Steve Jobs løfter sløret for - hvad?

Rygterne går om, hvad det er, Steve Jobs vil vise frem på Apple-udviklerkonferencen WWDC om få timer. En iPhone med 3G og GPS, lyder nogle af budene.

Hype-fabrikken går amok, når Apple holder konference. I dag starter Apple Worldwide Developers Conference (WWDC), der, som navnet siger, er en konference for udviklere.

Rygtesmedene mener at vide, at der er tale om en ny iPhone 2.0, som både vil være billigere end den nuværende iPhone, samt byde på 3G og GPS, åbne programmeringsflader og et nyt udviklingsmiljø (SDK).

Blandt andre nyheder skulle være nye Macbooks i aluminiums-finish, ligesom de dyrere modeller, og måske en tidlig forhåndsvisning af OS X 10.6.

Men det er altså bare rygter, det hele. Tæppet går kl. 19 dansk tid, og vi rapporterer her på kanalen senere i aften.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere