STIL: Moderniseret og mere sikkert Uni-Login kommer i starten af 2020

Illustration: Skærmbillede fra Styrelsen for It og Læring
Et nyt Uni-Login skal sikre højere sikkerhed, når landet elever, lærere og forældre logger på hjemmesider, der er tilknyttet login-løsningen. Det nye login kommer som følge af et større behov for højere sikkerhed af de løsninger, som eleverne bruger i deres hverdag

Der kommer en ny udgave af det digitale id, Uni-Login, som bliver brugt af elever, lærere og forældre på landets skoler.

Det nye Uni-Login skal ifølge Styrelsen for IT og Læring være en ’moderniseret og mere sikker’ udgave af det login, der i forvejen bliver brugt af elever landet over, når de skal tilgå hjemmesider, der kan have personfølsomme oplysninger.

Det nye Uni-Login vil blive sat i drift i uge 8, i starten af det nye år. Her vil alle brugere af login-løsningen få en ny adgangskode.

Læs også: Den første uge med AULA – what a case!

Bedre sikkerhed med hyppigere skift af adgangskode

Med det nye login vil eleverne oftere blive bedt om at skifte adgangskode, og de justeres til elevens alder, sådan at de bliver sværere, efterhånden som eleven bliver ældre.

Desuden vil der blive implementeret en løsning, hvor en voksen kan identificere elevers identitet via NemID. Lærere får et særligt værktøj, elevadgang, mens forældre skal bruge NemID.

Større behov for højere sikkerhed

Moderniseringen sker på baggrund af et ønske om at fremtidssikre Uni-Login, ’da der bliver stadig større behov for højere sikkerhed i de løsninger, som eleverne anvender i deres skolehverdag’.

Der blev i starten af december sendt informationsmateriale til kommuner, institutioner og skoler, der skal hjælpe lærere og undervisere med at blive klar til det nye Uni-Login.

Læs også: It-oprustning i vestjyske skoler

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere