Staten bruger 42 millioner på at forbedre NemID og hjælpe de it-svage

Illustration: leowolfert/Bigstock
Statens salg af licenser til UMTS-netværket frigiver fra næste år tre gange 14 millioner kroner til at forbedre it-sikkerheden for danskerne. Også digitalisering af kulturarven får et løft.

42 millioner kroner, fordelt med 14 millioner kroner hvert år fra 2013 til 2015.

Så mange penge skyder staten nu i at forbedre danskernes it-sikkerhed, med blandt andet et beredskab mod identitetstyveri og forbedringer af NemID.

Det står klart efter, at Erhvervs- og Vækstministeriet har offentliggjort, hvad den såkaldte UMTS-reserve på 184 millioner kroner om året skal bruges til.

Penge-strømmen opstod, da staten solgte UMTS-licenser til teleselskaber, som ville bruge 3G-frekvenser i Danmark. Det skriver Erhvervs- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse.

»Vi har prioriteret at igangsætte en række øvrige digitaliseringsinitiativer, som skal modvirke identitetstyveri, forbedre NemID-løsningen og yde hjælp til it-svage borgere,« udtaler den nye erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF).

Også digitaliseringen af kulturarven får et løft på ni millioner om året, viser tallene fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

Den helt store vinder bliver dog den såkaldte Markedsmodningsfond, der erstatter Fornyelsesfonden. Her står fonden til en årlig pengeindsprøjtning på 135 millioner kroner.

Se hele aftalen om UMTS-midlerne, som er indgået mellem regeringen, de konservative og Venstre.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Rasmus Arndal

Måske journalisten kunne ha gravet i, hvad forbedring af nemID dækker over? Bliver det porteret væk fra Java, så vi slipper for at installere en sikkerhedbrist på vores systemer? Eller, bliver koden gjort åben, så alle kan forsikre sig om sikkerheden? Eller, dækker det over noget helt tredie?

  • 7
  • 1
Peter Jensen

Jeg tror du er optimist hvis du seriøst forventer noget af det. De bliver ved Java fordi de ikke forstår det er et problem, og de vil ikke fortælle om systemet fordi (amatørerne) ikke tror man kan fortælle om detaljer i et sikkert system (som netop er bevis på det er usikkert)
Suuuk.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize