Stjålen database fra kontroversielt affære-site angiveligt lækket

Hackere bag tyveriet af brugerdatabasen for datingportalen ashleymadison.com skal angiveligt have gjort alvor af truslerne om at offentliggøre personlige oplysninger på sitets 37 millioner brugere.

Et 10 gigabyte stort bittorrent-download er blevet offentliggjort på nettet, angiveligt indeholdende belastende oplysninger om brugerne af det kontroversielle datingsite for utroskab ashleymadison.com. Det skriver Ars Technica.

Databasen, som hackere for knap en måned siden hævdede at have stjålet fra firmaet bag, indeholder øjensynligt oplysninger som e-mail-adresser, medlemsprofiler og kreditkort-transaktioner fra sitets mere end 37 millioner brugere.

Læs også: Hjemmeside for utroskab afpresses af hackere

Forbeholdene tages, fordi virksomheden bag sitet endnu ikke officielt har bekræftet, at lækket rent faktisk skulle være firmaets database, men Ars Technica, som har downloadet indholdet, rapporterer, at filnavnene antyder, at der er tale om en database fra en datingportal.

Lækket indeholder også databasen over brugernes kodeord, som dog er beskyttet af den kraftige bcrypt-algoritme, hvilket gør det svært for crackere at bruteforce en brugers adgangsoplysninger.

Lækket kan vise sig at få alvorlige konsekvenser for de implicerede brugere, ud over blot skammen i at blive afsløret, da skilsmisseadvokater eksempelvis ville kunne bruge de belastende oplysninger i en retssag, ligesom at indholdets følsomme natur ville kunne bruges til afpresning.

Det er endnu uklart, hvorvidt indholdet rent faktisk kan bruges til at identificere reelle medlemmer, da enhver ville kunne oprette en bruger med e-mail-adressen og navnet på en anden. Oplysningerne om kreditkorttransaktioner kan dog være sværere at løbe fra, selvom databasen ikke skulle indeholde komplette kortnumre.

Den seneste måned har hackere truet med at offentliggøre databasen, hvis ikke sitet indstillede sine aktiviteter, som fra aktivisternes synspunkt regnes for at være uetiske.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017