Statsrevisorer kritiserer inddrivelsen af politibøder: »Decideret ulovlig«

Illustration: PathDoc/Bigstock
Der er stadig store dataproblemer, som står i vejen for, at Gældsstyrelsen kan kradse danskernes ubetalte politibøder ind. Selv de bøder, der er klar til at blive inddrevet, er ikke blevet kradset ind, og det er ulovligt, slår næstformanden for Rigsrevisionen fast.

Problemerne med at kradse danskernes gæld til det offentlige ind fortsætter.

Både Skatteministeriet, Justitsministeriet og politiet får i dag et rap over fingrene for utilstrækkelig og i nogle tilfælde ulovlig indsats med at opkræve og inddrive gæld til politiet. Det fremgår af en ny beretning fra Rigsrevisionen.

I beretningen har Rigsrevisionen undersøgt problemerne med at inddrive ubetalte politibøder. Derudover har vagthunden undersøgt omfanget af dataproblemer, der er forbundet med gældsfordringer, som bliver sendt fra politiet til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Dataproblemer med oversendte fordringer

Justitsministeriet og politiet får kritik for at have handlet i strid med inddrivelsesloven. Det skyldes, at politiet har sendt fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen uden først at have forsøgt alle opkrævnings- og rykkerprocedurer overfor skyldneren.

Derudover udtaler Statsrevisorerne kritik af Justitsministeriet og politiet for den måde gældsfordringer fra politiet er blevet afleveret til inddrivelse på.

Undersøgelsen har både fundet eksempler på, at fordringer er blevet sendt for sent afsted til inddrivelse, imens andre er blevet sendt til Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer med væsentlige dataproblemer i form af mangelfulde oplysninger, som har gjort det svært at inddrive de ubetalte bøder til politiet.

Ulovlig indsats

De store dataproblemer har givet udfordringer i forhold til at inddrive gælden til politiet. Ifølge kulegravningen har mellem 31 og 45 procent af politiets fordringer de seneste tre år har været ramt af så store dataproblemer, at de ikke har været til at kradse ind.

Og for den del af fordringerne, som var mulige at inddrive, har Skatteministeriet og Gældsstyrelsen ikke gjort inddrivelsesarbejdet godt nok, lyder kritikken fra Statsrevisorerne.

»Store dele af fordringerne kunne godt inddrives, men alligevel har man ikke gjort det. Så i den her sag er vi på et meget højt kritikniveau. Indsatsen med at inddrive gæld i form af politibøder har simpelthen været decideret ulovlig,« siger Statsrevisorernes næstformand, Klaus Frandsen (RV), til Version2.

Næstformanden uddyber, at inddrivelsesloven siger, at fordringer fra politiet skal prioriteres over anden offentlig gæld af hensyn til retsfølelsen, hvilket de ifølge kulegravningen ikke er blevet.

Problemerne med at få oversendt fordringer med korrekte data og med at få gælden indrevet korrekt bagefter tegner ifølge Klaus Frandsen et billede af, at der har været dårligt samarbejde mellem Justits- og Skatteministeriet.

»Det er ikke tilfredsstillende, at der har været så problemer med datakvaliteten. Derudover tegner der sig et billede af, at der har været alvorlige samarbejdsvanskeligheder mellem de myndigheder, der står med de her opgaver. Vi forventer, at de her dataproblemer bliver løst,« siger han til Version2

En vigtig undersøgelse

Siden nedlukningen af det kuldsejlede EFI-system har Skatteministeriet haft problemer med gældsinddrivelsen i Danmark.

Rigsrevisionen har også før sat fokus på området, og tidligere på året udtalte vagthunden kritik af, at store dele af danskernes samlede gæld til det offentlige på over 100 milliarder kroner ikke kunne inddrives.

Ifølge den nye beretning fra Rigsrevisionen er den samlede gæld til politiet, som er under inddrivelse, vokset med knap 3 milliarder kroner fra 2015 til 2018, så gælden til politiet i slutningen af 2018 udgjorde 10,5 milliarder kroner,.

Statsrevisorernes næstformand, Klaus Frandsen, peger på, at det derfor er en vigtig undersøgelse, der er blevet offentliggjort i dag.

»Det har været en ekstremt vigtig beretning, fordi det er et konkret eksempel på nogle af de generelle problemer der er med inddrivelsen af gæld,« siger han til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Schmidt

Ifølge kulegravningen har mellem 31 og 45 procent af politiets fordringer de sidste tre år har været ramt af så store dataproblemer, at de ikke har været til at kradse ind.

Forklar lige en lægmand, hvad det betyder i praksis.

Skal politiet oplyse andet end CPR-nummer og beløb samt vedlægge kopi af dom eller bødeforlæg?

  • 1
  • 1
Malthe Høj-Sunesen

Det fremgår af ovenstående artikel at politiet ikke har udsendt rykkere før de har oversendt fordringer. Det giver et problem med at dokumentere dato for udsendelse af rykkere.

Derudover kan jeg dårligt gætte. Jeg sidder ganske vist og sender månedlige fordringer til DMI, men det er for et andet system.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere