Statens Serum Institut har i årevis delt danskeres blodprøver uden tilladelse

Illustration: Statens Serum Institut
På trods af manglende tilladelser fra Datatilsynet har Statens Serum Institut i mere end seks år videregivet materiale til forskere om danskere fra Danmarks Nationale Biobank.

I mere end seks år har Statens Serum Institut (SSI) videregivet borgeres blodprøver, væv og andet biologisk materiale til danske forskere uden først at søge om tilladelse til det hos Datatilsynet, som loven kræver.

Det skriver DR Nyheder på baggrund af en aktindsigt hos Datatilsynet.

Materialet stammer fra Danmarks Nationale Biobank på Statens Serum Institut, hvor der ligger omkring ti millioner prøver. Biobanken blev oprettet i 2012, og i de efterfølgende seks år - indtil 2018 - har SSI delt oplysninger fra banken med forskere uden den nødvendige tilladelse.

Ifølge Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet, er der tale om en alvorlig sag.

»Man skal søge tilladelse til at give vævsprøver videre, så man hele tiden kan pege på, hvem der nu har dem, og hvem der er ansvarlig for dem. Når Statens Serum Institut ikke har søgt tilladelse, kan jeg blive bekymret for, om de har styr på, hvad der er blevet af prøverne,« siger Kent Kristensen til DR Nyheder.

I en mail til DR Nyheder skriver SSI, at man på instituttet er i gang med et »omfattende oprydningsarbejde« for at sikre, at reglerne bliver fulgt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Claus Bobjerg Juul

Hvorfor er min tillid til Statens evner til at behandle mine data så lav. Tjaa ovenstående er bare en lille del af svaret.

Skal vi prøve at opliste andre eksempler?

Jeg kommer med den først: Politiets ulovlige masseovervågning.

  • 35
  • 0
#2 Anne-Marie Krogsbøll

... her, som for alvor er overraskede...

Det, der gør mig vred, er alle de gange vi herinde har skullet høre forskere skælde ud over vore beskyldninger om sjusk og misbrug af private data, og bedyre, at der aldrig er sket misbrug, og at alle forskere respekterer borgernes rettigheder og lovgivningen på det område.

Når man ser på den samlede sag, inkl. det som er kommet frem andre steder, får man indtryk af, at SSI på persondataområdet er én stor sammensværgelse - som inkluderer en stor del af landets forskere. Og SSI sidder på ENORME mængder private data.

Gad vide, om tilmelding til vævsanvendelsesregistret, med dets begrænsninger i anvendelsen af ens væv, overhovedet respekteres? Jeg kan godt have mine tvivl.

Melby hævder, at hans involvering i Mirvie skyldes videnskabelig interesse. Men hvorfor har det firma skullet oprettes - af Melby - i USA, og hvorfor har prøverne overhovedet skulle sendes til USA for analyse? Kan den slags analyser ikke udføres i Danmark?

Og hvad har Zuckerbergs Biohub ydet til gengæld for at få størstedelen af firmaet? De har vel ikke fået det helt gratis. Har Melby simpelthen solgt kvindernes prøver og data mod at Biohub har betalt oprettelsen af Mirvie-firmaet? Har Melby simpelthen fået rå kontanter? Har man overblik over melbys evt. konti i USA?

Grove spørgsmål, men vel velbegrundede, når man ser på alle de uforståelige og løse ender i historien. hvis man havde fortsat undersøgelsen og sagen, kunne sådanne grimme mistanker være blevet afvist - det kan de ikke blive nu, hvor der er lagt låg på.

Det er utroligt, at Melby tilsyneladende slipper uskadt, og uhindret kan fortsætte at høste rigdom på tyveriet af kvindernes privatliv. Der er jo tale om hælervarer, så hvorfor kan man ikke stoppe den forretning, og så gøre Melby personligt ansvarlig overfor evt. investorer?

Og hvad med de øvrige forskere, som der blevet rejst sag/mistanke mod? Er de sager også lagt døde? Hvad har ministeriet gang i med den tilsyneladende mørklægning?

Har Datatilsynet fuldstændigt givet op? Kan de ikke kræve data tilbage? Hvorfor er sagen bare stoppet, da Melby gik af?

Svaret blæser som sædvanligt i vinden....Lad os håbe, at DR graver videre. Og at Version2 hjælper dem.

Jeg er SÅ træt af SSI!

  • 37
  • 0
#3 Anne-Marie Krogsbøll

... herinde:

Kan SSI virkeligt pålægge medarbejderne tavshedspligt om sagen?

Tilsiger GDPR ikke, at kvinderne har ret til at vide, hvad der er blevet af deres data?

Eller er den slags viden simpelthen helt udenfor danske myndigheders rækkevidde, nu hvor data ligger i USA?

Hvorfor rejses der ikke GDPR-sag mod Melby? For selv om der er tale om biologisk materiale, så er der vel fulgt forskellige data med?

  • 31
  • 0
#4 Carsten R

Udover at SSI har videregivet borgeres biologisk materiale uden tilladelser, synes jeg at der er flere alvorlige perspektiver i sagen:

  • Kan det biologisk materiale, der er sendt til USA, henføres til individer?

  • Danske borgere bidrager med væv og blod til forskning i den tro at forskningen bidrager det danske samfund. I denne sag har en leder på SSI høstet information og blodprøver og sendt til et andet land, hvor et privat firma nu kan høste en fortjeneste, og lederen af SSI får en personlig fortjeneste udover lønnen fra SSI. Jeg ved godt at firmaet og andre i USA også har leveret forskning for at udvikle et markedsprodukt, men hvor er fordelen for det danske samfund og de personer der har levereret prøverne? I den mindste burde samfundet Danmark få royalties af fortjenesten. Er det lederen på SSI der har fejlet i denne sag eller er vores universiteters forskning sådan, at individer aflønnet af samfundet til at erhverve viden, samtidig kan få personlige patenter på denne viden?

Hvis det er samfundet, der betaler for forskning på SSI og universiteter, men at det er private i udlandet der høster de økonomiske fordele, så ser jeg ikke nogen grund til at vi smider så mange midler i forskning.

SSI nægter at udtale sig, hvor arrogant.

Jeg vil gerne se sundhedsministeren på banen.

  • 32
  • 0
#9 Niels Bjerre

Hvorfor er den tidligere direktør for SSI, Mads Melbye, ikke i håndjern - eller i det mindste politi-anmeldt?

Hvorfor er den nye direktør, Henrik Ullum, ikke ude og undskylde på Instituttes vegne og love bod og bedring?

Man tør dårligt tage en Covid test!

  • 17
  • 0
#10 Albert Nielsen

Det er utroligt, at Melby tilsyneladende slipper uskadt, og uhindret kan fortsætte at høste rigdom på tyveriet af kvindernes privatliv.

Han behøver jo blot sige "Vi beklager dybt" og så er den potte ude.

Som vi ved, betyder "Vi beklager dybt" blot "Ha, ha! I kan ikke gøre os noget", alle lovovertrædelser udført af hel- eller halvoffentlige foretagender er pr. definition straffri.

  • 12
  • 0
#13 Lars Petersen

Kan SSI virkeligt pålægge medarbejderne tavshedspligt om sagen?

Hvis din arbejdsgiver begår kriminelle handlinger, falder dette ikke under nogen form for tavshedspligt.

Som medarbejder, kan du ikke underskrive noget som helst, der ikke må fortælles til politiet under et forhør. Der kan være arbejdsgiver relaterede forhold der ikke må komme offentligheden for øre, hvis din arbejdsgiver feks er FE eller PET, men politiet må godt få det at vide.

  • 9
  • 0
#14 Louise Klint

Det her er en kæmpe skandale.

Når statens førende forskningsinstitution har en så lemfældig omgang med tingene. Med rådgivning, procedurer og sikkerhed. Og måske værst af alt: med råmaterialet - borgernes biologi, der er dem betroet, og borgernes tillid.

Jeg kan godt forstå, hvis man sidder og holder vejret ude rundt omkring. Fordi Danmark har meget store, økonomiske interesser på spil her.

Jeg blev lidt provokeret, da jeg hørte P1 Orientering mandag, og studieværterne, efter et interview om vores værdifulde sundhedsdata, udbrød – jamen, hvorfor vi da ikke udnytter disse værdifulde ressourcer og data?! https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2020-11-30/01:04:41

Det gør vi skam også. Danmark har strategier og tiltag på en bred vifte af samfundsområder for, hvordan vi/samfundet kan profitere af vores mange registre og private data. Tiltag iværksat af den forrige regering.

Flagskibet, på sundhedsområdet, er Trial Nation Denmark.

En masterplan, der går ud på at tiltrække medicinalindustri og forskere fra hele verden til Danmark, og give dem de bedste vilkår for at udføre kliniske (medicinske) forsøg med mennesker.

Dette skal i vidt omfang foregå i offentligt regi; på vores offentlige hospitaler, hvor patienterne i forvejen er.

På den vis skaffe kapital og vækst til landet (immanent dække sundhedsudgifter) samt gøde jorden for vores egen lægemiddel-/life science-industri, der eksporterer for over 100 mia. kr. årligt.

https://www.version2.dk/artikel/minister-hvis-regeringen-falder-bedste-a... https://www.version2.dk/artikel/minister-hvis-regeringen-falder-bedste-a...

Strategien hviler netop på de 2 hjørnesten, der er omdrejningspunktet i den aktuelle sag:

1) Biobankerne. Den største er SSI’s Danmarks Nationale Biobank + vores sundhedsdata, der forvaltes/formidles af Sundhedsdatastyrelsen og Nationalt Genom Center (der analyserer og opbevarer DNA, også forankret i SSI).

2) Danskernes velvillighed til at deltage i (de) medicinske forsøg/forskning. En villighed, der i høj grad hviler på tillid.

Derfor er der et stort incitament til at dysse denne skandale ned.

Hvis danskerne i større antal finder vej til Vævsanvendelsesregistret, og siger nej til forskning. Og hvis vi mister tilliden (og villigheden) til at deltage i forsøg, i offentligt regi – så er det bye-bye til milliardeventyret.

Så det er til at forstå, at der gås stille med dørene.

  • 12
  • 0
#15 Louise Klint

I dag, 2 år senere, er Trial Nation-strategien (Brian Mikkelsens ”Vækstplan for Life Science”) godt og vel implementeret. Skinnerne er lagt, simpelthen. Bare 2 år tog det.

At deregulere sundhedsloven til fordel for forskere og industri. Strømline godkendelsesproceduren, der nu ligger under regionerne, som forvalter hospitalerne, med en max. sagsbehandlingstid på 35 dage. Give forskere og industri direkte adgang til personhenførbar patientdata fra hospitalernes it-systemer og mulighed for at kontakte patienter derigennem (L35, tidligere L193). Igangsætte centralisering af sundhedsdata i en national database og oprette NGC, Nationalt Genom Center, der foretager og lagrer DNA-analyser. Ligesom Sundhedsdatastyrelsen blev oprettet allerede i 2015, en vigtig brik, der samler og formidler sundhedsdata fra vores mange nationale registre. https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale... https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/forskerservice https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/forskerservice/forskermaskinen

Og den nye socialdemokratiske regering har videreført planen.

Ved at videreføre bevillingerne. Til Trial Nation samt Erhvervsministeriets enhed til formålet (life science) og de markedsføringskonsortier, der skal reklamere herfor (på Finansloven i år).

Industrien ønsker nu at udbygge planen – de vil mere. En ny vækststrategi. Initieret af et indlæg, på Altinget, fra to medicinalgiganter:

11.06.20: ”Roche og Novo Nordisk: Regeringen skal tage initiativ til ny life science-strategi” https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/roche-og-novo-nordisk-regeringen...

Indlægget ^^ gav politisk og branchemæssig opbakning samt invitation til møde hos Erhvervsminister Kollerup. Følg forløbet (skim overskrifterne nedenfor):

11.06.20: ”Life science-selskaber ønsker ny vækstplan” https://medwatch.dk/samfund/article12213137.ece

17.06.20: ”Venstre og Radikale: Taskforce skal kickstarte ny vækstplan for life science-industrien” https://medwatch.dk/samfund/article12227737.ece

18.06.20: ”Biotekbranchen bakker op om ny vækstplan for life science” https://medwatch.dk/samfund/article12228853.ece

24.06.20: ”Kollerup inviterer life science-branchen til kaffe – DI klar med syv ønsker til ministeren” https://medwatch.dk/samfund/article12241561.ece

25.06.20: ”Kollerup før møde med life science-industrien: Stort potentiale for at skabe nye eksporteventyr” https://medwatch.dk/samfund/article12247021.ece

25.06.20: ”Konservative vil have life science-plan og give virksomheder forskningsrabat” https://medwatch.dk/samfund/article12246399.ece

Andre af verdens største medicinproducenter står også i kø for at komme ind:

24.06.20: ”Merck går med i Trial Nation for at styrke danske studier” https://medwatch.dk/Medicinal___Biotek/article12233080.ece

02.07.20: ”Merck satser på Danmark: Skal være en spydspids for forskning og udvikling i kræft” https://medwatch.dk/Medicinal___Biotek/article12233079.ece

Som du kan se, er regeringen inde i stoffet. De har fokus på området.

Også af den grund, synes jeg, at sundhedsministeren skulle komme på banen.

Fx. redegøre for hvilke tiltag, der iværksættes, så befolkningen kan være tryg ved den offentlige forvaltning – SSI’s omgang med vores biologi og forvaltning i det hele taget.

Det gælder også de millioner af corona-prøver, der er akkumuleret hos Seruminstituttet siden marts.

  • 6
  • 0
#17 Malthe Høj-Sunesen

Kan det biologisk materiale, der er sendt til USA, henføres til individer

Det er underordnet.

GDPR betragtning 35: Helbredsoplysninger bør omfatte alle personoplysninger om den registreredes helbredstilstand, som giver oplysninger om den registreredes tidligere, nuværende eller fremtidige fysiske eller mentale helbredstilstand. Dette omfatter [...] oplysninger, der hidrører fra prøver eller undersøgelser af en legemsdel eller legemlig substans, herunder fra genetiske data og biologiske prøver, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32016R067...

  • 4
  • 0
#18 Anne-Marie Krogsbøll

...Louise Klints fine gennemgang af Trial Nation-komplottet, så er det meget svært at tro på, at der overhovedet er noget tilbage af danske borgeres ret til privatliv. For mig ser det ud som om, vi simpelthen allerede ER solgt som datamalkekvæg - det er sket bag om ryggen på os, mens vi ahr troet, at diskussionen om dette stadig var i gang. Og at der fra lovgiverside bruges betydeligt flere ressourcer på at finde måder at holde dette faktum skjult for os på gennem fuldstændigt uigennemskuelig og uoverskuelig lovgivning, end på at oplyse os om vore rettigheder, og respektere disse.

Og når jeg hører interviewet med skruppelløse professor Tove Holm Larsen, som har fået 100 millioner til at finde ud af, hvordan man kan vride endnu flere data ud af os, og nedkæmpe manges instinktive modstand mod at blive reducerede til databacongrise for storkapitalen, så bliver jeg godt nok HARM!!!! https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2020-11-30#!01:04:41 (efter 1 t 4 min)

Vi er blevet kuppet!!!!

  • 1
  • 0
#18 Anne-Marie Krogsbøll

...Louise Klints fine gennemgang af Trial Nation-komplottet, så er det meget svært at tro på, at der overhovedet er noget tilbage af danske borgeres ret til privatliv. For mig ser det ud som om, vi simpelthen allerede ER solgt som datamalkekvæg - det er sket bag om ryggen på os, mens vi ahr troet, at diskussionen om dette stadig var i gang. Og at der fra lovgiverside bruges betydeligt flere ressourcer på at finde måder at holde dette faktum skjult for os på gennem fuldstændigt uigennemskuelig og uoverskuelig lovgivning, end på at oplyse os om vore rettigheder, og respektere disse.

Og når jeg hører interviewet med skruppelløse professor Tove Holm Larsen, som har fået 100 millioner til at finde ud af, hvordan man kan vride endnu flere data ud af os, og nedkæmpe manges instinktive modstand mod at blive reducerede til databacongrise for storkapitalen, så bliver jeg godt nok HARM!!!! https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2020-11-30#!01:04:41 (efter 1 t 4 min)

Vi er blevet kuppet!!!!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere