Status for statens store it-satsninger: Rødt lys til fire projekter

Illustration: Jesper Kildebogaard
Fire projekter får rødt lys i en ny statusrapport foretaget af Statens IT-råd.

Fire projekter er blevet tildelt det røde trafiklys i en ny statusrapport foretaget af Statens it-råd.

Rapporten følger op på i alt 46 offentlige it-projekter og tildeler dem enten et rødt, gult eller grønt lys, baseret på hvordan projekterne overholder deres budgetter og tidsplan og den endelige værdi for samfundet.

Der gives rødt lys til projekter, som forventes at overskride deres budgetter med mere end 10 procent eller 6 millioner kroner i forhold til udgangspunktet. I forhold til tidsplanen gives der rødt lys, hvis projektet er forsinket i mere end 3 måneder. Endelig kan et projekt tildeles rødt lys, hvis værdien for det færdige projekt vurderes at blive mindre end 90 procent af baseline.

De fire projekter er domsdatabasen, det nye landspatientregister (LPR3), Kulturstyrelsens SARA-projekt, der skal bruges til at danne overblik over de danske museers samlinger, og Vanda-projektet til overvågning af vandmiljø i søer og hav.

I rapporten vurderes det, at risikoprofilen for landspatientregistret og Vanda er høj, imens domstolsdatabasen og SARA-projektet har en normal risikoprofil.

Udover de fire røde projekter er der blevet tildelt gule trafiklys til to projekter og grønne til 30 af de 46 projekter. Der er desuden ti projekter, som ikke har fået tildelt en status - otte af disse tilfælde skyldes, at projekterne afsluttes.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"Der gives rødt lys til projekter, som forventes at overskride deres budgetter med mere end 10 procent eller 6 millioner kroner i forhold til udgangspunktet. I forhold til tidsplanen gives der rødt lys, hvis projektet er forsinket i mere end 3 måneder. Endelig kan et projekt tildeles rødt lys, hvis værdien for det færdige projekt vurderes at blive mindre end 90 procent af baseline."

Hvordan har Sundhedsplatformen undgået at få rødt lys?

  • 3
  • 0
Jan Heisterberg

Ja, det er da fint at Statens IT-Råd laver statusopgørelser, og det er helt i tråd med moderne stil at simplificere status i form af "trafikfyr".

MEN hvor er den anden dimension - påvirkningen af brugerne og borgerne

Det jo slemt nok når de nævnte indikatorer kommer ud i gult og rødt.
"Risikoprofil" betyder vel risiko for forværrinbg i forhold til disse indikatorer .....
Men hvad med brugerne og borgerne ?

Hvad betyder det forsinkede LPR3 ?
Jo, det betyder en forsinkelse, siger de, af Sundhedsplatformens opdatering - hvilket (vist) har store konsekvenser for såvel sundhedspersonalets produktivitet og arbejdsmiljø (læs arbejdsglkæde) OG for patienterne (blandt andet ventelister skabt af manglende produktivitet).

Så, kære journalist på Version2 - kunne vi ikke lige få den dimension belyst - gerne med rød - gul - grøn ?
- svarende til stor - middel - lille betydning for brugere og borgere ?

Læsere: tænk selv på POLSAG, EFI, Tinglysning, ........

  • 1
  • 0
Jens Hørlück

Implementeringscenter for ejendomsvurdering er slet ikke vurderet, fordi der ikke er indsendt en business case. Andre steder kan man læse, at systemet skal i drift 1. Januar 2019. Kan en offentlig myndighed helt undlade at komme i gabestokken ved ikke at overholde spillereglerne omkring business case? Det savner jeg en vurdering af. Både fra Statens IT råd og fra journalisten.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize