Statens it-projekter er skredet med tre milliarder på fire år: »Det er jo borgernes penge«

Plus25. november kl. 04:007
It-projekter
Udgifterne til 97 it-projekter på tværs af de statslige myndigheder er steget med 3,5 milliarder kroner, viser de seneste afrapporteringer fra Statens It-råd. Illustration: Rasmus Meisler.
Nye tal for budgetoverskridelser på statslige it-projekter bekymrer både fagfolk og politikere.

It-budgetterne er skredet mellem hænderne på de statslige myndigheder i en grad, så digitaliseringen af den offentlige sektor på ganske få år er blevet flere milliarder kroner dyrere end forventet.

Det viser data, som Version2 har fået trukket hos Statens It-råd, som vejleder de store it-projekter, der er i gang i landets ministerier og styrelser.

I løbet af de seneste fire år har it-rådet fulgt 97 projekter på tværs af de statslige myndigheder.

Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip? Log ind east
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
26. november kl. 10:29

Historien i b.dk handler om en kvinde, som ikke kan få tilgodehavende skat på 2600 kr. udbetalt, fordi hun angiveligt skylder SKAT 1 øre - 1 ØRE! Hun kan ikke få lov at betale 1 øre, for det kan gældsindrivelsessystemet ikke håndtere. Sagen har nu kørt i over et år.

B.dk har bragt flere andre, lignende håbløse, eksempler de seneste uger. Personalet i SKAT er selv fortvivlede, men kan intet stille op.

Ud over, at det er mig en gåde, at man ikke blot kan fratrække øren i hendes tilgodehavende skat (gjorde man ikke det før i tiden?), så siger historien og tallene ovenfor jo noget om de enorme beløb (og blod, sved og tårer), amokløben og mislykket digitalisering koster landet. ENORME!!!!!

Husker man at opgøre disse omkostninger - ærligt og troværdigt? Husker man at indregne disse uforudsete enorme udgifter, når man gør business-casen op? Det er jeg ret sikker på, at man ikke gør - de forsvinder et eller andet sted i den blå luft.

HVAD HAR DIGITALISERINGEN SAMLET SET KOSTET LANDET DE SENESTE 15 ÅR? BESPARELSER/EFFEKTIVISERINGER MINUS DISSE SAMLEDE UDGIFTER - FORUDSETE OG UFORUDSETE!

Så opgaven de kommende mange år bliver for IT-ministre og Digitaliseringsråd og DIGST ikke at sætte nye skibe i søen! For Guds skyld! Den må og skal være, at bruge alle - alle! - tilrådighed stående midler på at rette de skibe op, som allerede er ved at synke!

Lad ikke rotterne (de ansvarlige) forlade den synkende skude! Lad dem gå ned med den!

6
1. december kl. 16:29

Et bud på de egentlige omkostninger ved digitaliseringen, bare lidt af den:

*"De 14 millioner gældsposter svarer til en bagvedliggende gæld på 46 milliarder kroner, som ligger og sejler rundt. Beløbet på 46 milliarder udgør knap en tredjedel af danskernes samlede gæld til det offentlige på i alt 142 milliarder kroner. Det anslås, at det vil tage 11.000 fuldtidsansatte et år at rydde op i bunken af gæld, der ikke umiddelbart kan inddrives."https://www.berlingske.dk/kommentar/svigtet-og-nedsmeltningen-i-skat-er-total-nu-maa-vi-gribe-til

Hertil skal så lægges ekstra omkostninger ved f. eks. udbytterefusionssagen, momssvindelsagen, Sundhedsplatformen, Aula osv.

Der er jo mange andre fejlslagne projekter end gældsinddrivelsen.

Tænk al den velfærd, vi kunne have fået for de penge....

7
5. december kl. 23:04

Tænk al den velfærd, vi kunne have fået for de penge....

Joeh. Men tænk på alt det ansvar, som embedsmændene lykkedes med at flytte over på borgerne.

Tænk på at man slipper for at se borgerne i øjnene, og kan være direkte ubehøvlede i de beskeder man sender ud. Ingen behøver at sætte deres navn under nogen skrivelse.

Det er jo bare at påstå at det løser et eller andet problem, som politikerne ikke rigtigt har noget svar på. Så æder de hvad som helst.

Enkelte spor af sarkasme kan ikke helt udelukkes.

2
25. november kl. 10:44

Måske man skulle starte med at gøre projekterne mindre. Med 97 projekter til en samlede værdi af 14,2milliarder, ligger vi med en gennemsnits pris lige under 150millioner. Der er ikke nogen, der kan overskue et projekt i hoved, der er så stort.

I min optik, må et projekt ikke være større, end én person kan overskue det i hoved.

Jeg var en gang arkitekt på et offentlig projekt, hvor vi havde en kontrakt med krav på over 3500 sider. I så store kontrakter, kan én person ikke overskue alle konsekvenserne, så naturligvis var der både krav fra kunden og løsninger fra leverandøren, der ikke kunne lade så gøre samtidig. Udbudsmaterialet var tydeligvis lavet af flere forskellige teams, ligesom leverandøren havde svaret via flere forskellige teams - Selvom man snakker sammen, kan man simpelthen ikke sikre, at alle krav og løsninger er uden modstridende krav eller løsninger.

En anden afdeling i et firma jeg engang var i, arbejdede på et offentlig projekt, som skulle køre i 4 år. De fuldt næsten planen, men var i mellemtiden blevet ligegyldige, for loven var lavede om og de offentlige departementer flyttede rundt, så de færdig gjord og fik betaling for et projekt, som der ikke var nogen der skulle bruge...

Hvem husker ikke Amanda, som tog så lang tid (selv uden alle forsinkelserne), at teknologien, som det var byggede på, var forældet da det blev færdigt og Arbejdsmarkedsstyrelsen i mellemtiden var lavet så meget om, at det ikke kunne bruges og da det var lavede på forældet teknologi og havde en række problemer, blev lukkede kort efter det gik i luften.

Små projekter har mindre risiko.

5
27. november kl. 23:54

Helt enig i forhold til at projekterne skal opdeles i mindre bidder. Dog vil det give for mange begrænsninger, hvis alle projekter skal være så små, at de kan overskues af en enkelt person alene :-)

Risikobegrænsning ved opdeling af projekterne i mindre bidder løser mange problemer, og ud over at risici alt andet lige bliver mindre, vil det også være muligt at agere mere hensigtsmæssigt på en foranderlig omverden, når projekterne har et kortere forløb.

Men ét er om projekterne overskrider deres budgetter. Et andet er om projekterne overhovedet skulle have været gennemført. Jeg synes at der er en stor grad af talblindhed i offentlige it-projekter, hvor der ikke rigtigt stilles spørgsmålstegn ved prisen på løsningerne allerede ved tilbudsgivning. Var et digitalt kørekort fx virkelig 45 mio værd, og var det egentlig en rimelig pris for en - hånden på hjertet - meget simpel løsning på noget, som ikke rigtigt var et særligt stort problem?

1
25. november kl. 07:14

Interessant...

17,5 milliarder i udgifter på 4 års projekter (and still counting)...

Hvor meget har man så sparet ved "effektiviseringerne"?

Hvor meget forventer man at spare med disse tre års projekter fremover?

Og hvad kommer disse 4 års projekter til at koste i årene fremover (færdiggørelse og drift)?

Er evt. accelererende svindel (moms, skat etc.) indregnet i udgifterne? Så sent som for et par dage siden blev en mand anholdt for formodet skatte/moms/hvidvask-svindel på omkring 200 millioner, og i følge Jesper Tynells nye bog udbetaler man stadig med åbne øjne uberettigede refusioner for mange millioner, potentielt milliarder - man har ingen planer om at stoppe det ( bankerne styrer lovgivningen ). For ikke at tale om omkostningerne i form af de gener og tidsforbrug, man den ene gang efter den anden påfører borgerne via digitaliseringen.

Begynder det ikke efterhånden at lyde lidt molbo-historie-agtigt? Hvad fatter gør, er altid det rigtige?

(Og Wammen er i fuld gang med at kvalificere sig til at være GOAT i disciplinen ikke at ville udtale sig ("Det rager ikke jer, hvad jeg tænker om dette, og hvad jeg har af planer" - strategien). Han får med stor overbevisning illustreret, at han regner BigTech (bredt forstået) som sit bagland - ikke den danske befolkning. Jeg vil så gerne se hans og S's partistøtteregneskab - det hele).

3
26. november kl. 10:24

EFI-sagen:

"Ved udgangen af august 2022 var gælden på 152 milliarder kroner. Omtrent 1,1 million borgere og 155.000 virksomheder skylder penge til det offentlige. Det drejer sig om blandt andet ubetalte skatter, afgifter og bøder. I juni indgik et bredt politisk flertal en aftale, der skal nedbringe danskernes gæld til det offentlige og styrke den offentlige gældsinddrivelse frem mod 2030. Aftalen batter dog ikke meget. I 2030 vil der stadig være gæld for 143 milliarder kroner, viser en fremskrivning fra Skatteministeriet. Undersøgelseskommissionen om Skat gransker i disse år EFI-skandalen, og hvad der gik forud – helt fra sammenlægningen i 2005 af den statslige og kommunale inddrivelse, som Skatteministeriet er ansvarlig for. Ni tidligere skatteministre og dusinvis af embedsmænd er afhørt. Kommissionen skal til slut vurdere, om nogen kan drages til ansvar."https://www.berlingske.dk/oekonomi/marianne-kaemper-med-skat-om-at-betale-en-oere-det-har-vaeret-en-god

Se næste kommentar - kan ikke styre formaterringen i denne.