Statsrevisor: Folk bag Sundhedsplatformen »er på grænsen til amatører«

Rigshospitalet kom på Sundhedsplatformen i november 2016 Illustration: Rigshospitalet
Statsrevisorerne kritiserer i skarpe vendinger Region Hovedstadens implementering af Sundhedsplatformen.

Opdateret kl. 17:55
Region Hovedstaden får nu sønderlemmende kritik fra Statsrevisorerne for indførelsen af Sundhedsplatformen.

Man kan jo ikke tro, at profesionelle folk er i stand til at lave så ringe et produkt.

Forberedelse af det nye it-system på Herlev og Gentofte Hospital har været 'uprofessionel og kritisabel,' konkluderer Statsrevisorerne.

»Det er næsten rystende læsning fra ende til anden. Man kan jo ikke tro, at profesionelle folk er i stand til at lave så ringe et produkt. Det er synd for politikerne i Region Hovestaden, at de har haft nogle, der har arbejdet med det her, der tilsyneladende er på grænsen til amatører,« siger formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen, ifølge DR Radioavisen kl. 17.

Regionen tog ifølge Statsrevisorerne Sund­hedsplatformen i brug uden tilstræk­kelige analyser af, hvordan it-systemet ville påvirke hospitalernes aktivitet og sundhedspersonalets produktivitet.

Kritikken kommer efter at Rigsrevisionen har udgivet en beretning (PDF) på baggrund af en undersøgelse af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Undersøgelsen viser bl.a., at Sundhedsplatformen halvandet år efter implementeringen stadig resulterede i nedsat aktivitet på hospitalerne.

Region Hovedstadens egen vurdering var, at der kun ville være aktivitetsfald i tre uger, anfører statsrevisorerne.

Læs også: Copy-paste-brøler i Region H: Aktivitetsfald på 600 mio. med Sundhedsplatformen er en fejl

Den problematik omtalte Version2 allerede i efteråret.

Læs også: Sundhedsplatformen giver længere ventetid for patienter i 1½-2 år - mod forventet 8 uger

Statsrevisorerne fremhæver, at Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug:

  • Selv om systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler.
  • Uden tilstrækkelige tests.
  • Uden tilstrækkelig uddannelse af brugerne.
  • Med mangelfuld planlægning af ibrugtagningen.
  • Med for optimistiske forventninger til, hvor længe hospitalerne ville have et fald i aktiviteten. Regionen forventede en aktivitetsnedgang i 3 uger, men der var – 1½ år efter ibrugtagningen – fortsat aktivitetsnedgang på flere hospitaler.
  • Med alt for optimistiske forventninger til gevinster ved systemet. 2 år efter ibrugtagningen kan regionen fortsat ikke følge op på egne mål for gevinstrealisering.
  • Uden at bruge tilgængelig viden fra udlandet og konsulentfirmaer i vurderinger af businesscase, gevinstrealisering, aktivitetsnedgang mv.

Problematikken - som Peder Larsen er inde på - med, at politikerne efter alt at dømme ikke blev tilstrækkeligt oplyst om projektet, kunne Version2 fortælle allerede for et år siden.

Her fortalte vi, at medlemmerne af Regionsrådet i Region Hovedstaden ikke var blevet advaret af administrationen om, at Sundhedsplatformen fra amerikanske Epic blev vurderet som en 'højrisiko-investering' i den business case-rapport, som var udarbejdet.

Tværtimod lød konklusionen i en orientering, som IT- og Afbureaukratiseringsudvalget (ITA) fik i december 2015, at: ’Samlet vurderes det, at Sundhedsplatformen såvel økonomisk som kvalitativ er en attraktiv investering.’

Det fik medlem af regionsrådet, Niels Høiby (LA) til at være meget kritisk over for administrationen.

»Jeg tror bestemt, at koncerndirektionen tilbageholder oplysninger for at få tingene igennem – for de har bundet sig op på Sundhedsplatformen. Det er deres projekt, og derfor må de kritiske ting ikke komme frem. Vi stoler på administrationen og tror, vi får alt at vide, men det gør vi ikke,« sagde han i juni 2017 til Version2.

Han følte sig dengang 'bestemt' ført bag lyset.

Læs også: Politikere føler sig ført bag lyset: Ikke advaret om at Sundhedsplatformen er 'højrisiko'

Region H har endnu ikke belyst, om kritikken får personalemæssige konsekvenser i Region Hovedstaden.

Men det ligger dog fast, at regionsdirektør Hjalte Aaberg fratræder sin stilling ved udløbet af sin kontrakt den 31. december 2018. Det meddelte han i starten af maj.

Tilsammen har Region Hovedstaden og Region Sjælland investeret ca. 2,8 milliarder kroner i Sundhedsplatformen, hvilket gør den til den største IT-investering i det danske sundhedsvæsen nogensinde.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (48)
Anne-Marie Krogsbøll

"regionen gjorde ikke noget for at udnytte de erfaringer, som man havde i udlandet og i konsulentfirmaer, der havde arbejdet med systemet."
https://politiken.dk/indland/art6595843/Region-Hovedstadens-ledelse-f%C3...

Så man har altså faktisk haft adgang til denne viden, men valgte tilsyneladende aktivt ikke at bruge den? Eller hvordan skal det forstås?

Hvis det er sådan, det skal forstås, så kommer næste spørgsmål: HVORFOR?
Det kommer der forhåbentligt en forklaring på, så vi ikke ender med at sidde tilbage med den sædvanlige "Follow the Money"-fornemmelse - den endnu ikke afsluttede ATEA-sag in mente.

Magnus Jørgensen

Igen står vi med en masse spørgsmål om hvad der gik galt. Vi får fortalt om nogle diffuse skygger af problem stillingerne fra 3. part og af brugere der tør sige deres mening.
Hvordan skal det blive bedre hvis tingene ikke bliver grundigt dokumenteret og arkiveret til eftertiden?

Ja jo, jeg kan da godt forstå at der er nogle kameler der skal sluges, men det er jo for dælen i samfundets interesse. Har vi ikke snart set nok til disse IT fadæser?

Anne-Marie Krogsbøll

Sidder netop og læser selve beretningen (link i artiklen). Det er godt nok pinlig læsning - man krummer tæer. Man sidder virkeligt tilbage som et stort spørgsmålstegn: Hvad i alverden er der foregået? Hvad har de dog lavet? Har det hele været rent gætværk og ønsketækning?

Og nu vil de til at lave hele nummeret en gang til med den samlede infrastruktur? Nogen må redde os stakkels borgere, for disse folk er komplet inkompetente (dem, der har være med til at vælge og implementere Sundhedsplatformen)

Rune Larsen

Det bedste der kan ske for Sjællands borgere, ville være at fyre hele koncern IT, og genansætte de medarbejdere, der faktisk har fokus på at løse regionens sundheds it-opgaver. Fx i en provisorisk enhed under styring af de øvrige regioner i fællesskab.

Det her er jo et ledelsessvigt af dimensioner og RegHs nuværende udliciterings-utopier kan snart vise sig ligeså skadelige for regionens borgere.

Louise Klint

Jeg vil gerne sige tak til Peder Larsen & Co.

Politiken lister kritikpunkterne overskueligt op og jeg hørte netop formanden for Statsrevisorerne i Radioavisen. Det var forfriskende klar tale.

Dette efter 2 år med skæppefulde af spin og eufemismer, arrogance og nedladenhed fra Region Hs top, som svar og ”løsning” på alvorlige og åbenlyse problemer.

Jeg skal lige have lidt tid til at se nærmere på indholdet af beretningen.

Torben Tambo

Vest-Danmark har nogenlunde velfungerende EPJ systemer udviklet i Vest-Danmark. Set udefra handlede SP/EPIC øvelsen om for alt i verden og uanset omkostninger at undgå Systematic som leverandør og "komme i lommen på jyderne". Set ud fra dette, så er SP projektet lykkedes til fulde. Spøjst at Statens IT Projektråds risikovurderingsmetodikker ikke har virket. Det handler vel så ikke om "havarikommission" men om havari af risikostyringen. Den menneskelige faktor.

Michael Park

(...) fokus for testen ændrede sig gennem testforløbet til at fokusere på at gennemføre testen i højere grad end at sammenligne afregnings output med de gamle systemer

Det er også sådan jeg anbefaler folk at teste software. Bare kør alle tests igennem, det vigtigste er, at du kan gå hjem igen. Det er ligemeget om resultaterne faktisk passer.

Anne-Marie Krogsbøll

Når man læser rapporten, kan man få det indtryk, at det eneste der har været fokus på, har været for enhver pris at holde tidsplanen. Og jeg mener da også indtil flere gange at have hørt netop dette fremhævet som bevis på projektets succes: Vi overholder tidsplanen.

Hvorfor er lige det så vigtigt, at alt andet måtte vige - inkl. om skibet faktisk kan sejle?

Bonusser? Kontraktklausuler? Kan ledelsen virkeligt være så inkompetent og amatøragtig, som statsrevisorerne åbent giver udtryk for? Eller der være en anden forklaring - som måske har med overdreven lobbyisme og rejseaktivitet at gøre? Lykkedes Epic lidt for godt med deres "relationsmarketing"?

I mine øjne burde man også undersøge selve processen op til valget af Epic. Oplysningerne i rapporten er så mærkelige, at der må være en anden forklaring end bare inkompetence.

Ulrik Suhr

Står det i materialet?
Så ville man nok kunne udlede at de som skriver test ikke ved hvad de laver....
Problemet opstår kun hvis der er ændrede regler så man ikke kan stole på testen Vs det gamle. Da er det nærliggende at skrive test op til det punkt og bagefter hvis det er muligt da resultat skal være ens...

Hmmm kan vi få at se selve test koden... Kunne være sjovt hvis der var nogle "if true" = true....

Ditlev Petersen

På hvilken side af grænsen er der mon tale om? Det lyder nærmest som om, det hele har været revnende ligegyldigt. Successen var vedtaget, nu skulle den bare gennemføres. Ingen amatører tænker på den måde. Som om man kan vedtage, at pi er 3, og Jorden er flad. Og at folk kan bankes på plads, og så vil alle påståede problemer forsvinde.

Michael Christensen

Nu er jeg jo en gammel, sur sikkerhedssmølf, og det er min erfaring, at når projekter lider, så er sikkerhed noget af det første, der prioriteres væk i forhold til funktionalitet.

Disse udsagn tænder min paranoia:

  1. Selv om systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler.
  2. Uden tilstrækkelige tests.

Hvis man går i luften med fejl og mangler, så er det givet også på sikkerhed, og er det ikke testet, så er der en stor risiko for, at man slet ikke ved, hvilke sårbarheder, der er - og hvilken risiko som regionen indgår på borgere og ansattes vegne.

Fortæl mig lige, at jeg tager fejl! Please?!

Magnus Jørgensen

Er det i øvrigt ikke denne region, der vil outsource infrastrukturen? Det lyder ikke helt betryggende...

Ja det er til at blive harm over. Ledelsen proklamerer at de har leveret varen til tiden og til prisen, i kontrast til det faktum at kæmpe store tab i produktivitet bliver rapporteret, samt at produktet ikke leverer det ønskede. Hvem bliver straffet? det bliver it driften, for at spare penge. IT driften som sandsynligvis slet ingen indflydelse har haft på forløbet. Så vidt vi ved, kan IT driften have leveret 120% af det forventede til den halve pris. Jeg håber at alle de mennesker der nu skal ud og finde et nyt job ender med at få en arbejdsplads der er dem værdig.

Martin Bæk

Softwareudvikling er en iterativ proces, hvor mange nogle gange bliver nødt til at ændre eksisterende funktionalitet eller lavet det helt om, Hvor mange iterationer, der skal til for at produktet er acceptabelt og modent, afhænger bl.a. af
- hvor komplekst fagområdet er,
- kvaliteten og kompleksiteten af kravene
- hvor kompleks og omfangsrig, den lovgivningsmæssige ramme er
- hvor dygtige kunden og leverandøren er
- antallet af interessenter med modsatrettede ønsker,
- osv.

Hvis man tror, at man kan lave et kæmpe stort og komplekst udbud, som succesfuldt kan udvikles og implementeres med én iteration, så fejler man med næsten 100% sikkerhed. Hvis man så samtidig har en stram tidsplan, så bliver de jo bare endnu værre. Og så kommer man hurtigt til at fremstå som amatørere. Man kan bare ikke definere, at noget vil blive en succes. Man skal skal rammerne for, at det vil lykkes.

SP er jo et omfattende system, der ikke er udviklet til danske forhold. En tilpasning vil sandsynligvis kræve en del iterationer for at lykkes. Det gør det både dyrt og tager en del tid. Måske kan det lykkes, men mon ikke det vil tage en del år. Produktionsnedgang? Ja, det kan ikke undgås i denne situation.

Systematic har brugt 15+ år (og sikkert også en frygtelig masse penge) på at udvikle deres EPJ. De har gennemgået mange iterationer, hvor mange dele er er forbedret eller kodet helt om. De har modtaget masser af kritik under forløbet, hvilken er svært at undgå. Mon ikke de mange iterationer har modnet produktet. Mit umiddelbare indtryk er, at slutbrugerne er nogenlunde tilfredse (hvilket nok er super godt, når vi snakker software).
I Region Syd kan de slippe for en del af disse iterationer, da produktet allerede er modnet.

Store fastpriskontrakter passer ikke særligt godt sammen med iterativ softwareudvikling. Jeg synes, man skal starte med at ændre måden, hvorpå man laver kontrakter, så det bedre understøtter det agile og iterative. Det bliver måske sværere at kende slutprisen, men prisen på en fastpriskontrakt er alligevel heller ikke den endelige pris. Det har vi jo set flere gange, hvor man har skrottet systemer efter at have brugt nogle hundrede millioner kroner.

Mogens Bluhme

Oplysningerne i rapporten er så mærkelige, at der må være en anden forklaring end bare inkompetence.

Uha da - Du udfordrer her Hanlons ragekniv, som siger at man aldrg skal tilskrive noget ond vilje når dumhed er en tilstrækkelig god forklaring. Det plejer at være et godt modsvar overfor konspirationsteorier.

Men måske har du ret i der her foreligger en undtagelse. Hvis det ikke er bevidst kan det ikke være vilje men en bias eller tilbøjelighed (der altid er ubevidst i sin natur).

Mønstret forekommer mig bekendt - kongedømmerne ude i kommunerne VIL ikke lære af hinanden - som om stoltheden over ikke at være firstmover føles krænkende (som en anden i tråden har antydet).

Pudsigt nok er private virksomheder hurtige nok til at følge op på konkurrenters innovation.

Ellers kan det koste dem dyrt - og så ryger direktøren!

Så meget mærkeligere er det at det samme ikke er tilfældet når institutioner ikke er i konkurrence men tværtimod bør samarbejde.

Spørgsmålet er hvorfor (såfremt min mavebaserede og evidensfattige konspiration er korrekt).

Det kunne ligne et forskningsprojekt i lokalpolitikeres og embedsmænds selvforståelse og kultur.

Magnus Jørgensen

never attribute to malice that which is adequately explained by incompetence

En mere korrekt oversættelse ville nok være:

Tilskriv ej en handling som bevidst skadelig, når dumhed er en tilstrækkelig god forklaring.

Der er en vigtigt forskel på de to oversættelser. Korruption er har til hensigt at gavne nogle få. Vi ved at korruption er MEGET normalt hos mennesker, hvorimod bevidst skadelig adfærd normalt er afvigende hos mennesker. Det betyder ikke at der ikke findes folk der bevidst skader andre, men det er trods alt meget sjældnere end korruption.

Magnus Jørgensen

Der findes mange former for korruption. Der er den form for korruption der handler om penge. Det er en ligetil og forståelig form for korruption, som vi dog tager afstand fra. Men der findes andre former for korruption.

Stolthed.

En af grundene til at velmenende mennesker kan være farlige er at de er motiveret af gode hensigter. Hvis en utilsigtet slagside af deres handlinger er meget negative, kan de være en plet på deres personlighed der ikke er til at acceptere. Hvis man springer over hvor gærdet er lavest for at gøre godt, kan det være helt ubeskriveligt pinligt at erkende det, hvis det går galt. Hvis dit motiv er at hjælpe er det oftest fordi du søger anerkendelse.

Korruption kan blot være at man allerede har brugt 500 mio. kr. på noget der ikke rigtigt virker, og at man ikke stopper fordi de penge så ville være spildt.

Anne-Marie Krogsbøll

Michael Christensen:

Fortæl mig lige, at jeg tager fejl! Please?!


Nej, du tager ikke fejl - der er sandsynligvis intet styr på sikkerheden. Det lykkedes - i følge aktindsiger - først regionen at få vristen den i kontrakten aftalte årlige eksterne revisionsrapport vedr. sikkerheden ud af Epic for kort tid siden - og indholdet er mørklagt indtil videre. Hvis sikkerheden var helt fin - mon så ikke de med glæde ville lægge konklusionerne frem?

Det har fra starten været min største bekymring ved Epic - at vore data nu kan tilgås fra USA, og at vi intet styr har på dem.

Anne-Marie Krogsbøll

Er det i øvrigt ikke denne region, der vil outsource infrastrukturen? Det lyder ikke helt betryggende....


Jo - utroligt nok er det det, de har gang i - og det vi hørte til det projekt forleden, lyder som nøjagtigt samme sjuskede og luskede opskrift som SP. De tror atter engang, at det er nok at sige, at man har nogle gode intentioner, så behøver man ikke gøre det grundige forarbejde.

I indslag på TV2 News i går aftes med en af statsrevisorerne (Klausen) nævnte han, at Region H's økonomi kommer til at have store problemer i lang tid pga. SP. Hvordan kan det forliges med påstanden om "til prisen"? Det må vel være enten groft selvbedrag eller lodret løgn. Der må jo være rigtigt mange omkostninger, som man enten har "glemt" (amatøragtigt), eller bevidst har valgt at holde uden for regnestykket (bedragerisk).

Det er en skrækkelig tanke at give disse folk lov til at kaste endnu et kamikaze-projekt i søen. De risikerer at køre Region Hovedstaden fuldstændigt i sænk. De skal simpelthen stoppes.

Anne-Marie Krogsbøll

Mogens Bluhme:

man aldrg skal tilskrive noget ond vilje når dumhed er en tilstrækkelig god forklaring


Jeg kan tilslutte mig Martin Jørgensens bemærkninger her. Næppe direkte ind vilje - og korruption er jo et fyord i Danmark - et tabu af dimensioner - hvilket gør os til sitting ducks i den sammenhæng, efter min mening. Man bør bryde det tabu, når der er noget, der ser for mærkeligt ud. Disse sager går jo ud over rigtigt mange mennesker (her patienter) og hele samfundet.

Jeg vil måske snarere sige "usaglige hensyn" - "egeninteresse" - "grader af inhabilitet" osv. Jeg frygter, at man enten er blevet for gode venner med Epic-folkene, eller har ladet sig besnøre/dupere af dette verdensemperie, som giver adgang til en international elite af Epic-ambassadører.

UGM er i mine øjne sandsynligvis ikke sagligt begrundet, men en form for marketing, hvor man knytter kunderne til Epic-kulten. At holde det som et Harry Potter-event sidste år siger vist alt.

Region H sendte næsten 60 medarbejdere afsted til Verona i en uge sidste år - midt i den hylende brandstorme af problemer med Sundhedsplatformen. Ikke billigt! Og da jeg bad om aktindsigt i afrapporteringen, var svaret, at der ikke har været nogen. Og programmet for eventet indeholdt for mig at se ikke noget, som man ikke bedre kunne have afholdt som kurser for mange flere medarbejdere herhjemme. Eks. udtrapning af opioider- behøver man skulle til Verona for det? I mine øjne en slags bestikkelse - man får skabt en hær af Epic-ambassadører, som er med til at holde kritikere af platformen på afstand.

Gitte Fangel holdt en præsentation på UGM om udrulningen af SP i Region H. Jeg fik aktindsigt i dele af den, men en del var mørklagt med begrundelsen "forretningshemmeligheder". Hvordan kan det være forretningshemmeligheder, når man har holdt oplægget for en masse mennesker i Verona? Mon ikke Fangel har røbet noget, som ikke vil se godt ud i den danske presse - SP-forløbet taget i betragtning?

Der behøver ikke direkte være tale om "kuverter under bordet" - det kan være mere subtil "bestikkelse" - så som at tilbyde medlemskab at den internationale klasse af Epic-ambassadører, som er i gang med at fastlægge sundhedspolitiken verden over - med hvad det giver af spændende oplevelser og nyttigt netværk for egen karriere.

Gad vide, hvor mange der skal afsted i år? Efter min mening burde et par journalister tage med.

Anne-Marie Krogsbøll

Det her med det mærkelige....:
"Ledelsen i Region Hovedstaden var blevet advaret: Personalet på hospitalerne ville i en længere periode ikke kunne behandle så mange patienter. Aktiviteten ville falde.
Og den gevinst på mellem 5 og 9 milliarder kroner, som ledelsen i Region Hovedstaden regnede med, fordi medarbejderne ville arbejde mere effektivt, var helt udokumenteret.
Men i stedet for at lytte til advarslerne sørgede ledelsen i Region Hovedstaden for, at advarslerne forsvandt. Et konsulentfirma, der havde forudset, at hospitalerne ville behandle færre patienter, blev udskiftet. Og en risikoanalyse, der påpegede, at det var stærkt tvivlsomt, om man ville opnå gevinsten, blev lagt til side."

https://politiken.dk/indland/art6596516/Regionsledelse-s%C3%A5-stort-p%C...

Så er det, jeg gerne vil have en logisk forklaring på, at man allerede tidligt i processen havde alle disse advarsler - men valgte at ignorere dem. Korruption eller stupiditet - eller noget helt tredje? Noget må jo have gjort udslaget i den forkerte retning.

Mht. den første businesscase, som faktisk advarede om en del af disse risici, og hvor man fyrede firmaet, så angiver regionen til statsrevisorerne "manglende kvalitet" som begrundelse for fyringen. Gid man kunne få aktindsigt i dialogen mellem regionen og dette firma, som jo altså ramte plet, omkring hvilken form for "kvalitet" det var, man ønskede (har statsrevisorerne mon haft adgang til den dialog?).

Og her vil jeg også lige minde om, at regionen i kontrakten med Oleto om en ny business case fik indføjet fuld ret til at redigere og ændre i business casen - hvilket man jo altså benyttede sig af til at fjerne vurderingen "højrisikoprojekt". Dumhed eller noget andet?

Magnus Jørgensen
Anne-Marie Krogsbøll

Magnus Jørgensen:
Tak for svar.

Ja, det er jo ikke let - men det fremgår af beretningen (og det vidste vi jo godt), at man lige fra starten blev advaret - men valgte at skjule advarslerne, fyre det firma, som lavede en realistisk business case, fjerne højrisikovurderingen osv. Så hvad gik galt lige fra starten, som førte til, at man pludseligt stod i for 1/2 milliard mudder til lårene og ingen vej tilbage?

Det er jo det, der er interessant - hvorfor lod man sig i den grad besnære af Epic - på trods af alle advarsler? Fra starten er der jo ingen sunk cost... Det er end rigtigt god beretning fra statsrevisorerne, men dette spørgsmål er jo ikke blevet belyst - det burde undersøges.

Uanset om det bare var dumstædighed og frygt for sunk cost: "Regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) venter ikke, at kritikken vil få personalemæssige konsekvenser."
https://politiken.dk/indland/art6596516/Regionsledelse-s%C3%A5-stort-p%C...

Hvorfor ikke? Hvad skal der til? De pågældende har løjet?/fortiet/forskønnet/løbet om hjørner med både befolkning og personale og kørt Region Hovedstaden i sænk mange år frem i tiden. De har fastholdt urealistisk implementering af "strategiske " grunde for at lægge pres på personalet - hvilket siger en del om deres holdning til dette personale (de er nok dovne) - og til borgerne i det hele taget. Hvad skal der til for at konkludere, at de ikke mere skal have adgang til at ødelægge vores fælles samfund - sådan som de allerede har planer om at fortsætte med (udlicitering af hele Region H's systemer)?

Hvis man fortsætter med samme ledelse ovenpå denne omgang samfundsskadelig virksomhed, så er det jo udtryk for, at man stadig ikke er blevet klogere og har taget kritikken til sig. Det er slet ikke til at holde ud at tænke på.

Bjarne Nielsen

Ledelsen proklamerer at de har leveret varen til tiden og til prisen ...

Sådan en kantine har jeg spist i.

Menuen var tit på fransk, men risene og kartoflerne var altid på den forkerte side af "al dente". Og et kvarter før de åbnede dørene, var der kø langt ned ad gangen, for kom man sidst, så var der kun rugbrød og lidt pynt fra pålægsbuffetten tilbage; spurgte man ind til det, fik man at vide, at man skulle tage en snak med de kollegaer, som "havde taget to stykker". For enden af buffetten hang et diplom, som kantinelederen havde fået for at have lavet fine resultater.

Det er sørgeligt, men trods alt til at overskue, når der er tale om kantinedrift. Det er noget helt andet, når man taler om sundhedsvæsenet.

Magnus Jørgensen

Det er jo det, der er interessant - hvorfor lod man sig i den grad besnære af Epic - på trods af alle advarsler? Fra starten er der jo ingen sunk cost... Det er end rigtigt god beretning fra statsrevisorerne, men dette spørgsmål er jo ikke blevet belyst - det burde undersøges.

Fra starten er der jo ikke nogen der spå fremtiden og derfor er det nemt at afvise alle folkene med nej hatten. Senere når de kritiske røster viser sig at være sande, har beslutningen om at ignorere dem endnu større vægt. Deraf min pointe om stolthed. Ikke nok med at man skal sadle om og erkende at denne "sunk cost" er tabt, du skal også indrømme at du tog fejl fra start.

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, du har nok en pointe, Magnus Jørgensen. Men hvorfor insisterer man fra starten på at afvise nej-hattene i stedet for at lytte til dem? Det er vel ikke bare "fordi man kan"? Det er den tilbøjelighed, jeg er nysgerrig efter at få undersøgt.

Hvem rejste hvorhen med hvem? Hvem holdt møder (på restauranter?) med hvem? Hvad er der af skjulte klausuler i kontrakterne? Hvem er evt. i forvejen gode venner med hvem? Hvor er folk fra denne proces forsvundet hen i mellemtiden? Var der ikke noget med en, der røg til NNIT - som også har en aktie i SP? (kan huske forkert her).

I mine øjne kan det ikke nytte, at vi bliver ved med at tilskrive den slags stolthed og dumhed uden også en gang imellem at undersøge ( i grove tilfælde som dette), om det nu også er forklaring nok.

Magnus Jørgensen

I mine øjne kan det ikke nytte, at vi bliver ved med at tilskrive den slags stolthed og dumhed uden også en gang imellem at undersøge ( i grove tilfælde som dette), om det nu også er forklaring nok.

Jeg vil give dig helt ret her. Selvfølgelig bør det undersøges. Det er jo ruttet rundt med et milliard beløb, så der er rig mulighed for korruption af den art som kommer af grådighed. Min pointe er bare... Grådighed og Stolthed er begge menneskelige og vi falder alle sammen for dem og begge dele kan være årsagen til fadæsen. De er heller ikke indbyrdes udelukkende. Sandsynligheden for at vi får svaret er desværre ikke særligt stor :|

Jeg kan nævne en række projekter som kunne være interessante at få indblik i:

  • Amanda
  • Tårnfalken
  • Polsag
  • SKAT's EFI
Kenn Nielsen

Jeg vil måske snarere sige "usaglige hensyn" - "egeninteresse" - "grader af inhabilitet" osv.

Men først må vi insistere på at "ungdommen" i dag forstår ordet "inhabil" i den tidligere betydning.

Førhen var man inhabil, hvis det var fare for at selve beslutningen kunne mistænkes at have sammenhæng med beslutningstager(ne)s andre interesser.

I dag er begrebet udvandet til noget i retning af:
"inhabil er noget man erklærer sig, hvis det opdages at beslutningsforeslaget tydeligt favoriserer beslutningstagers andre interesser"

K

Anne-Marie Krogsbøll

Enig, Kenn Nielsen. Det er en katastrofal udvanding af begrebet.

"inhabil er noget man erklærer sig, hvis det opdages at beslutningsforeslaget tydeligt favoriserer beslutningstagers andre interesser"


Ikke engang dét er jo altid nok til, at folk erklærer sig inhabile - de påstår jo bare stadig, at det er saglige beslutninger, og at de sagtens kan holde egeninteresse og samfundsinteresse adskilt.
I praksis er begrebet simpelthen afskaffet af Christiansborg - i ly af Mørkelygten, Mørklægningsloven og partistøttereglerne.

Berlusconi ville stortrives i Danmark...

Lars Bendix
René Nielsen

Lad mig med det samme fremhæve at jeg ikke har været blandet ind i ”Sundhedsplatformen”, men jeg er overbevist om at man har lavet følgende klassiske fejl.

Fejl nr. 1 er fokus på front-end fremfor bak-end. Man har til demoer set smarte billeder og skærme ”og så kan man lige sætte et felt ind her”. Problemet er at det svære ikke er front-end men at data er skærmet korrekt af ift. autorisationer, udarbejdelse af logs og lignende samt om den bagvedliggende er compliance er i orden.

Fejl nr. 2. man sætter ”strøm til eksisterende processer”. Enhver software har sine fordele og bagdele og det er i mine øjne dybt (økonomisk) uansvarligt ikke at følge best practice for den valgte software. Naturligvis skal fysiske arbejdsgangene tilpasses til softwaren men med respekt for forretningsmodellen.

Uden jeg ved det, så tvivler på at man har mappet og tørtestet de processer ”man sætter strøm til”.

Fejl nr. 3 projektledelse. De bedste projektledere er selvstændige da de ikke lader sig spise af med løn og ansættelsesforholdene i et internationalt konsulenthus. De rejser rundt fra projekt til projekt. Ansatte projektledere hos leverandøren eller kunden vil altid tilgodese særinteresser som en afdeling ”jo forsat skulle kunne fungerer” eller om en resurse er ekstern frem for at være ansat fra leverandøren, hvormed de driver projektets performance ned og øger projektets fejlrisiko.

En (top-) projektleder skal egenhændig kunne fyre blandt leverandørens og kundens folk og hyrer de kompetencer der er brug for.

Den projektleder vil sikre at projektet kommer i mål, for projektlederens næste projekt afhænger af hans/hendes performance og reputation. Og det samme vil de delprojektledere projektlederen udpeger.

Christian Nobel

Fejl nr. 2. man sætter ”strøm til eksisterende processer”. Enhver software har sine fordele og bagdele og det er i mine øjne dybt (økonomisk) uansvarligt ikke at følge best practice for den valgte software. Naturligvis skal fysiske arbejdsgangene tilpasses til softwaren men med respekt for forretningsmodellen.

Sådan kan du ikke sætte det op.

Før man igangsætter større projekter, skal man starte med meget klart at definere og optimere forretningsgangen, og især vide hvordan ens organisation egentlig virker (det er skræmmende mange der slet ikke gør det), og om der er processer der er uhensigtsmæssige/kontraproduktive/eller bare kan forbedres.

Dernæst kan man planlægge sin "digitalisering", men det skal altså udføres så at softwaren understøtter forretningsgangen/arbejdsprocesserne, ikke omvendt - det skal ikke være softwaren der dikterer hvordan virkeligheden skal udføres, da software i sig selv er intet, kun et værktøj for at opnå et givet mål.

Men det er da klart, at hvis man f.eks i Region Midtjylland faktisk har et velfungerende system, så kan det da godt være man kan får det til at gå op i en højere enhed, og det kunne eksempelvis godt være at indføre nogle andre forretningsgange som andre har fundet velfungerende.

Hvis man skal bore huller nytter det altså ikke at prøve at rette forretningsgangen ind til at det skal udføres med hamre.

Og så hedder det altså ulemper, ikke bagdele - det er noget helt andet.

Dan Mygind

"Deja-vu – endnu en gang.
Ser man på de årsager, som har været nævnt i medierne som grunden til den Digitale Tinglysnings problemer, finder man en række nærmest klassiske projekt-fejl som mangelfuld brugertest, manglende inddragelse af relevante brugere, big bang implementering og undervurdering af projektets kompleksitet...
"Det ville have været ønskeligt at inddrage endnu flere brugere i test af brugervenligheden på tinglysning.dk, men af hensyn til tidsplanen og til de økonomiske rammer var det desværre ikke muligt"
Prosabladet september 2010, Side 14 - 21, tema om fejlslagne offentlige IT-projekter PDF-fil

Christian Collin Bjerre

Klasikker indenfor projektstyring - hvis man ikke kan styre andet, så kan man da altid sjofle alt andet og udelukkende fokusere på tidplanen :-(

Nogen der husker Elektronisk Tinglysning ?
Ledelsen blev ligesom i dette projekt og så mange andre forgyldt for at holde tidsplanen og offentligt meldte ud, at man fuldstændigt havde fravalgt test!

https://www.version2.dk/artikel/ny-minister-fuld-test-af-digital-tinglys...

Anne-Marie Krogsbøll

Beretning er god og klar - men dækker kun det halve forløb. Politikens leder i dag kræver undersøgelse af forløbet fra start - hvorfor valgte man Epic?
"Nu bør Rigsrevisionen undersøge baggrunden for, at ordren tilfaldt den amerikanske it-gigant Epic, og det må overvejes alvorligt, om ikke miseren bør få konsekvenser for de ansvarlige."
Og det kan man kun være enig i. Også statsrevisoren i linket ovenfor åbner for undersøgelse af økonomien i SP.

Så mangler der efter min mening lige prikken over i-et: En undersøgelse af sikkerheden i SP - både driftssikkerheden (hvor sårbare er vi ift. nedbrud) og datasikkerheden (har Epic styr på vore følsomme data, og hvor mange steder i verden havner de via Epics underdatabehandlere?).

Kenn Nielsen

Nu bør Rigsrevisionen undersøge baggrunden for, at ordren tilfaldt den amerikanske it-gigant Epic, og det må overvejes alvorligt, om ikke miseren bør få konsekvenser for de ansvarlige."

Undersøgende journalistik efter dagens standard....
'Man' kræver at 'nogen' i systemet undersøger 'nogen andre' i systemet.

Mit bud er:
"Baggrunden" er et tæppebombardament af DJØF-betragtninger, afsluttet af "måske vi ikke var helt dygtige nok på den tekniske(=ikke-DJØF) side", i den sikre forvisning af at Occam's razer vil give nok tvivl til at redde dem fra en >rigtig< undersøgelse, indeholdende hvem kender hvem, hvem kunne være lovet hvad, osv.

Det ville være befriende at opleve journalister kaste sig over dén del, i stedet for at skrige på en >>undersøgelse<< som kun vil konkludere noget i retning af mit "bud".

K

Anne-Marie Krogsbøll

Det har du nok ret i, Kenn Nielsen. Men det er et kæmpe arbejde at grave sig ned i SP-forløbet - især fordi mørkelygten svinges flittigt. Jeg gætter på, at de færreste medier har ressourcer til det.

Her er et lille bidrag fra mig til at få lys over land vedr. UGM 2017 (aktindsigtssvar fra 22. november 2017):

"Region Hovedstaden har behandlet din aktindsigtsanmodning af 7. november. Vedhæftet er de tre oplæg, som du søgte aktindsigt i. I henhold til Offentlighedsloven § 30, nr. 2 har oplæggene været til høring hos Epic og en række oplysninger i oplæggene er derfor undtaget for aktindsigt idet de indeholder oplysninger om tekniske fremgangsmåder, som, hvad oplysningerne angår, har væsentlig økonomisk betydning for Epic.
Bilag 1:
"Program Management for an Efficient Large-Scale Rollout". Oplægsholdere: Gitte Fangel, Therese Lundsgaard og Sara Bruun Norup.
Bilag 2: "Securing the Link in a Wave Implementation". Oplægsholdere:
Caroline Hartwig-Nolan, Charlotte Rothenburg og Connie Hangaard.
Bilag 3:
"Learnings from across the pond". Oplægsholder: Svend Hartling
Oplægget blev holdt på CEO Council, som er et event relateret til
Epics User Group Meeting."

Jeg forstår ikke, at oplæg, der er holdt for rigtigt mange mennesker af mange nationaliteter på UGM, kan være forretningshemmeligheder (desværre har min Linux vist desværre slugt selve vedhæftningerne - de er ikke lige nu tilgængelige). Jeg har anket - men jeg mener ikke, at jeg har fået svar på anken. Men jeg er da nysgerrig efter at høre, hvad disse nøglepersoner har haft at fortælle om udrulningen af SP i Region H? En succeshistorie? Og hvem har oplæggene været rettet imod? Nye SP-ofre? Det er noget rigtigt møj, at så mange for vores samfund så afgørende beslutninger mørklægges. Vi har ingen chance for at vide, hvornår det er velbegrundet, og hvornår det bare er "selvbeskyttelse" fra beslutningstageres og lederes side.

Ulf Herold-Jensen

OT, @Anne-Marie K.

Ikke lige mit ekspertiseområde, men der står i hvert fald en masse om den helt utilstrækkelige testning inden ibrugtagning i beretningen: http://www.rigsrevisionen.dk/media/2104845/sr1717.pdf


Anne-Marie, jeg er vild med din grundighed og dine spørgsmål. Det er dejligt at du så grundigt prøver at påvirke disse håbløse situationer. Jeg kan konstatere at jeg stort set aldrig er uenig i dine betragtninger.

Her er et lille tip, foranlediget af at du, i citatet ovenfor, har linket til hele rapporten: Du kan linke direkte til siden i en pdf ved at sætte #page=xx efter den almindelige url:
http://www.rigsrevisionen.dk/media/2104845/sr1717.pdf#page=25

Det kan være meget praktisk ;-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017