Statslig telefonbog til 5 millioner om året gemmes væk for borgerne

Statens egen telefonbog, FOA, koster hvert år over fem millioner kroner i drift. Men da borger.dk kom i ny version, blev den gemt langt væk på websiden. Brug Google, lyder svaret.

147 statslige institutioner er hvert år tvunget til at betale til telefonbogen Fælles Offentlig Adressedatabase, FOA, som koster 5,2 millioner kroner i drift om året.

Men staten gør sig ikke umage med at stille tjenesten, som er blevet kritiseret af flere statslige myndigheder for at være overflødig, til rådighed for borgerne. Går man ind på borger.dk, der er statens borgerrettede portal, finder man kun FOA-telefonbogen, hvis man ved, hvor man skal lede, samt kender forkortelsen FOA på forhånd. Telefonbogen kan også dukke op, hvis man søger på ’foa’ eller ’fælles offentlig adressedatabase’ i søgefeltet, hvilket også kræver, at man på forhånd kender tjenestens navn.

Læs også: Dokumentation: Så håbløs er søgning i FOA-databasen

Er det med vilje, at det skal være så svært at finde FOA for borgerne, og bliver der ændret på det, når opgaven med at drive FOA bliver fornyet med ny kontrakt i løbet af efteråret? Det spurgte Version2 kontorchef Jimmy Kevin Pedersen fra Digitaliseringsstyrelsen om.

Det er nærmest umuligt at finde FOA på borger.dk. Er det noget, der skal laves om med den nye kontrakt?

»Jeg ved nu ikke, om det er umuligt.«

Det kræver, at man går igennem flere menuer, og at man ved, hvad forkortelsen FOA betyder, før man kan finde tjenesten på borger.dk. Der er heller ikke noget på forsiden af borger.dk om FOA.

»FOA er et system, man bruger rundt omkring i myndighederne, og de ved godt, hvor de skal finde det. Vi kan ikke sætte alt på forsiden.«

Så det er ikke meningen, at borgerne skal bruge FOA?

»Jo, det må de gerne. Men vi kan ikke sætte alt på forsiden. FOA er ikke det vigtige på borger.dk.«

Men hvis man som borger vil bruge tjenesten, skal man kende den på forhånd og kende forkortelsen FOA, fordi den er gemt så godt væk. Er det meningen, at det skal være så svært?

»Jeg ved ikke, om det er svært. Jeg kan ikke se, at det skulle være mere svært end så meget andet. Vi kan ikke lægge alt på forsiden, så det gør vi ikke. Men der er jo et søgefelt på siden. Man kan gå ind på borger.dk og søge, og man kan også Google-søge.«

Se Version2’s dokumentation af, hvor kringlet det er at finde FOA-telefonbogen for borgerne. Afprøvningen viste også, at Jimmy Kevin Pedersen slet ikke optræder i telefonbogen, mens der for direktøren for Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, ikke er anført nogen kontaktoplysninger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Kildebogaard

Vi skrev om FOA og de 5,2 millioner sidste efterår:

http://www.version2.dk/artikel/dagens-tvangs-tilbud-betal-27000-kroner-s...

Dengang uddybede Jimmy Kevin Pedersen fra Digitaliseringsstyrelsen (dengang IT- og Telestyrelsen) i debatten, hvorfor det skulle koste så meget, og hvorfor det var pengene værd:

"Den Fælles Offentlige Adressedatabase, FOA giver værdi for mange offentlige myndigheder. Eksempelvis har Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri valgt at bruge FOA til på deres hjemmesider at give information om hvor man kan finde deres medarbejdere. Derved sparer ministerierne mange ressourcer i forbindelse med vedligeholdelse og opdatering af disse oplysninger og slipper for at have flere registre med de samme data

At FOA er kompleks skyldes blandt andet at FOA skal kunne rumme alle typer organisatoriske enheder og tilhørende funktionstitler i hele den offentlige sektor. Hver af de mange organisationstyper har forskellige egenskaber og karakteristika, ligesom underinddelinger i typer som f.eks. "sektion", "afdeling" og "kontor" skal fungere forskelligt i de forskellige områder (stat, region, kommuner) mht. opbygning af det organisatoriske hierarki.
FOA har indbygget generiske logiske regler for hvordan organisationerne struktureres og repræsenteres. Det sikrer, at enhederne i FOA blot skal mærkes korrekt op med myndighedstype, funktionstitel osv. hvorefter hierarki mv. får den rette struktur. Det skal lette det redaktionelle arbejde med at få data placeret og repræsenteret korrekt. Central redaktører har adgang til at redigere disse regler og skabe nye efter behov.

Opmærkning med f.eks. finanslovsformål, FORM, funktionstitler, præcis organisatorisk placering af ansatte og meget mere giver FOA (potentielt) et overblik og en indsigt i den offentlige sektor, som ikke findes andre steder. Dette kan bl.a. anvendes i BI-sammenhæng. Fremtidig opmærkning med STORM og evt. andre kan udvide mulighederne yderligere.
FOA indeholder data, som ikke skal være offentligt tilgængelige. For at sikre størst mulig redaktionel frihed til en enkelte myndighed samtidig med høj sikkerhed, er sikkerhedsmodellen (bruger/rettighed) meget finmasket, hvilket stiller krav til databasen og den logik, der håndterer data.

FOA er forberedt til at integrere med CVR's adresseregister, hvilket skal bidrage til både at lette det redaktionelle opdateringsarbejde for myndigheder og andre og øge datakvaliteten i både CVR og FOA. Integrationen er dog endnu ikke sat i drift pga. ændringer hos CVR.

FOA er tilstræbt bygget så generisk og fleksibel som muligt, blandt med fokus på integration med eksterne dataklassifikationssystemer som FORM, CVR, BBR's adresse ID'er og lignende. Dette skal sikre de bedste forudsætninger for at anvende og evt. berige FOAs data i andre sammenhænge, hvor det måtte give værdi for den offentlige sektor.

FOAs data udstilles både på websitet og via et åbent REST-interface, hvilket gør det nemt og billigt at anvende FOAs data i andre systemer. Der arbejdes på at udstille SOAP-services til sikker import og eksport af data til/fra FOA. Samlet set understøtter denne deling af FOAs store mængde data ODIS-initiativet, hvilket i sidste ende bidrager til at lette adgangen til data, nedbringe udviklings- og vedligeholdsomkostninger for andre IT-systemer og dermed understøtter det innovation og iværksætteri.
Det er klart når mange formål skal opfyldes samtidig bliver det komplekst. Som jeg nævner i artiklen undersøger vi i øjeblikket hvordan den kan indrettes bedre, og dermed i sidste ende bliver billigere at vedligeholde og udvikle."

Ebbe Hansen

Det ville være rart at vide, i hvilket omfang databasen bliver brugt, fx ved antal opslag pr tidsenhed. Og om der er en udvikling at spore i brugen.
Altså om det er et reelt stykke værktøj - eller om det blot er en offentlig pendant til Telefonbøgerne ApS.

Per Steffensen

@Jesper Kildebogaard: Alle de ting du nævner er argumenter hvorfor det er relativt kompekst at udvikle systemet og ikke i nogen særlig grad argumenter hvorfor det skulle være svært at drifte. Nu ved jeg ikke om der i de 5,2 mio også er afsat penge til yderligere udvikling, men hvis det udelukkende er drift i ordets egentlige forstand, er 5,2 mio helt horibelt højt. Hvis mange af pengene går til licenser er det et udtryk for forkert platforms/util valg, IMHO.

Mvh Per Steffensen

Log ind eller Opret konto for at kommentere