Statens it-beredskab sejler: »Det er da stærkt bekymrende, mildest talt«


»Det er voldsomt bekymrende for Danmark som samfund, at tilstanden i vores centrale systemer er så dårlig. Det er heller ikke særligt betryggende for mig som borger i Danmark.«
Sådan lyder reaktionen fra Jacob Herbst, der er medlem af Cybersikkerhedsrådet og CTO i Dubex, efter at Rigsrevisionen har rettet en massiv kritik mod statens beredskabsplaner for kritiske it-systemer.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Jeg kan da godt nævne et 14. system. Hvordan vil man kommunikere til os civile, hvis noget går galt? I småtingsafdelingen, branden på Studstrupværket f.eks. fungerede det. Tror jeg nok.
Men brug af sirenerne vil jo ofte være noget i retning af "gå indendøre og lyt til radioen" - det hedder så DR og TV2 i dag. Men virker det? Altså vi husker dronningens nytårstale - som forsvandt. Den mest aflyttede udsendelse på DRs radio er deres "nødbånd" - en hyggesnak når det hele svigter. Det gør det tit. Kan man forestille sig (jeg kan godt), at det svigter, når der er mest brug for det?
Sirenerne er i øvrigt vanskelige at høre.
Sirenerne testes en gang om året (og lydløst noget hyppigere har jeg hørt). Beredskabsstyrelsen er dog åbne over for muligheden af, at skidtet ikke fungere. Flg. vise ord findes på deres hjemmeside:
Står du ved siden af en sirene, som ikke virker, så kontakt Servicecenteret hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på FES@mil.dk eller på 7281 3000
Det kunne da være spændende at vide hvilke samfundskritiske systemer, der er tale om!
Nu har der jo været adskillige love, som ikke har kunnet implementeres fordi "det skal først ind i vort IT-system".
Kan det siges tydeligere at man hverken har, eller har tænkt sig at etablere, en løsning for hvad man skal gøre, hvis systemet bryder ned.
»Når de samtidig vælger at hemmeligholde resultaterne fra undersøgelsen er det et udtryk for, at der er en begrundet risiko for, at viden om, at svaghederne man har fundet kan misbruges.«
Næppe på den måde som de fleste tænker. Der er ikke kigget på de præventiver foranstaltninger, men på evenen til at prioritere og reetablere.
Hvis nogen vidste hvilke systemer det handlede om kunne man som modstander selvfølgelig sætte alt ind for at ramme de pågældnede systemer og så se korthuset ramle sammen. Ramle sammen, som i at ingen ved hvordan man reetabelere et system og se hvordan det kommer til at påvirke danskernes allerede manglende tillid til det danske styre/demokrati
Det er vel ikke underligt? Nyere ting blev ofte skruet sammen efter:
- det skal være billigt (i hvert fald på papiret)
- det skal være et standardprodukt
- det skal være nemt
Det er det der var fokus på og hvis nogen sagde at det manglede noget, fordi man godt kan komme ud for to eller flere urelaterede problemer på samme tid, blev man sendt hjem med "det sker jo ikke" kortet.
Vi skal i realiteten tilbage til koldkrigstiden for at ting blev fra start tænkt med "hvordan skal dette her fungere når bomberne falder om ørene på os" - og til det var der så typisk 2 løsninger: "Dette kan vi undvære" eller "Dette kan ikke undværes så prisen for at sikre det spiller ingen større rolle".
Nogen (de fleste) af de gamle løsninger er så også blevet nedgraderet sikkerhedsmæssigt så sikre løsninger er blevet usikre fordi det koster for meget at drive en sikker løsning.
Efterfølgende er vi gået gang med at indføre kritiske løsninger med hovedet under armen - krig og naturkatastrofer sker ikke i Dannevang.
blev man sendt hjem med "det sker jo ikke" kortet.
Det er nok det, der er sket for stakkels DR, som havde glemt at indregne en sjældent variant af tillægsmandater/kredsmandater i deres prognose :-( (flovt)´!).
Men tilbage til artiklen:
Det giver sig selv, at vi ikke skal have mere digitalisering, før vi har forsvarligt styr på den, vi allerede har? Mon ikke det lige nu er vigtigere at få styr på de problemer, som nævnes, end at sætte nye skibe i søen?