Statens It-råd giver rødt lys til hvert tiende statslige it-projekt
Fem statslige it-projekter er på dybt vand i Digitaliseringsstyrelsens halvårlige statusrapport, der beskriver tilstanden for offentlige it-projekter i første halve år af 2020.
De fem projekter er Elektronisk certificering fra Fødevarestyrelsen, Identity Asset Management (IAM) fra Rigspolitiet, Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, One Stop Moms 2 (OSM2) fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og LEOPARD fra Lægemiddelstyrelsen.
»Et rødt trafiklys betyder, at der bør være særlig ledelsesopmærksomhed på at håndtere udfordringer i projekterne, og It-rådet er i dialog med de pågældende projekter,« skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.
Rapporten er lavet på baggrund af Statens It-råds løbende vurderinger, og hvis de vurderer, at et projekt er rødt, betyder det, at tilstanden er meget langt fra de oprindelige planer og aftaler omkring arbejdet.
For at indikere et projekts tilstand, giver Statens It-råd projektet en trafiklysfarve: rød, gul eller grøn. De vurderer tilstanden på baggrund af forventede vs. reelle projektudgifter, om tidsplanen er overholdt, og om de forventede økonomiske gevinster ændrer sig i projektforløbet. Det sidste er kun relevant for projekter, hvis primære formål er at skabe et kvalitetsløft og ikke en effektivisering, skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.
Siden 2019 er antallet af it-rådets røde trafiklys faldet fra 7 til 5, og antallet af projekter, der indgår i rapporten er steget fra 42 til 49. Udover de røde trafiklys, så har rådet i år givet gult lys til 14 projekter og grønt til 25. Fem projekter afsluttes og får derfor ikke et lys.
Forsinkelser fordyrer røde projekter
Alle de røde projekter er forsinket, og flere af dem kommer til at koste mere, end hvad der oprindeligt var planlagt. I tre af projekterne har COVID-19 spillet en rolle ift. deres nuværende dårlige tilstand, men det er dog kun meget få ud af 49 undersøgte projekter, der har lidt under pandemien, ifølge rapporten.
I stedet for at udstede papircertifikater er det ambitionen at Fødevarestyrelsen i stedet skal udstede elektroniske certifikater til tredjelande efter projektet Elektronisk certificering er gennemført. Men den eksterne leverandør er forsinket, og “en større kompleksitet i løsningen” betyder, at styrelsen sandsynligvis skal finde flere penge til leverandøren, til eksterne konsulenter og yderligere løn. Nu er projektet syv måneder forsinket, det kommer til at koste 16 procent mere, og de økonomiske gevinster er forværret med 12,8 procent.
For at følge med den digitale udvikling skal Rigspolitiet have et nyt Identity Asset Management-system (IAM-system). Det skal erstatte deres gamle system, skabe flere automatiserede processer og understøtte brugerens adgang til data og systemer på tværs af dansk politi. Men fordi politiet allerede har aflyst to udbudsrunder, er projektet 14 måneder forsinket. I 2019 opdaterede projektet udbudsmaterialet og tredje runde er i gang.
COVID-19 og “udviklingsvanskeligheder” i projektet Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) er årsagen til, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen igen må udsætte implementeringen af det nye ejendomsvurderingssystem. Derfor når ICE ikke at udsende ejendomsvurderingerne i forhold til den oprindelige plan, og der er sandsynligvis behov for flere penge. Styrelsen ved endnu ikke, hvor meget dyrere og forsinket projektet bliver.
Den nye EU-lovgivning omkring salg af varer og ydelser til private forbrugere betyder, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kører projektet One Stop Moms 2 (OSM2), for at Skatteforvaltningen kan overholde gældende lovgivning. Men projektet er forsinket, da de er i gang med en re-estimering af økonomien pga. af en række “ændrede forudsætninger”. Efter COVID-19 har EU udskudt idriftsættelsesdatoen med seks måneder, men styrelsen er endnu usikker på, om de selv forlænger gennemførselsfasen. Styrelsen ved heller ikke, hvor lang tid projektet skal forlænges, eller hvor meget dyrere det bliver.
Det danske lægemiddelregister skal moderniseres på en ny standardplatform gennem Lægemiddelstyrelsens projekt LEOPARD, så det kommer til at overholde krav i den europæiske lægemiddelregulering og bliver mere “robust og agilt”. Men efter COVID-19 har projektet måtte ofre ressourcer som f.eks. medarbejdere, der blev udtaget til virusberedskabet. Derfor er projektet forsinket fem måneder, det er blevet 23,8 procent dyrere, og de økonomiske gevinster er forværret med 10,7 procent.
LEOPARD blev replanlagt sidste halvår af 2019, efter Statens it-råd i starten af 2019 markerede det rødt ligesom i år. Resten af dette års røde projekter var gule i slutningen af sidste år.
Opdateret d. 15/10 klokken 14.47 med teksten: »LEOPARD blev replanlagt sidste halvår af 2019(...)«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
