Statsforvaltning betalte 61.000 kroner for at fragte e-mails med lastbil

14. april 2010 kl. 08:095
Statsforvaltningen Midtjylland brugte sidste år 61.000 kroner på at køre udprintede e-mails tværs over Jylland med lastbil. De penge kunne gøre godt andre steder, mener socialdemokraternes it-ordfører.
Artiklen er ældre end 30 dage

Statsforvaltningen Midtjyllands praksis med at printe e-mails på hovedkontoret i Ringkøbing for derefter at fragte dem 137 kilometer med lastbil til afdelingskontoret i Århus, kostede sidste år skatteborgerne 61.000 kroner i udgifter til vognmanden.

Det fremgår af et svar fra sundheds og indenrigsministeren til socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan, der havde spurgt Bertel Haarder om de samlede omkostninger til på baggrund af Version2' afsløringer af den molbo-agtige sagshåndtering i Statsforvaltningen Midtjylland.

Bertel Haarders svar kun omfatter dog kun kørselsomkostningerne for Statsforvaltningen Midtjylland. Men da også Statsforvaltningerne Syddanmark og Sjælland har afdelingskontorer, der får fragtet sager med lastbil, er de samlede omkostninger ved den papirbundne sagsgang dog langt højere.

Dertil kommer de omkostninger og forsinkelser, papirbunden sagsgang har i forhold til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH).

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvis man ganger op med de øvrige statsforvaltninger kommer vi hurtigt op på 300.000 kroner, og det er bestemt ikke noget lille beløb. De penge kunne bruges langt bedre andre steder,« siger Yildiz Akdogan til Version2.

Den socialdemokratiske it-ordfører vil nu endnu en gang spørge sundheds- og indenrigsminister Bertel Haarder om de samlede omkostninger, og om, hvad ministeren synes om det.

»Det er problematisk, at ministeren svarer udenom, og så er jeg spændt på, om han overhovedet skænker det en tanke, hvor dyrt det er,« siger Yildiz Akdogan.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
14. april 2010 kl. 08:30

Uden at kommentere på de andre aspekter i sagen, er 300.000 kr så ikke småpenge i denne sammenhæng?