Stigende cyber-trussel: SF ønsker opgør med forsvarsforbeholdet

17. november 2021 kl. 10:3311
Stigende cyber-trussel: SF ønsker opgør med forsvarsforbeholdet
Illustration: William Vest-Lillesøe.
Cyber-war, udenlandsk overvågning gennem IT-teknologi og digitale angreb på infrastruktur er ifølge SF problemer, der skal løses i regi af EU, og derfor ønsker partiet et opgør med forsvarsforbeholdet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

SF ønsker grundet en øget cyber-trussel et opgør med forsvarsforbeholdet og en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk retning for Danmark.

Det skriver formand Pia Olsen Dyhr, EU- og forsvarspolitisk ordfører Anne Valentina Berthelsen og udenrigspolitisk ordfører Karsten Hønge i en kronik i Politiken.

»Cyber-war og udenlandsk overvågning gennem IT-teknologi, digitale angreb på infrastruktur samt forsøg på destabilisering gennem brug af online hadkampagner og fake-news, er nogle af de trusler vi kan forvente vil øges i de kommende år – og som Danmark skal rustes langt bedre til at imødegå,« skriver de blandt andet og påpeger, at cyberangreb er en særlig trussel for et så digitaliseret et land som Danmark.

Det er ifølge SF problemer, der skal løses i regi af EU, og derfor ønsker de et opgør med forsvarsforbeholdet.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
18. november 2021 kl. 13:39

Det er kun Danmark, som har lagt den offentlige indsats ind under militæret.</p>
<p>Kun en meget begrænset del af problemet (og løsningen) har noget som helst med militæret at gøre.

Ja, det er helt galt. Men ved at lægge så stor en offentlig indsats under militæret, tæller pengene jo med i Nato's krav om et 2% forsvarsbudget?

Militæret skal selvfølgelig være stærke på området, idet de træder ind i krigstid, men at man har fokuseret så stort på en militær indsats i fredstid, på bekostning af den civile myndigheds indsats, er ikke en løsning. Så kan vi jo lige så godt bruge militæret til at lave paskontrol eller fange østeuropæiske indbrudstyve.

10
18. november 2021 kl. 13:12

Hellere samarbejde i rammen af NATO end i rammen af EU. EU sander bare til i bureaukrati som det plejer. Det mest optimale ville være, at skille dele af CFCS' opgaveportfølje fra FE, dele af NC3' opgaveportfølje fra Rigspolitiet, fusionere begge med DKCERT (som i dag ligger under Styrelsen for IT og Læring), og samtidig flytte DKCERT fra STIL til en sæskilt styrelse under f.eks. Justitsministeriet. Samme styrelse kunne indeholde Datatilsynet, og begge myndigheder skulle være uafhængige statslige myndigheder med den beskyttelse, som Datatilsynet i dag nyder. Den nye styrelse skulle samtidig have mandat til at udstede regler, påbud og forbud, og til at sanktionere virksomheder og myndigheder, som ikke efterlever de udstedte regler, påbud og forbud. Det ville da for alvor give en DKCERT og Datatilsynet lidt pondus, men af samme årsag kommer det nok næppe til at ske.

9
18. november 2021 kl. 10:11

Det er et kæmpe problem at de bekæmper det, da der sådan set er flere eksempler på, at "fake-news" også bliver brugt om formuleringer, fakta mv., som regeringerne ikke ønsker befolkningen skal vide, eller forstå.

Helt enig. Jeg mener det tangerer diskvalifikation, når en politiker bruger begrebet "fake news", specielt da det er fuldstændigt definitions-forladt.

Selvom mainstream-medier og -politikere jo tilsyneladende mener, at det pr. definition er det som alle medier og politikere udenfor mainstream kommunikerer.

Et godt eksempel. D. 11 oktober kunne Berlingske rapportere at "Russerne stjal opskriften bag AstraZeneca-vaccinen". Ikke blot viderebringe et telegram, men en reel journalistisk artikel. Med stort billede af den onde bussemand.

Kilden var britiske medier, som rapporterede at britiske efterretningstjenesr havde beviser for påstanden; "Russian spy STOLE the blueprint"

Den 12. oktober måtte flere britiske medier så i panik padle mod strømmen, da det viste sig at det var opspind fra ende til anden. Express bringer en af de længste undskyldninger jeg længe har set:_https://www.express.co.uk/news/uk/1504646/correction-russia-copied-AstraZeneca-Sputnik-jab

Kan man tro, at Berlingske-journalisten, som har sat sig ned og gravet i sagen og skrevet en artikel, ikke er bekendt med at en relativt potent historie er blevet afsløret som rent opspind, ikke har opdaget det?? Og at hun i sit graverarbejde fandt historien mystisk, da det russiske Gamaleya institut er en hæderkronet 130 år gammel instition med verdensklasse speciale på præcis det område, de påstås at have stjålet info på. Ikke umuligt, men måske lidt gravearbejde værdigt.

Ja det er vi jo nødt til, for ellers er det hæderskronede nyhedsmedie jo en meget grim aktør der forsøger at manipulere befolkningen med fake news og tilskyndelse til xenofobi og meget andet, som vi jo forbinder fake news med.

Men who are we kidding? Når Berlingske engang bliver kaldt ud for at stå med besudlede bukser nede om anklerne, vil de naturligvis pege på at de ikke har gjort noget galt fordi artiklen er oversået med vendinger som: Allegedly, highly likely osv.

Eller i dette tilfælde "hvis det er sandt", "skulle have beviser for" osv. Og på denne måde mene, at de på ingen måde er kulpøse.

At nogen kan tillægge journalistik nogen som helst form for værdi, når det er svøbt ind i fortyndende vendinger som "sandsynligvis", "tilsyneladende", "formodet".. er mig en gåde

8
17. november 2021 kl. 19:28

man erkendte, at det bedste forsvar mod "cyberangreb" (hvoraf en del er børn, unge, kriminelle af alle slags) nok er at - beskytte sig (i stedet for at slippe egne hackere løs på den angivelige fjende). Og at oplysning og en vis gennemsigtighed og gennemskuelighed er bedre end skæg og blå briller, især når man skal have virksomheder og myndigheder til at deltage. Og hvis man nu kørte den slags uden om militæret.

SÅ kunne man forestille sig et samarbejde af en slags mellem naboer.

Det er kun Danmark, som har lagt den offentlige indsats ind under militæret.

uden at vi nødvendigvis behøver at tvinge resten af EU til at militarisere cybersikkerheden.

Men det er nok naivt.

Skal vi også tilslutte os unionsborgerskabet, så vi kan sætte flere kameraer op?

7
17. november 2021 kl. 18:02

Alle ved jo f.eks., at hver gang noget bliver hacket, så er det russerne eller kineserne.

Hvad skete der med 'script-kiddies' og andre unge der eksperimenterer på nettet hjemme hos deres forældre?

Så, "derfor ønsker de (SF) et opgør med forsvarsforbeholdet" burde nok også være at forældre og myndighederne 'SelF' kommer i spil og tager + står til ansvar. Ikke blot med mere lovgivning, men med en mere sikker PRAKTISK opbygning og sikring af 'sårbar infrastruktur'.

5
17. november 2021 kl. 14:06

Nu hjælper det vel ikke at alt infrastruktur ligger frit tilgængelig på internettet. Alt Infrastruktur burde som minimum ligge bag ved en VPN med dertilhørende certifikater eller lign.

Ærlig talt, det er ikke muligt at stoppe indbrud, hvad enten det er fysisk eller digitalt, ved at indsætte hæren. Man kan tilgengæld gøre meget ved at bruge sikre teknologier samt uddanne kontor personale i at opsnappe svindel breve og lign.

4
17. november 2021 kl. 13:31

Det er kun Danmark, som har lagt den offentlige indsats ind under militæret.

Kun en meget begrænset del af problemet (og løsningen) har noget som helst med militæret at gøre.

Og for at gøre det endnu værre har man lagt under den del af forsvaret, som absolut ikke deler information med samfundet udenom.

Det er svært at se hvad EU har med det at gøre.

3
17. november 2021 kl. 13:26

Fake-news er et begreb for alt der ikke behager den vestlige verdens ledere.

Det synes jeg er for begrænsende. Fake news som begreb dækker efterhånden alt det, som giver kognitiv dissonans. Vi ser almindelige medier blive beskyldt for at sprede fake news selvom det falder helt i tråd med magthavernes synspunkt. Vi ser niche-medier blive beskyldt for at sprede fake news. Personer som ytrer deres holdning beskyldes også for at sprede fake news. Som begreb er det blevet en sutteklud for dem, som ikke vil udfordres på deres holdning.

2
17. november 2021 kl. 12:09

Fake-news er et begreb for alt der ikke behager den vestlige verdens ledere.

Det er et kæmpe problem at de bekæmper det, da der sådan set er flere eksempler på, at "fake-news" også bliver brugt om formuleringer, fakta mv., som regeringerne ikke ønsker befolkningen skal vide, eller forstå.

Jeg har bestemt ikke nogen sølvpapirshat på, og jeg har faktisk ikke nogen holdning til mange af tingene. Men lige præcis det med "fake-news", det handler, i mine øjne, mere om hvilke ting lederne ønsker bliver formidlet, og hvilke der ikke gør.

Uden at gå for meget ind i politik, så går jeg bare ind for ytringsfrihed og retten til at være kritisk/søge information andre steder end de statsstyrede medier. Ellers ender vi med et meget afstumpet og naivt samfund.

Alle ved jo f.eks., at hver gang noget bliver hacket, så er det russerne eller kineserne. Som tech-nørd har jeg bare ikke særlig stor forståelse for, at de kan fastsætte en hackers reelle position så hurtigt som de gør, når hackeren kan imiterer hvilken som helst position via. VPN forbindelser, som desuden er krypterede.

Men det er blot min holdning :) ..

Jeg synes bare, at folk selv må søge information hos de kilder de finder troværdige - uden regeringer og magtindehaveres indblanden.

1
17. november 2021 kl. 11:52

Hvad er det at EU skal løse.

Skal de løse at ikke EU statsmagter fra eget land trænger ind i danske virksomheder?

Skal de løse det problem at bla. Danmark videregiver data og hjælper Amerikanske efterretningstjenester at hente data om Danmark og EU?

Jeg tror personlig ikke på at EU kan gøre noget. Der er flere lande i EU der ikke syntes at problemerne ved digitalisering vedrører dem, da de ikke er særligt digitaliseret.

EU er på cyberområdet ikke mere modent end Danmark.

Hvis de danske magthavere ønsker at fremme den digitale dagsorden og modne EU, så EU ikke kommer til at stå med samme risiko som Danmark løber, så er det fair nok, det skal bare sælges som det det er, et udviklingsprojekt som kan tage årtier at få noget ud af.