Steemit er et socialt medie baseret på blockchain-teknologi. Det har avancerede metoder til belønning brugerne og kuratering af indhold, men kan også gemme meget ulovlig data, uden mulighed for at slette det.
Steemit er et nyt socialt medie baseret på en blockchain. Det er ifølge IT-Universitetet et af de mest lovende nye sociale medier med omkring en million brugere på verdensplan.
Langsomt er det på vej fra undergrunden ind i en mainstream position og fungerer som et decentraliseret medie, hvor brugerne bestemmer, hvad der er godt og hvad der er dårligt.
Systemet bag kan samtidig belønne brugerne for det indhold, som de producerer med betalinger i kryptovaluta. De brugere, som uploader det mest populære indhold, får de største beløb - uden at et stort firma skummer størstedelen af gevinsten først.
Men samtidig er Steemit et medie, som i modsætning til de etablerede medier er uden censur, da alle oplæg gemmes i en blockchain. Og netop det rejser en række etiske spørgsmål, og det er også behæftet med en del fysiske udfordringer.
Artiklen fortsætter efter annoncen
»Det nye ved blockchain-baserede sociale medier er blandt andet, at alt data, der deles på dem er umuligt at slette, at brugerne kan tjene penge på deres aktivitet, og at de er decentralt styrede,« siger Raffaele Ciriello, adjunkt på IT-Universitetet og tilknyttet European Blockchain Center, hvor man undersøger hvordan Steemit og lignende platforme adskiller sig fra de etablerede sociale medier.
Betalingen sker med tokens, som kan veksles til kryptovalutaen Steem. Og det kan løbe op i store værdier.
Raffaele Ciriello nævner som eksempel en madblogger, som har 300.000 følgere på sin YouTube-kanal. I løbet af de fem år, hun har haft sin kanal, har hun maksimalt tjent 1000 dollars om måneden i reklameindtægter.
Resten af værdien bliver absorberet af YouTube. På Steemit har hun i løbet af et år tjent Steem-dollars til en værdi af 150.000 dollars ved at dele den samme type indhold.
I øjeblikket er én Steem-dollar omkring 5 amerikanske dollars værd, oplyser Raffaele Ciriello . I San Francisco findes der allerede restauranter, der modtager Steem som betalingsmiddel, og der findes webshops, hvor man kan købe kaffekrus og t-shirts for de digitale penge.
Steemits blockchain driver også andre sociale medier parallelt med selve Steemit. DTube er f.eks. en direkte pendant til Youtube ligesom DSound er det til SoundCloud. Der planlægges også modstykker til Stack Overflow og flere andre tjenester.
Etiske og lovmæssige problemer
Blockchains får deres styrke fra, at de distribuerer data ud over en række nodes, på Steemit kaldes disse nodes for Witnesses (Vidner). Derfor er det i praksis umuligt at slette data, uden at slette alle dele af kæden fra alle vidner.
»Der er ikke nogen funktion til at slette data, så al mulig slags ulovlig data, ting beskyttet af ophavsret, internetmobning, racistisk- og diskriminerende indhold, vil forblive på blockchainen, når først nogen har lagt det op,« siger Raffaele Ciriello.
Så på den ene side har Steemit potentiale til at betale brugerne, for det indhold de skaber, og sikre ytringsfrihed for folk i lande, hvor censur er et problem.
»På den anden side kan man sprede farlige data, som ikke kan slettes,« siger Raffaele Ciriello.
Steemits kurtateringsfunktion vil formodentligt fjerne sådanne oplæg fra hovedsiden, men de forsvinder ikke.
»Det vil formodentligt ikke være let at finde, da det vil være stemt ud af trending listerne, men det vil være der. Hvilket ret er et ubehageligt problem,« siger Raffaele Cicriello.
Fremtidige kapacitetsproblemer
Steem opbevarer al data, som er lagt op på Steemit, for evigt. Samtidigt er et af præmisserne for et socialt medie, at der skal deles en hel masse data i en fart. Og det kan også føre til udfordringer af teknologisk art:
Artiklen fortsætter efter annoncen
»En af vidnerne fortalte mig, at hendes stærkeste node har kapacitet på 256 GB, og allerede nu er dette ikke nok til at køre blokkæden. Det vil blive meget dyrt at drive i fremtiden og Blokkæden har stadig kun lidt under en mio. brugere,« siger Raffaele Ciriello
Håbet er at Steemit vil få flere vidner og dermed øge sin kapacitet, efterhånden som mediets popularitet stiger. Men da mængden af fremtidige vidner ikke er ubegrænset, vil der en gang i fremtiden være for meget data til at blokkæden kan trækkes.
»På et eller andet tidspunkt, må Steemit finde en måde at fjerne data fra blokkæden på, og der er ikke nogen plan for, hvordan det skal gøres. Det er et ret interessant problem for fremtidige hardforks,« siger Raffaele Ciriello
Tokens, stemmer, kuratering og rygte
Hvordan fungerer beløningen på Steemit? Jo, hjemmesiden genererer hver dag et antal STEEM-tokens. Størstedelen af disse bruges på at belønne brugerne efter en fordelingsnøgle, som bla. giver brugerne tokens efter hvor mange andre brugere der ser deres posts.
Hver bruger har desuden 11 stemmer i døgnet som kan bruges til at stemme indhold op eller ned. Hvis indhold man har stemt op stiger yderligere, belønnes man, ligesom forfatteren får en del af stigningen. Dermed er der incitament til at stemme 11 gange i døgnet.
Stemmekraft er bestemt af et rygte, en reputation score. Med et godt rygte kan man stemme på folk med lavere rygte.
Men når et opslag stemmes ned, falder forfatterens rygte samtidigt med at opslaget mister eksponering. Jo lavere rygte, jo lavere eksponeres fremtidige opslag altså - og jo lavere belønnes opslaget typisk i tokens.
»Hatespeech og lignende stemmes normalt ned, næsten med det samme. På den måde er det et ret effektivt kurateringssystem. Det har også den fordel, at en forfatter som én gang er blevet stemt voldsomt ned, har svært ved at få vist sine opslag igen,« siger Raffaele Ciriello.
Steemhvaler
De brugere med mest indflydelse på Steem kaldes steemhvaler. Ifølge Raffaele Ciriello sidder omkring 1 procent af Steem-brugerne på mere end mere end 95 procent af indflydelsen, målt i tokens. Den absolut største hval er desuden Steemit selv.
Systemet ønsker at være decentraliseret og sprede indflydelsen ligeligt, men der er lang vej igen. Der har været forsøg på at sprede magten yderligere i de seneste Hardforks.
»Steemhvaler har kæmpe indflydelse, det er lidt som i den feudale middelalder. Hvis du virkelig har brug for indflydelse, skal en af de lokale konger have øje på dig. Der er eksempler på, at en Steemhval har kunnet tilføje 25.000 dollar til et oplæg, så på en måde har de enorm indflydelse over, hvem der har success,« siger Raffaele Ciriello
Arkitektur
Ifølge Steems bluepaper har Steem overhalet Bitcoin i antal transaktioner, og er istand til at opskalere, så de kan understøtte yderligere 10.000 transaktioner i sekundet.
Steem bruger DPoS (Delegated Proof of Stake), hvilket er et forsøg på at lave en mere effektiv verifikation end PoW (Proof of Work), som Bitcoin bruger.
DPoS valideringen er ifølge Steemit årsag til, at Steem overhovedet virker. De tilskriver også valideringen en stor del af æren for, at Steem allerede er ved sin nyeste opdatering, Hardfork 19.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Jeg arbejder med et open source projekt, hvor bl.a. oversættelser indgår, og vi har mange gange på det seneste oplevet anmodninger fra ukendte om at få rettigheder på projektet med henvisning til, at de skal tjene penge på utopian.io -- en SteemIt portal, hvor man tjener crypto på at bidrage til Open Source. Dette skyldes, at "proof of work" bl.a. kræver, at man er blevet tildelt forskellige niveauer af rettigheder i et projekt.
Een ting er, at vi aldrig er blevet kontaktet af nogen, der har lagt opgaverne ud på portalen -- det kan jo være fint nok; men en anden ting er, at man bliver væltet af en masse henvendelser fra folk, der slet ikke har noget med projektet at gøre. Det tager tid at køre "god stil" og svare på alle henvendelser fra interesserede.
Det er ikke nogen katastrofe, og vi kender endnu ikke kvaliteten af bidragene (de er på sprog, vi ikke taler); men det virker rimelig bobbel-agtigt:
Hvorfor skulle nogen, der ikke har nogen interesse i vores projekt, kunne tjene penge fra nogen, der heller ikke har nogen interesse i det?
