Statens ministerier må ikke dele softwarelicenser fra Oracle og SAP med hinanden

Illustration: Nadia Fryd
Snørklede licensbetingelser betyder, at standardsoftware ikke kan følge med, når et politikområde skifter fra et ministerium til et andet. Vil store softwarehuse ikke samarbejde, må staten ty til open source, siger minister.

Man kan ikke sige, at staten har vundet den store jackpot, når det kommer til indkøb af standardsoftware i det offentlige. Staten køber nemlig for dyrt ind og under for dårlige vilkår.

Det viser en rapport, som Zangenberg Analytics lavede for Moderniseringsstyrelsen i 2015, skriver Dagbladet Børsen.

Rapporten viser, at staten betaler 20 pct. mere for licenser til standardsoftware fra store it-giganter som Oracle og SAP, end det private erhvervsliv gør. Det svarer rundt regnet til 150 mio. kr. overbetaling hvert år.

Men det er ikke det eneste: Særlige licensbetingelser betyder nemlig, at forskellige dele af staten ikke må dele licenserne, når et politikområde for eksempel skifter ministerium. Så er der ministerrokade, hvor særlige ressortområder skifter hænder, skal ministerierne ud og købe nye licenser.

Det fortæller innovationsminister Sophie Løhde (V) til Børsen og kalder licensbetingelserne i dag »snørklede og restriktive«. Hun vil derfor arbejde for at få lavet en fællesstatslig rammeaftale med Oracle, som blandt andet står bag standardsoftwaren PSRM, der bliver Skats nye inddrivelsessystem efter den skandaleombruste forgænger EFI.

Sophie Løhde understreger, at staten gerne vil fortsætte med at bruge standardsoftware til deres it-løsninger, men hvis it-giganterne ikke vil samarbejde, kan open source blive den sidste udvej.

»Det kan blive aktuelt, at vi begynder at udvikle vores egne it-løsninger ud fra open source, hvis ikke vi får nogle andre boller på suppen,« siger ministeren til Børsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Mikkelsen

Flere og flere aktørere har set lyset og bruger open source databaser, som en start. Både Maria DB (et fork af MySQL lavet efter Oracle købtte dem) og PostgreSQL ser jeg tit hvor Oracle før dominerede. Der er ingen tvivl om at Oracle har nogle gode features, men de overskykkes tit af både prisen på licenser men også på de folk der forstår at udnytte dem.

At Staten betaler mere end det private skyldes ikke kun dårlig forhandling, men også at man ofte stiller meget skrappe krav om fx store bøder ved brud på en SLA. Jo større bod man vil have, jo højere bliver prisen og i de fleste tilfælde følger der ikke mere oppetid med - faktisk kan den blive lavere.

  • 6
  • 0
Hans Nielsen

", kan open source blive den sidste udvej."
Hvorfor ikke den første ?

Er der en aftale om at der skal betales overpris fra det offenlige, hvis de private skal optage de personer som ikke genvælges, med gode job i bestyrelser og ligende.

Som de 80 millioner der blev betalt til konsulentfirmaet McKinsey, så Bjarne Corydon kunne få en praktikplads, efter han var færdig som finansminister.

  • 9
  • 1
Jakob Steen-Petersen

»Det kan blive aktuelt, at vi begynder at udvikle vores egne it-løsninger ud fra open source, hvis ikke vi får nogle andre boller på suppen,« siger ministeren til Børsen."

Man må vel antage, at der altid ved udvikling af nye systemer ligger en Cost Benefit Analyse til grund for beslutningen? Og at man når man vil udvikle noget, beslutter sig for om man vil købe (og tilpasse) et standard system eller om man vil udvikle det selv fra bunden.

Hvis man vælger at udvikle fra bunden, så kan man så derudover vælge om det skal være Open Source eller ej.

Der er vel ingen tvivl om at man langt de fleste tilfælde ville have mest gavn af at gøre som Ministeren siger: lave det hele selv.
Men det er næppe rentabelt?

Men i mange udbud er det jo allerede skrevet, at man ønsker sig et standard system? Det må man jo antage, er fordi man grundlæggende har besluttet sig til at det er det billigste på sigt?

  • 0
  • 0
René Nielsen

Jeg ved godt at man kan kode alt, men er det i praksis og især økonomisk muligt at det offentlige anvender standardsystemer?

Kernen er jo at langt flertallet af standardsystemer er bygget op med omkring flows i det dobbelte bogholderis principper som Salg-Indbetaling-Debitor, hvorunder man så understøtter de delprocesser som der for en normal virksomhed, som f.eks. integration til bank, dobbelt bogholderi mv.

Kigger vi på en typisk offentlig virksomhed, så er virksomheden styret af bevillinger og dokumentation af, at disse bevillinger er anvendt korrekt (læs Britta sagen).

Naturligvis kan det offentlige bruge bankintegration, men i alt offentlig forvaltning, er det bevillinger i finansåret som tæller … balancen bruger man ikke. Så afskrivninger mv…. anvendes ikke.

Ofte vil der være komplekse flow, hvor modsatrettede love skal håndteres som udbetaling af sociale ydelser samtidig med modregning for f.eks. gæld til det offentlige trækkes fra.

Samtidig er det vigtigt at forstå, at politikere ikke venter på at IT-understøttelsen ”kommer på plads”. I det private forstår ledelsen godt, at IT-flows skal være gennemtestet og på plads før processer kan ændres og besparelser realiseres.

Og kigger vi på vores politikkere, så er det et kendetegn, at de ledende politikkere, ikke aner hvad der sker i samfundet. Tag politikkere som Mette Frederiksen, Søren Pind, Kristian Thulesen Dahl, Lars Løkke, Henrik Sass og Pernille Skipper.

Der er jo ikke en af dem som har prøvet at have et rigtigt arbejde.

De er gået direkte fra uddannelsesinstitutionen til politiske eller halvpolitiske ansættelser. De er levebrødspolitikkere af værste skuffe.

Hvordan forstiller i jer dog at disse mennesker kan handle rationelt for samfundets penge, når de ingen (ledelses-) erfaring har?

  • 3
  • 0
Leif Neland

Hvorfor er det X-ministeriet, der køber licenser? Kunne det ikke være Statens Indkøbscentral? Eller Centraladministrationen?

Hvis et firma køber X licencer, så tilhører de firmaet, evt. til et bestemt antal brugere. Så er det vel ligegyldigt om de bliver brugt i regnskabsafdelingen eller i tegnestuerne.

  • 6
  • 1
Maciej Szeliga

...læste jeg et andet sted at den engelske nationalbank er gået OpenSource vejen.
Hvis danske ministerier ikke købte licenser selv men det var staten som købte det hele og kørte det på fælles servere så ville det ikke være et licensmæssigt kaos.

  • 3
  • 0
Per Larsen

Han er sikkert glemt, men han og hans org. stod for alle statslige og kommunale købs hhv. rammeaftaler.
Så vidt jeg husker havde den statslige indkøbsorg. sit sæde i forsvarsministeriet?
Synd at det blev ændret, - en gang formentlig i slutningen af 70'erne og i begyndelsen af fattig 80'erne?
Husker det ikke.

  • 1
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Sophie Løde ikke er så begejstret for Open Source fordi det er en variant af "netkommunisme" og dertil "opgavetyveri" fra gode "liberale" virksomheder der er betalende medlemmer af fornuftige partiers "erhvervsklubber".

Stem på nogle andre og mindre korrupte partier.

  • 7
  • 0
Povl Kvols

Jeg mener slet ikke ministeren skal true, men blot sætte i gang, og hellere nu end senere.

Og når vi nu er i gang, så kunne staten jo passende sælge for, at blot en lille del af besparelserne, måske bare 15%, sendes tilbage til open source!

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize