Statens It-råd giver rødt lys til hvert tiende statslige it-projekt

Illustration: wikimedia commons
Fem ud af 49 statslige it-projekter har fået et rødt trafiklys af Statens It-råd i en rapport for første halvår af 2020. Flere af de røde projekter har oplevet forsinkelser pga. COVID-19.

Fem statslige it-projekter er på dybt vand i Digitaliseringsstyrelsens halvårlige statusrapport, der beskriver tilstanden for offentlige it-projekter i første halve år af 2020.

De fem projekter er Elektronisk certificering fra Fødevarestyrelsen, Identity Asset Management (IAM) fra Rigspolitiet, Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, One Stop Moms 2 (OSM2) fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og LEOPARD fra Lægemiddelstyrelsen.

»Et rødt trafiklys betyder, at der bør være særlig ledelsesopmærksomhed på at håndtere udfordringer i projekterne, og It-rådet er i dialog med de pågældende projekter,« skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Rapporten er lavet på baggrund af Statens It-råds løbende vurderinger, og hvis de vurderer, at et projekt er rødt, betyder det, at tilstanden er meget langt fra de oprindelige planer og aftaler omkring arbejdet.

Siden 2019 er antallet af it-rådets røde trafiklys faldet fra 7 til 5, og antallet af projekter, der indgår i rapporten er steget fra 42 til 49. Udover de røde trafiklys, så har rådet i år givet gult lys til 14 projekter og grønt til 25. Fem projekter afsluttes og får derfor ikke et lys.

Billedet viser en oversigt over de røde projekter fra rapporten. Illustration: Digitaliseringsstyrelsen

Forsinkelser fordyrer røde projekter

Alle de røde projekter er forsinket, og flere af dem kommer til at koste mere, end hvad der oprindeligt var planlagt. I tre af projekterne har COVID-19 spillet en rolle ift. deres nuværende dårlige tilstand, men det er dog kun meget få ud af 49 undersøgte projekter, der har lidt under pandemien, ifølge rapporten.

  • I stedet for at udstede papircertifikater er det ambitionen at Fødevarestyrelsen i stedet skal udstede elektroniske certifikater til tredjelande efter projektet Elektronisk certificering er gennemført. Men den eksterne leverandør er forsinket, og “en større kompleksitet i løsningen” betyder, at styrelsen sandsynligvis skal finde flere penge til leverandøren, til eksterne konsulenter og yderligere løn. Nu er projektet syv måneder forsinket, det kommer til at koste 16 procent mere, og de økonomiske gevinster er forværret med 12,8 procent.

  • For at følge med den digitale udvikling skal Rigspolitiet have et nyt Identity Asset Management-system (IAM-system). Det skal erstatte deres gamle system, skabe flere automatiserede processer og understøtte brugerens adgang til data og systemer på tværs af dansk politi. Men fordi politiet allerede har aflyst to udbudsrunder, er projektet 14 måneder forsinket. I 2019 opdaterede projektet udbudsmaterialet og tredje runde er i gang.

  • COVID-19 og “udviklingsvanskeligheder” i projektet Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) er årsagen til, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen igen må udsætte implementeringen af det nye ejendomsvurderingssystem. Derfor når ICE ikke at udsende ejendomsvurderingerne i forhold til den oprindelige plan, og der er sandsynligvis behov for flere penge. Styrelsen ved endnu ikke, hvor meget dyrere og forsinket projektet bliver.

  • Den nye EU-lovgivning omkring salg af varer og ydelser til private forbrugere betyder, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kører projektet One Stop Moms 2 (OSM2), for at Skatteforvaltningen kan overholde gældende lovgivning. Men projektet er forsinket, da de er i gang med en re-estimering af økonomien pga. af en række “ændrede forudsætninger”. Efter COVID-19 har EU udskudt idriftsættelsesdatoen med seks måneder, men styrelsen er endnu usikker på, om de selv forlænger gennemførselsfasen. Styrelsen ved heller ikke, hvor lang tid projektet skal forlænges, eller hvor meget dyrere det bliver.

  • Det danske lægemiddelregister skal moderniseres på en ny standardplatform gennem Lægemiddelstyrelsens projekt LEOPARD, så det kommer til at overholde krav i den europæiske lægemiddelregulering og bliver mere “robust og agilt”. Men efter COVID-19 har projektet måtte ofre ressourcer som f.eks. medarbejdere, der blev udtaget til virusberedskabet. Derfor er projektet forsinket fem måneder, det er blevet 23,8 procent dyrere, og de økonomiske gevinster er forværret med 10,7 procent.

LEOPARD blev replanlagt sidste halvår af 2019, efter Statens it-råd i starten af 2019 markerede det rødt ligesom i år. Resten af dette års røde projekter var gule i slutningen af sidste år.

Opdateret d. 15/10 klokken 14.47 med teksten: »LEOPARD blev replanlagt sidste halvår af 2019(...)«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Louise Klint

Disse statusrapporter er altid spændende læsning, tak.

Mht. Rigspolitiets IAM-system kan man godt få lidt nervøse trækninger, når man læser, at det skal ”understøtte brugerens adgang til data og systemer på tværs af dansk politi” og ”skabe flere automatiserede processer”.

Med tanke på den endeløse række af fejl, menneskelige som tekniske, i politiets systemer, der er kommet for en dag de seneste par år.

Den omfattende teledataskandale, der aldrig rigtig ender. https://www.version2.dk/artikel/tdc-har-opdaget-ny-fejl-teledata-1091412

De mange tusind DNA-fejl samt fejl i politiets systemer, hvor danskere fejlagtigt har fået deres identitet koblet op på hundredvis af sager.

https://www.version2.dk/artikel/nye-dna-fejl-hos-politiet-nu-skal-5000-f... https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/8450-danske-dna-spor-skal-unde... https://politiken.dk/indland/art7941672/12.000-dna-spor-skal-granskes-ef...

https://www.dr.dk/nyheder/indland/politisjusk-med-persondata-glemte-doku...

Hvordan skal det ikke gå, når man kobler og automatiserer yderligere.

I statusrapporten er fx. også et ”fortroligt projekt”, med høj risikoprofil (gul, side 2), uden anden angivelse, som vækker ens nysgerrighed.

Pludselig kommer jeg i tvivl – får det egentlig nogen konsekvenser, alle disse forsinkelser og fordyrelser?

  • 6
  • 0
#2 Louise Klint

Apropos... Store skatteborgerfinansierede IT-projekter:

Jeg har tilfældigt set, at Region Hovedstaden nu – igen – tager den store tegnebog frem, og investerer et angiveligt 3-cifret millionbeløb i ny IT.

Denne gang gælder det billeddiagnostik.

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=...

^^ Det er en annoncering efter en programchef til projektet (ligesom Gitte Fangel var på Sundhedsplatformen):

Vil du stå i spidsen for en projektportefølje til et pænt 3-cifret millionbeløb, som skal etablere et nyt systemkompleks til billeddiagnostikken i Region Hovedstaden, og som kan understøtte visionen om at Region Hovedstaden skal være ledende indenfor behandling, forskning og innovation?

Projektet involverer alle hospitaler i Region Hovedstaden, opbygning af en projektorganisation og kommer til at sætte aftryk på flere tusinde menneskers daglige arbejde efter implementering.

Region Hovedstaden skal etablere nyt system til billeddiagnostikken. Systemet er ét af de største og mest kritiske system i regionen, og vil være et af det største af sin art i Europa. Der er cirka 41.000 brugere på billedviseren og cirka 8.000 brugere på de billeddiagnostiske afdelinger samt undersøgelser fra de seneste 25 år. Systemet understøtter mange forskellige arbejdsgange og håndterer mange millioner undersøgelser om året, som kan deles på tværs af mange aktører og mange former for billeddannelse.

Til en opstart skal du forme projektorganisationen, så den bliver rustet til at kunne gennemføre en opgave af denne skala over de næste 4-5 år.

(Suk, støn, vi tager en runde mere).

Jeg tænker på, om dette nye ^^ mon (bl.a.?) gælder en erstatning for det RIS/PACS (Agfa), som kom under nu afgående Svend Hartling, og som hospitalerne har været så plaget af?

Det kunne være interessant, at vide lidt mere om. (Måske, hvis vi orker).

  • 4
  • 0
#3 Jan Larsen

I et IT projekt opstår altid et par problemer.

Første problem er: Vi laver altid systemer der skal erstatte andre systemer eller dele af andre systemer. I øjeblikket er det - for det offentlige - systemer der er designet i '70erne, '80erne og '90erne. Øksen hænger over halsen på udviklerne, for det er 16-bits systemer der ikke kan levetidsforlænges mere.

Disse gamle systemer er gjort knivskarpe og robuste gennem 30 - 50 år, men der er ikke meget dokumentation tilbage og den dokumentation der eksisterer, er ubrugelig.

Andet problem er: Forretningen købte et system i '82, en konsulent vedligeholdt systemet og vi kunne "bare" lægge ændringer ned til ham, så lavede han dem, når han kom forbi.

Ofte er brugernes holdning, det skal bare virke som det gamle, for det kan de finde ud af!

Der er hverken økonomi eller tid til at kigge systemerne og kildekoderne efter (hvis man overhovedet har kildekoden tilgængelig), for det er sjældent, der ikke er en skarp bagkant på et IT projekt og vi skal nå at have udbuddet klar til [indsæt selv dato] fordi [indsæt selv årsag]

Tredje problem er: Regeringen har taget en beslutning om at bruge standardsystemer, EU har vedtaget at alle systemer skal i udbud og de styrelser og ministerier der har opgaverne vil gerne arbejde agilt.

Fjerde problem er: Leverandøren skruer tilbuddet sammen, så alt der ikke er nævnt i tilbuddet er "tilføjelser" eller "ændringsanmodninger". - Det giver god mening!

Så derfor: Vi kender ikke scope når vi udfærdiger udbudsmaterialet. Vi er underlagt et fast budget (i flg. tilbuddet). Vi skal bruge standardsystemer der skal tilpasses og Leverandøren er styret af et tilbud.

Så vi ændrer undervejs - vi er agile. Vi holder ikke budgettet. Vi holder ikke tiden. Vi sparer på test. Vi sparer på oplæring af brugere. Vi sparer på evaluering. Vi minimerer dokumentationen og sparer lidt dér.

Til gengæld ved vi alt om systemet når det er færdigt og kender alle de steder vi ikke nåede i mål! - Så vi sætter dokumentationen på hylden, går til et nyt projekt, chefen får bonus og vi glemmer alt om dette projekt, som så må tilpasses og gøres robust under driftsbudgettet. Så historien kan gentage sig om 20 år.

  • 4
  • 0
#4 Sune Marcher

Fjerde problem er: Leverandøren skruer tilbuddet sammen, så alt der ikke er nævnt i tilbuddet er "tilføjelser" eller "ændringsanmodninger". - Det giver god mening!

Det er IMHO sindssygt at lave fastprisprojekter.

Man burde køre med en rimelig basispris, med veldefineret standard-indhold, og så en rimelig pris på time/material til de tilrettelser der unægteligt kommer. Så kunne man forhåbentligt få flere reelle bud fra leverandører, i stedet for at de sædvanlige slyngler slipper afsted med at underbyde konkurrenterne, selvom alle ved at de kommer til at gå over tid og budget...

  • 5
  • 0
#5 Thomas Antonsen

Alle de offentlige udbud jeg har set er faktisk opdelt på den måde, med en række krav der definerer standard-indhold og så en timepris til ændringsønsker/udvidelser.

Der er dog normalt to problemer i den nuværende model: 1. ændringsønsker/udvidelser er ikke med i budget og tidsplan, hvis det er kritiske ændringer bliver projektet forlænget 2. Vendor lock-in på ændringsønsker, hvilket betyder at leverandøren estimerer timer på ændringsønsker

Begge disse kan teoretisk løses udbudsteknisk: 1. Der skal være en buffer i både budget og tidsplan. Jo mere usikkert scope er, jo større buffer. Desværre er det en politisk dødssejler at estimere offentlige projekter på den måde, det er nemmere at bede om tilgivelse og tilladelse, især hvis det er tilgivelse for forgængerens synder :( 2. Gældsinddrivelse i Skat havde krav om multi-vendor, så man kunne konkurrenceudsætte ændringsønsker også i løbet af projektet

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere