt API-kapløb mellem Uber i Kina og den lokale konkurrent, Didi Kuaidi

»Vi er generelt alle sammen slemme til at bruge forudsigelige passwords, og vi plejer også at genbruge dem. Får en hacker fat i et password, vil de typisk prøve det alle steder, hvor folk har deres kontooplysninger,« forklarer Jesper Mikkelsen fra Trend Micro til Ritzau Fokus.

Når ens brugerkonto hos en hjemmeside har været kompromitteret, er man pludselig i risiko, hvis man har anvendt samme mail og adgangskode til flere forskellige tjenester.

Det er tilsyneladende lettere for hackere at misbruge en Uber-konto uden at blive opdaget. De hackede Uber-konti er så populære, at prisen ifølge Trend Micro er på 26 kr. for en konto i forhold til 1,50 kr. for et stjålet kreditkort.

Læs også: Danskeres personoplysninger sælges på nettet for 98 kroner

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017